Termitten — ven eller fjende?
AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I KENYA
„KUMBE! Mchwa!“ udbrød en kristen forkynder da han og nogle andre løftede et træbassin de havde regnet med at bruge som dåbsbassin ved et af Jehovas Vidners kredsstævner i Kenya. Til deres skuffelse opdagede de nu at en del af træet var blevet ædt op. Det var grunden til det opgivende udbrud, der betyder: „Åh! Termitter!“
Termitten er nok det insekt der oftest forbindes med materielle skader. Men er den virkelig menneskets fjende? En nærmere undersøgelse af termitten vil give os svaret.
Termittens fæstning
I Kenya er de høje termitboer et almindeligt syn. De har facon som skorstene og kan rage 5-6 meter op over jorden. Disse fæstningsagtige høje er bygget med en sådan præcision at termitter er blevet kaldt mesterarkitekter. Det er næsten ikke til at fatte at disse små insekter er i stand til at opføre så imponerende bygningsværker, især ikke når man tænker på at de har en langsom gang — og tilmed er blinde!
I boet findes der et sindrigt system af gange og kamre. I lighed med en travl storstad har boet desuden et effektivt kloakeringssystem, et ventilationssystem og endda et velfungerende klimaanlæg. Den varme luft siver ud gennem huller i toppen, og den kolde luft suges ind i bunden. Yderligere afkøling foregår ved hjælp af et simpelt fordampningssystem: Termitterne spytter vand på væggene for at fugte dem. Når vandet fordamper, afkøler det luften og bidrager til luftcirkulationen. Termitboet kan på den måde holde en behagelig temperatur på 30 grader celsius 24 timer i døgnet.
Termitsamfundet
Noget endnu mere fascinerende er termitternes samfundsstruktur. Nogle termitboer huser et velfungerende samfund, eller en koloni, på op mod fem millioner indbyggere. En sådan koloni er på ingen måde kaotisk, men derimod et eksempel på godt samarbejde. Termitfamilien består af tre kaster: arbejdere, soldater og de reproduktive. Arbejderne tager sig af selve byggearbejdet, hvor de bruger spyt som cement.
Soldaterne har ry for at være de mest aggressive. Bevæbnede med kraftige kindbakker og skarpe tænder beskytter de fæstningen mod ubudne gæster som for eksempel hærmyrer. De optræder også som livvagter for arbejderne når disse vover sig ud for at finde føde. Om nødvendigt kan soldaterne ty til kemisk krigsførelse. De kan have en særlig kirtel der fungerer på samme måde som en vandpistol og kan udsende en dødbringende væske.
Hvad får soldaterne for deres arbejde? Tilsyneladende er deres kindbakker for store til at de kan tygge maden selv. Når en soldat er sulten, gnider den derfor sine følehorn mod en arbejders hoved. Det betyder: „Giv mig noget at spise!“ Arbejderen svarer ved at gylpe mad op til soldaten.
I det kongelige gemak bor de reproduktive — kongen og dronningen — indhyllet i totalt mørke. Dronningen er en kæmpe i forhold til sin mage. Hendes bagkrop, der svulmer af æg, er et tydeligt vidnesbyrd om hendes enorme frugtbarhed. Man skønner at hun kan lægge mellem 4000 og 10.000 æg om dagen. Nogle har derfor kaldt hende „en automatisk æglægningsmaskine“.
Der er ikke meget privatliv for det kongelige par, eftersom de har et helt hold af arbejdere til at varte sig op. Dronningen har hele tiden nogle omkring sig der kan bringe hende føde og hjælpe hende med alt hvad hun ellers har brug for. Det er også hjælpernes opgave at tage sig af æggene. Efterhånden som æggene produceres, tager arbejderne dem mellem deres kindbakker og bærer dem hen til udklækningsværelset.
Ven eller fjende?
Selv om de fleste nok vil medgive at disse dyr er fascinerende, er der mange som anser dem for at være skadedyr eller fjender. Dr. Richard Bagine, der er leder af afdelingen for hvirvelløse dyr på Kenyas Nationalmuseum, siger til Vågn op!: „Det er rigtigt at folk i almindelighed anser termitter for at være nogle af de mest ødelæggende insekter. Men videnskabsmænd betragter dem på en anden måde. I naturen har termitterne en gavnlig funktion i plante- og dyreverdenen.
For det første nedbryder de døde plantedele til simple forbindelser og gendanner derved næringsstoffer til planterne. For det andet er de en vigtig næringskilde for andre insekter, næsten alle fugle, samt en hel del pattedyr, krybdyr og padder. Mange mennesker i den vestlige og nordlige del af Kenya kan også godt lide termitternes sødlige og fyldige smag; de indeholder store mængder fedt og proteiner. For det tredje er termitterne med til at fremstille muldjord. Når de bygger og reparerer deres bo, blandes de dybereliggende jordlag med det øverste muldlag. De findeler større planterester og omdanner dem til muld, og på deres vandringer i jorden laver de gange hvorigennem luft og vand kan trænge ned til planterødderne. De er således med til at forbedre både jordbundens sammensætning og dens frodighed.“
Men hvorfor trænger termitterne så ind på menneskers områder? Dr. Bagine forklarer: „Faktisk er det mennesker der er trængt ind på termitternes område ved at fjerne de fleste af de planter de lever af. Termitter kan ikke eksistere uden føde, og deres føde består normalt af døde planter. Når disse tages fra dem, slår de sig på menneskeskabte ting som huse og kornlagre.“
Selv om termitten måske af og til kan opfattes som en plage, er den afgjort ikke menneskets fjende. Dette lille dyr er et slående eksempel på Jehovas skaberevne. (Salme 148:10, 13; Romerne 1:20) Når menneskene i Guds kommende nye verden lærer at leve i harmoni med dyrene, vil de uden tvivl også begynde at betragte den lille termit som en ven i stedet for en fjende. — Esajas 65:25.
[Illustrationer på side 17]
Et typisk borglignende termitbo
Indsat: Arbejdere
[Illustration på side 18]
Soldaten er med sit store hoved og sine kirtler der producerer dødbringende væske, udrustet til at forsvare termitkolonien
[Illustration på side 18]
Dronningens opsvulmede bagkrop er fyldt med æg
[Illustration på side 18]
Dronningen med sin stab af opvartere