Vi betragter verden
Behov for bedre lederskab
Folk har overalt på jorden fået nok af deres ledere. „Nogle hævder at de nuværende verdensledere ikke lever op til deres hverv,“ siger The Wall Street Journal. Den forhenværende franske præsident Valéry Giscard d’Estaing udtaler: „Vi er vidner til en krise i det repræsentative demokrati.“ Hvorfor hersker der denne politikerlede? Fordi folk „er misfornøjede over at deres ledere virker små midt i en tid med store problemer,“ fortsætter avisen. Videre står der: „De er lede og kede af den ubeslutsomhed og korruption de møder når de søger efter ledelse. Og det er ikke kun enkelte politikere som skuffer. I lande som Japan og Italien sættes der spørgsmålstegn ved hele det politiske system.“ Regeringerne er upopulære i disse økonomisk strenge tider, men „situationen er exceptionel derved at den rammer så mange steder samtidig og ikke kun rammer regeringspartier men også oppositionspartier“. Der skal mere end et økonomisk opsving til for at genskabe optimismen, siger Giscard d’Estaing. „Vore samfund har behov for en fremtidsvision.“
Jehovas Vidner opnår juridisk anerkendelse i Mexico
Den 7. maj opnåede Jehovas Vidner juridisk anerkendelse som trossamfund i Mexico. Viceindenrigsministeren overrakte dem den 31. maj et dokument som garanterede denne anerkendelse. Dette var endnu et skridt hen imod religionsfrihed i Mexico. Den 1. april 1989 kunne Jehovas vidner for første gang frit bede ved deres menighedsmøder og bruge Bibelen i deres forkyndelse fra dør til dør. Der er mere end 370.000 Jehovas vidner i Mexico. Den mexicanske regering reviderede sidste år sine love og begyndte at give religiøse organisationer i landet juridisk anerkendelse.
Menneskerettigheder uden værdi
Ifølge den tyske avis Süddeutsche Zeitung anslår man på FN’s Center for Menneskerettigheder i Genève i Schweiz at „halvdelen af menneskeheden er ofre for alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne“. Det drejer sig om alle former for overtrædelser lige fra tortur, voldtægt og henrettelse til slaveri, sult og børnemisbrug. Centret anslår at mellem 150 og 200 millioner børn i mere end 50 lande er tvunget til at udføre børnearbejde. Derudover er der de millioner af personer som er ofre for racisme og fremmedhad. „Menneskerettigheder er uden værdi i usle og fattige kår,“ siger Ibrahime Fall, der er leder af centret. „Ganske vist har vi sendt mennesker til månen, men den verden vi lever i er stadig problemfyldt, farlig og ofte dødbringende.“
Børneprostitution griber om sig
„Læger, politifolk og socialarbejdere . . . rapporterer at der er en stigende efterspørgsel efter børn og teenagere som prostituerede fordi kunderne tror at de er ’sikrere’ og ikke har AIDS,“ står der i International Herald Tribune, som udkommer i Paris. Ved en nylig UNESCO-konference om „sexhandel og menneskerettigheder“ afholdt i Bruxelles i Belgien, bekræftede eksperter at kunder er villige til at betale langt mere for børn der anses for jomfruer. Eksperterne erkendte at den globale AIDS-epidemi har været en medvirkende årsag hertil, men de påpegede også at den stærkt indbringende sex-industri „har gjort utilsløret køb og salg af sex almindeligt og har borteroderet tabuerne mod seksuel udnyttelse af børn“. Undersøgelser fra UNESCO viser at problemet er særlig udbredt i Benin, Brasilien, Colombia, Filippinerne og Thailand. Det anslås at 800.000 af de 2 millioner thailandske prostituerede af kvindekøn er børn og teenagere, og at mere end 10.000 drenge i alderen fra 6 til 14 år arbejder som prostituerede i Sri Lanka.
Husmoderens arbejdsbyrde
„Hun slider lige så hårdt i det som en maratonløber . . . men får ikke engang en medalje,“ siger det italienske dagblad Il Messaggero om husmoderen. Undersøgelser foretaget af Roms Institut for Idrætsvidenskab viser at den energimængde en almindelig husmoder bruger i det huslige arbejde (mere end 200 kalorier i timen) „tåler sammenligning med mange sportsgrene“. Selv om nogle sportsfolk bruger flere kalorier bliver statistikken mere realistisk, „når man tager i betragtning at husmoderen arbejder otte timer hver dag“. Indehaveren af en hastighedsrekord i cykelsport, Marisa Masullo, medgiver: „Jeg bliver meget mere træt af at arbejde i hjemmet end af at træne.“
En våd planet
Hvis alt vand blev fordelt ligeligt på Jorden ville det danne et verdenshav der var 2,4 kilometer dybt, oplyser tidsskriftet People & the Planet. Al klodens landjord kunne mageligt rummes i Stillehavsbassinets areal, og der ville endda være rigelig plads i overskud. Men af alle Jordens umådelige vandreserver er kun 3 procent ferskvand. Og kun 1 procent af Jordens ferskvand er let tilgængeligt for menneskeheden. Resten er indefrosset i gletschere og iskalotter eller ligger under jorden. Alligevel kunne denne ene procent forsyne to eller tre gange verdens nuværende befolkning. „Desværre er ferskvandet meget ujævnt fordelt,“ oplyser tidsskriftet, „og det bortødsles overalt.“ Ifølge ét skøn bor 2 milliarder af Jordens indbyggere i områder med vandmangel.
Affaldets lange levetid
Hvor lang tid er almindeligt husholdningsaffald om at gå i opløsning? Ifølge tal offentliggjort i det italienske tidsskrift Focus opløses papirlommetørklæder og grøntsagsaffald i løbet af tre til seks måneder, cigaretfiltre efter 1 til 2 år, tyggegummi efter 5 år og aluminiumsdåser efter 10 til 100 år. Nogle plasticmaterialer „forbliver uændrede i århundreder . . . De opløses ikke i vand . . ., og der er ingen mikroorganismer som kan fortære dem.“ Polystyren, en særdeles almindelig emballageform, nedbrydes måske først i løbet af tusind år, og der kan gå 4000 år før glasflasker igen indgår i den naturlige cyklus.
Karies smitter
„Tandkaries er smitsomt.“ Sådan lyder en meddelelse fra nyhedsbureauet AFP angående en undersøgelse foretaget af en schweizisk tandlægehøjskole i samarbejde med Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Deres forskning viser at bakterien Streptococcus mutans, som giver huller i tænderne, ofte overføres fra munden på ét medlem af familien til et andet, for eksempel ved at forældre deler ske med deres barn eller tager barnets flaske i munden før barnet får den. Risikoen vokser med antallet af bakterier i en persons spyt. Bakterien, der omdanner sukker til en syre som angriber tænderne, trives tilsyneladende især i mundhulen på små børn i alderen fra et til fire år — når børnene er særlig modtagelige for at få huller i tænderne.
Cykelhjelme
Brug cykelhjelm! Det er det råd WHO giver cyklister. Beskyttelseshjelme reducerer risikoen for at man pådrager sig hovedlæsioner med 75 procent, men indtil videre er Australien det eneste land hvor cykelhjelme er lovbefalede. I De Forenede Stater skyldes to tredjedele af alle dødsulykker med cyklister kranielæsioner, og børn i 6- til 14-årsalderen er mest udsatte. WHO siger beklagende: „Cyklisternes uvilje [mod at bære hjelm] er vanskelig at forstå, eftersom ingen længere benægter at motorcyklister effektivt beskyttes af hjelme.“
Støvmider
„Ingen ved hvordan de dukker op, men der er husstøvmider i næsten alle hjem,“ siges der i tidsskriftet Science News. Disse hvirvelløse dyr er usynlige for det menneskelige øje og lever af de skæl som ustandselig afstødes fra menneskers hud. Disse skabninger findes i senge, tæpper og polstrede møbler. Ved hjælp af vakuumanordninger og mikroskop har nogle forskere undersøgt støvet i to hjem. En sofa i ét hjem indeholdt 7454 mider pr. gram støv, med 2361 mider pr. gram i tæppet under sofaen.
Værre end den sorte død
„I det 14. århundrede kostede den sorte død 25 millioner mennesker livet i Europa, det vil sige hver fjerde indbygger,“ siges der i tidsskriftet American Health. „Nye data viser at hvis folk fortsætter med at ryge som nu, vil cigaretrygning slå 10 gange så mange ihjel: mindst 250 millioner, eller hver femte som nu lever i industrilandene.“ Disse resultater, som bygger på omfattende undersøgelser af over én million personer, viser at rygning er mere livsfarligt end tidligere antaget. „Vi har troet at omkring hver fjerde ryger døde af deres uvane,“ siger dr. Richard Peto, der er professor ved Oxford-universitetet i England. „Men nu ved vi at mindst hver tredje — ja, måske langt flere — af alle rygere dør af det. Rygningens indvirkning på en nations dødelighed overstiger langt nogen anden faktor.“ Af de 250 millioner dødsfald sker over halvdelen blandt folk i alderen fra 35 til 69 år, som i gennemsnit vil have forkortet deres levetid med 23 år på grund af rygning.