Kan familielivet blive lykkeligere uden tv?

I FEBRUAR i år bragte The Wall Street Journal artiklen: „Minus fjernsyn: Nogle familier trives bedre uden.“ Avisen skrev: „Den lille håndfuld amerikanske familier der er holdt op med at se fjernsyn er stadig i live — og er endda meget lykkelige.“

Fjernsynets virkning på familien blev også for nylig drøftet ved en sammenkomst hvor man fejrede at det var 40 år siden Roger Bannister, som den første i verden, løb en engelsk mil på mindre end fire minutter. Ifølge Jim Ryun, der var mester i denne disciplin i 1960’erne, blev spørgsmålet bragt på bane under en middag med Roger inden de olympiske lege i 1968.

„Min hustru, Anne, og jeg stod dengang for at skulle giftes,“ forklarede Ryun, „derfor fortalte Roger os at han havde opdaget noget der virkelig havde forbedret hans familieliv. Det var vi selvfølgelig meget interesserede i at høre. Han sagde at han havde skilt sig af med fjernsynet, og at det havde givet dem mere tid til som familie at hygge sig, tale og læse sammen.“

Ryun fortsatte: „Det han sagde, gjorde et stort indtryk på os. Vi begyndte at indse at vi egentlig ikke havde brug for et fjernsyn.“

Mange mennesker er nået til den samme konklusion. Hvorfor? På grund af den nærmest hypnotiserende virkning tv kan have, især på unge. En moder fra Maryland i USA fortæller at da hun ammede sin spæde datter foran fjernsynet, „drejede [barnet] hovedet og stirrede fikseret på skærmen. Vi tænkte at hvis hun gjorde det i den alder, hvordan ville det så ikke blive når hun blev ældre?“ Derfor skilte familien sig af med sit tv.

Hvis du ikke ønsker at skille dig af med dit fjernsyn, ville det så ikke være en god idé at kontrollere familiens fjernsynsvaner? Karen Stevenson, den første sorte kvinde der modtog Rhodes-legatet til at studere på Oxford-universitetet i England, sagde om sin ungdom: „Vi måtte ikke se fjernsyn i ugens løb. Hvis der [var] noget specielt vi gerne ville se . . . skulle vi fortælle det til [mor] søndagen inden, så vi kunne planlægge efter det.“

Hvor meget tid bruger jeres familie på fjernsynskiggeri? Kan I se værdien af at begrænse det eller i en periode helt at lade være?