Forældre — Hvad leger jeres børn med?
ET BARNS udvikling bliver sat tilbage hvis det aldrig får lov at lege. Leg har som bekendt altid været en vigtig del af børns tilværelse. Det er gennem leg at et barns sind og muskler optrænes, og det er også derigennem vigtige evner opdyrkes. Men i vore dage er børns leg blevet kommercialiseret. ’Legetøjsland’ regeres ikke af børn eller forældre, men af fabrikanter, detailhandlere, reklamebureauer og smarte sælgere. Bevæbnet med nye metoder til fremstilling af legetøj og bakket op af de magtfulde medier ændrer de begrebet leg — med alvorlige følger for både forældre og børn.
Uden tvivl har mange inden for legetøjsindustrien ægte interesse for børnenes velfærd. Alt for ofte prioriteres fortjenesten dog højere. Det bliver et spørgsmål om hvad der sælger frem for hvad der kan lære børnene noget eller stimulere deres fantasi. Og det der sælger er ikke altid stof-, træ- eller plasticlegetøj fra sidste år, men snarere højteknologisk og realistisk legetøj som ikke overlader meget til barnets fantasi.
En fabrikant sælger for eksempel nogle legetøjsbiler med små modelfigurer som går itu ved sammenstød. Når to biler støder sammen ryger figurernes arme, ben — og hoveder — ud ad vinduerne på de små biler. Et andet realistisk stykke legetøj skal simulere graviditet. Man kan købe en vadsæklignende bylt til at spænde om maven på små piger, og denne bylt efterligner så hjertelyden og de små spark fra et foster.
Nogle mener at den slags legetøj kan lære børn noget. Donna Gibbs, der er pressechef for en legetøjsfabrikant, kalder graviditetssimulatoren for „en sjov måde hvorpå [små piger] kan få et indblik i hvad moderen oplever“. Det er dog ikke alle der deler hendes begejstring. Dr. T. Berry Brazelton, der er professor i pædiatri ved Harvarduniversitetets lægevidenskabelige fakultet, kalder dette legetøj for et „indgreb i forældrenes mulighed for at dele noget værdifuldt med et barn“. Ph.d. David Elkind, der er professor i børns adfærd, mener at „denne form for legetøj går for vidt“. Han siger at en dukke der simulerer foster „ligger langt fra det [et barn] kan forstå“. Angående legetøj der realistisk skildrer de blodige følger af en bilulykke, tilføjer han at fjernsynet jo i forvejen er gennemsyret af vold, så „hvorfor forstærke det med den slags legetøj?“ — The Globe and Mail for 8. februar 1992.
Der er også delte meninger om andre slags legetøj, for eksempel videokrigsspil eller de meget kraftige vandgeværer. I betragtning af at der, ifølge formanden for de amerikanske legetøjsfabrikanter, „angiveligt er 150.000 slags legetøj på markedet på ethvert tidspunkt“, står forældre over for en umådelig udfordring i forbindelse med at vælge legetøj. Hvad bør forældrene lade sig lede af? Er der grund til at være kritisk over for noget af det legetøj man kan få i dag? De følgende artikler vil behandle disse og andre spørgsmål.