Vi betragter verden

Hvor mange aborter?

Ifølge Buenos Aires-avisen Clarín „bliver der årligt foretaget cirka 33 millioner legale aborter i verden; og hvis vi hertil lægger alle de illegale aborter, kommer tallet op på mellem 40 og 60 millioner“. „Seksoghalvfjerds procent af verdens befolkning bor i lande hvor det er lovligt at få foretaget provokeret abort,“ oplyser Clarín. Antallet af liv der bringes til ophør ved abort overstiger befolkningstallet i Argentina, og svarer til at man årligt udryddede hele befolkningen i et land som Egypten, England, Frankrig, Italien, Sydafrika eller Tyrkiet. Der dræbes hvert år lige så mange ved abort som der omkom i de seks år den anden verdenskrig varede, nemlig skønsmæssigt 50 millioner.

Verdens bedste sted at leve

De Forenede Nationer har udråbt Canada til verdens bedste sted at leve. „For anden gang i løbet af de fem år indekset er blevet udarbejdet, topper Canada listen af 173 lande,“ skriver avisen The Toronto Star. Men avisen tilføjer at dette „ikke er ensbetydende med at canadierne har verdens højeste levestandard“. Hvorfor ligger Canada så på førstepladsen? Rapporten fra FN’s Udviklingsprogram giver point efter følgende tre faktorer: gennemsnitsindkomst, uddannelsesniveau og forventet levealder. Canada kommer ind på en sjetteplads med hensyn til lang levetid, idet canadierne har en middellevetid på 77,2 år. Canada er et af de lande der bruger flest penge på uddannelses- og sundhedssektoren, og canadierne ligger helt i top når det drejer sig om at eje fjernsyn og biler.

Brasilianske indianerstammer

„I Brasilien er 59 indianerstammer stadig fuldstændig isolerede eller har kun en sporadisk og uvenlig kontakt til hvide mennesker,“ oplyser tidsskriftet O Estado de S. Paulo. „Siden begyndelsen af 1980’erne har Den Nationale Indianerstiftelse kun kunnet identificere ni af disse stammer.“ Man bliver ved med at finde nye stammer i Amazonskovene. De fleste isolerede grupper består af 150 indianere eller derunder. I Brasilien er der 532 indianerområder, 180 forskellige etniske grupper og 260.000 indianere. De bebor et areal på 910.000 kvadratkilometer, hvilket svarer til cirka 11 procent af Brasiliens samlede areal. Halvdelen af indianernes områder har imidlertid ikke fastlagte grænser. I et forsøg på at få stammerne til at knytte venskabsbånd med hinanden og overleve den moderne verdens indtrængen, har antropologer lært stammemedlemmer at betjene et videokamera så de kan optage deres skikke og udveksle videobånd med nabostammer. Efter at stammerne Waiapi og Zo’é for nylig har set film af hinanden, besluttede de at mødes. Eftersom de taler dialekter der er beslægtede, kunne de drøfte deres sagn og ritualer med hinanden, foruden deres måde at lave mad på, samt jagt-, vævnings- og helbredelsesmetoder.

En vellykket operation

Med „fuldt berettiget stolthed,“ siger den italienske avis La Stampa, kunne det lægehold der i april sidste år foretog en hofteoperation på pave Johannes Paul II, meddele at operationen „ikke kunne være forløbet bedre“. Men den nuværende pave er ikke altid blevet opereret med det bedste resultat. Da Johannes Paul II i 1981 blev opereret efter et mordforsøg, måtte han indlægges på et hospital og i to måneder behandles for en meget alvorlig cytomegalovirusinfektion som han havde pådraget sig efter en blodtransfusion. Det er derfor ikke overraskende at der ikke blev givet blodtransfusion denne gang, selv om der ifølge La Stampa var „et stort blodtab“. „Pavens blod blev opsamlet, renset og givet tilbage under selve operationen,“ skriver avisen.

Intet middel mod AIDS i sigte

I august sidste år blev den tiende Internationale AIDS-konference afholdt i Japan. På konferencen erkendte man at bestræbelserne for at fremstille en AIDS-vaccine og sygdomsbehandlende medicin stort set er mislykkedes, og der forventes ingen væsentlige fremskridt inden udgangen af dette århundrede. „Vi har kun oplevet de indledende faser af verdens HIV-epidemi,“ siger dr. James Curran fra USA’s Center for Kontrol og Forebyggelse af Sygdomme i Atlanta i Georgia. Man anslår at 17 millioner mennesker i verden er blevet smittet, hvilket er 3 millioner flere end året før. Sørgeligt nok er den ene million børn. Hvis det fortsætter på denne måde vil 30 til 40 millioner mennesker være smittet i år 2000, oplyser Verdenssundhedsorganisationen. På 12 måneder steg antallet af patienter med AIDS i udbrud med 60 procent, og bragte midt i 1994 tallet op på i alt fire millioner, heri medregnet dem der er døde. Hvis man er HIV-smittet kan der gå helt op til ti år før de første AIDS-symptomer viser sig. Eftersom der kun sker få fremskridt i kampen mod pandemien, blev det meddelt at AIDS-konferencen fremover kun vil blive afholdt hvert andet år i stedet for hvert år. Det næste møde er således planlagt til juli 1996 i Vancouver i British Columbia i Canada.

Tidlig påvirkning af børn

Ifølge Torontoavisen The Globe and Mail „er et barns indstilling til verden meget afhængig af barnets opvækstvilkår før treårsalderen, hvilket igen berører dets neurologiske udvikling, dets selvtillid og evne til på en kreativ måde at løse problemer“. „Børn der lever under vanskelige økonomiske og sociale forhold har færre chancer for at udvikle sig til arbejdsomme, velafbalancerede voksne.“ Ifølge dr. Fraser Mustard, som er leder af Det Canadiske Institut for Videregående Forskning, er der større risiko for at sådanne børn opgiver skolegangen, og de er mere tilbøjelige til at løse problemer med vold. „Hvor dygtig man er til at tackle problemer, har kolossal betydning for ens evne til at tilpasse sig systemet,“ siger han. The Globe and Mail skriver at undersøgelser foretaget af Yale-universitetet og Montreal Universitet viser at „en meningsfuld og gensidig påvirkning mellem forældre og børn har meget stor betydning for de unges fysiske, erkendelsesmæssige og følelsesmæssige udvikling“.

Vær vågen når du rejser

Vær vågen for hvad der sker omkring dig når du er på rejse. „Taske- og lommetyve har en uimodståelig forkærlighed for distræte rejsende,“ siger det brasilianske blad Claúdia. Du må også „være på vagt hvis nogen støder ind i dig eller spilder noget på dit tøj, hvilket er almindelige tricks for at bortlede din opmærksomhed“. Der er også grund til at være påpasselig hvis en eller anden kommer og spørger om hjælp eller oplysninger. Et øjebliks uopmærksomhed, og ens bagage kan være forsvundet. Ifølge Adriano Caleiro fra São Paulos Internationale Lufthavn skal man være særlig påpasselig når man i en lufthavn checker sin bagage ind, underskriver papirer ved en biludlejningsskranke, indskriver sig på et hotel eller rejser derfra, hjælper børn ind i en taxa, ser på forretninger eller drikker en kop kaffe. Bladet tilråder at man skifter sine låse ud så snart ens nøgler er blevet stjålet. Tyven siger måske at han har fundet ens bagage og afleverer tilmed alt hvad man har mistet, men han kan have fået lavet et ekstra sæt nøgler for at kunne vende tilbage til ens hjem senere.

Ikke i ond hensigt

Hvis man som rejsende besøger Japan og i en forretning ser skiltet „No Foreigners“ (Ingen udlændinge), er der ingen grund til at blive chokeret og vred, siger man i organisationen Japan Helpline, der tager sig af klager. I de fleste tilfælde sætter folk faktisk disse skilte op i et forsøg på at være hjælpsomme. At det forholder sig sådan kommer meget godt til udtryk i den forklaring indehaveren af en lille elektronikforretning i Tokyos Akihabara-kvarter giver: „Eftersom jeg ikke kan tale fremmede sprog, har jeg skabt problemer for mange kunder der ikke taler japansk. Jeg mener derfor at det bedste jeg kan gøre er at sætte dette skilt op så folk ikke besværes unødigt.“ Avisen Asahi Evening News skriver: „I de fleste tilfælde hvor der finder en diskrimination sted, er det når japanere kun har haft lidt kontakt med fremmede og derfor er af den opfattelse, at den bedste måde at klare situationen på, er ved helt at afvise den.“

Højtuddannede rottefængere

Bombays kommunalbestyrelse er løbet ind i et problem efter at have slået 76 ledige stillinger som rottefængere op. „Flertallet af de 40.000 ansøgere er studenter, universitetsuddannede eller nogle der er sprunget fra en universitetsuddannelse. Men kravet til en rottefænger er blot en folkeskoleeksamen,“ oplyser avisen Indian Express. „Hvordan skulle vi kunne ansætte en højtuddannet til rottefænger?“ spørger en embedsmand. Rotterne jages om natten og dræbes med en kølle, og man får 100 rupier (knap 20 kroner) for 25 nyligt dræbte rotter. Kommunalbestyrelsen arbejder på „en bedre rekrutteringsplan“. Men myndighederne har også et religiøst problem at slås med. Tilhængere af jainismen og andre trosretninger er imod at slå dyr ihjel, og de har bestukket arbejderne for at redde rotterne af „humanitære“ grunde.