Tobaksfirmaer fanget i en ildstorm
IFØLGE en rapport der blev bragt den 26. juli 1995 i The New York Times, „har Justitsministeriet nedsat en kommission i New York der skal finde ud af om tobaksfirmaerne over for regeringens udsendinge har givet et forkert billede af cigaretters indhold og sundhedsfare. Ministeriet vil sandsynligvis nedsætte endnu et udvalg, der skal undersøge om firmaernes direktører har fortalt Kongressen sandheden om tobaksprodukterne.“
Hvad er baggrunden for dette? Rapporten besvarer spørgsmålet. I april 1994 havde direktørerne for syv førende tobaksfirmaer i De Forenede Stater under ed fortalt en kongreskomité at „de ikke mente at nikotin var vanedannende, at cigaretter var sygdomsfremkaldende eller at deres firma manipulerede med nikotinindholdet i tobaksprodukterne“.
Alle deres løfter faldt imidlertid til jorden da to tusind belastende dokumenter kom for dagen i juni 1995. Disse dokumenter viste at forskere i 15 år har studeret nikotinens „farmakologiske virkning på rygeres krop, hjerne og adfærd“. Dr. Victor DeNoble, der tidligere var videnskabelig forsker i et af firmaerne, nævner forskningens vigtigste resultat: „Det gik op for firmaet at det kunne sænke tjæreindholdet, men hæve nikotinindholdet, og alligevel have en cigaret der tilfredsstillede rygeren. Takket være forskningsarbejdet fandt firmaet ud af at nikotin ikke blot var beroligende eller stimulerende, men indvirkede på centralnervesystemet, og at dét var grunden til at folk røg.“
Ifølge The New York Times viste dokumenterne at „uanset hvilket cigaretmærke folk røg, fik de dækket deres nikotinbehov ved at inhalere dybere, holde røgen længere i munden eller ryge flere cigaretter“. Firmaernes forskere forsøgte at fremstille en cigaret med lavt tjæreindhold og med tilstrækkelig nikotin til at tilfredsstille rygeren.
Dokumenterne viste også at tobaksfirmaerne var meget interesserede i deres kunder. I mere end 15 år havde man foretaget indgående undersøgelser blandt skolesøgende unge. Indbyggerne i en by i staten Iowa, deriblandt nogle 14-årige rygere, var blevet udspurgt om deres rygevaner.
For en sammenslutning af advokater der har anlagt kollektivt søgsmål mod syv tobaksfirmaer, er blotlæggelsen af disse dokumenter yderst velkommen. De har anklaget tobaksfirmaerne for at hemmeligholde oplysninger om nikotinens vanedannende egenskaber og manipulere med nikotinindholdet for at fremme afhængigheden. Én advokat har sagt at ingen nævninge i verden vil tro på at firmaerne har foretaget disse undersøgelser blot som hobbyarbejde!
Firmaerne befinder sig i en slags ildstorm, og efterhånden som ildstormen bliver voldsommere i industrilandene, trænger tobaksrøgen lige så stille ind over udviklingslandene. For fyrre år siden var der praktisk taget ingen kvinder i Syden (udviklingslandene) der røg og kun omkring 20 procent af mændene var rygere. Men i dag er der 8 procent af kvinderne og 50 procent af mændene som ryger — og tallet er stigende. „Røgen trænger sydpå,“ siger forskerne.
Vågn op!-korrespondent beretter om tendensen
Vores korrespondent i Brasilien kommer her med nogle generelle betragtninger angående situationen i udviklingslandene. Forskningen i de industrialiserede lande tegner et stadig mere dystert billede for rygere. Og det har sin virkning. „Lande der har indset vigtigheden af at informere offentligheden, oplever nu begyndelsen til et fald i tobaksforbruget,“ rapporterer Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Panos-instituttet, en informationsorganisation i London, tilføjer: „I Norden [industrilandene] er det i mange hjem, på mange offentlige steder og arbejdspladser ikke længere velset at ryge,“ og de fleste har nu indset at „rygning kan slå dem ihjel“. „Tobaksindustrien er ved at flytte sydpå.“
Som modsætning hertil har det vist sig at være meget nemt at komme ind på det nye marked, udviklingslandene, hvor forholdene for tobaksindustrien er forjættende. I tre ud af fire udviklingslande er der ingen reklamecensur, og samtidig ved folk ikke ret meget om sundhedsfarerne ved rygning. „Folk kender ikke risiciene, for ingen har fortalt dem om dem,“ bemærker Panos.
For at overtale unge piger — en af industriens vigtigste målgrupper — til at tænde deres første cigaret, „fremstiller [reklamerne] rygning som noget rart og dejligt der nydes af selvstændige kvinder“. Tobaksreklamerne minder til forveksling om dem der blev benyttet i industrilandene for halvtreds år siden. Dengang virkede de efter hensigten. En kilde siger at i løbet af kort tid begyndte hver tredje kvinde at „ryge med samme iver som mandlige rygere“.
I dag har en intensiveret og aggressiv markedsføring blandt uvidende kvinder i udviklingslandene sikret at denne ’reklamesucces’ fra 1920’erne og 1930’erne er ved at gentage sig. De dystre udsigter er derfor at millioner af unge piger i verdens fattigste lande i øjeblikket er i fare for at blive „smukke unge ’nikoteenagere’,“ som en iagttager har udtrykt det.
Den vigtigste målgruppe
Kvinder udgør en af tobaksindustriens vigtige målgrupper, men de unge er den vigtigste. Cigaretreklamer med tegneseriefigurer og cigaretlogoer på legetøj giver en god fortjeneste, og det samme gør sponsorering af sportsbegivenheder.
Ifølge tidsskriftet Panoscope „ryger en stor procentdel“ af de unge i Kina. Omkring 35 procent af de unge mellem 12 og 15 år ryger, og blandt de 9- til 12-årige ligger tallet på 10 procent. Avisen Folha de S. Paulo skriver at man skønner at der i Brasilien er ti millioner unge rygere. Er de klar over hvilke farer de udsætter sig for? „Jeg ved at cigaretrygning er skadeligt,“ siger Rafael, en 15-årig brasiliansk dreng som ryger halvanden pakke cigaretter om dagen, „men det er skønt.“ Hvad er resultatet af denne sorgløse tankegang? Ifølge Panos „er der hver dag mindst 4000 unge der begynder at ryge“.
Tobaksindustrien eksporterer visse cigaretmærker til udviklingslandene med et højere tjære- og nikotinindhold end de mærker der sælges i industrilandene. Og grunden hertil er indlysende. En talsmand for tobaksindustrien sagde for nogle år siden: „Jeg undskylder ikke nikotinen. Det er den der driver forretningen. Det er den der får folk til at komme tilbage.“ Og det er sandt. Den hollandske bog Roken Welbeschouwd (Rygning — alt taget i betragtning) siger bekræftende: „Det høje nikotinindhold skaber hurtigt et afhængighedsforhold, og det åbner mulighed for at øge forbruget og salget ved at man langsomt hæver nikotinindholdet.“
„Tobaksindustrien betragter udviklingslandene som det marked der vil holde industrien beskæftiget,“ konkluderer Panos.
Rygning eller længere levetid?
Hvis du bor i et udviklingsland, hvad vil du så vælge? Kendsgerninger taler deres tydelige sprog. Indtil 1950 var det et meget lille antal der døde af tobaksrelaterede sygdomme, men i dag er der i udviklingslandene en million tobaksrelaterede dødsfald hvert år. WHO advarer imidlertid om at det årlige antal dødsfald som skyldes rygning i udviklingslandene vil stige til syv millioner inden for de næste 30 år. I modsætning til hvad tobaksreklamerne fortæller dig, vil cigaretrygning i sidste ende resultere i døden.
Disse oplysninger er måske ikke nye for dig, men hvad vil du bruge dem til? Er du ligesom rygeren der havde læst så mange skrækhistorier om rygning at han besluttede at holde op med at læse? Eller er du klog nok til at se gennem tobaksreklamernes røgslør og sige nej tak til rygning? Det er rigtigt at røgen trænger sydpå — men den behøver ikke at nå dig!
[Ramme på side 19]
Kina indtager førstepladsen
Zhang Hanmin, en 35-årig kinesisk arbejder, tager en cigaret og tænder den. Han siger: „Jeg kan klare mig med meget få ting, men jeg kan ikke undvære mine cigaretter.“ Det samme gør sig højst sandsynligt gældende for 300 millioner af Zhangs landsmænd. Siden 1980’erne har man i Kina „produceret, solgt og røget flere cigaretter end [folk i] noget andet land“. Sidste år „blev der solgt milliarder af cigaretter til en befolkning af inkarnerede rygere“, hvilket gør Kina til „verdens førende nation af rygere“. — Tidsskriftet Panoscope.
[Ramme på side 20]
Cigaretter med „garanti“
Til trods for at der hvert år dør tre millioner mennesker af tobaksrelaterede sygdomme, bliver reklamerne ved med at give det budskab at rygning er ganske ufarligt. For nylig bekendtgjorde en reklame i et brasiliansk tidsskrift for eksempel at der ville blive lanceret et nyt cigaretmærke med „fabriksgaranti“. Reklamen forsikrede: „Der er garanti på din bil, dit fjernsyn og dit ur. Det er der også på dine cigaretter.“ Men som der står trykt på de fleste reklamer, og som kronisk syge rygere kan bevidne, er den eneste „garanti“ at „rygning er sundhedsfarligt“.
[Illustration på side 19]
Kvinder i udviklingslandene er en vigtig målgruppe
[Kildeangivelse]
WHO-fotografi taget af L. Taylor
[Illustration på side 20]
Er de ikke kendt med farerne?
[Kildeangivelse]
WHO