Verden i dag

HVIS du er gammel nok til at kunne huske 1945, har du da bemærket at normerne og moralbegreberne har ændret sig? Millioner har valgt at følge den „nye moral“, der efter sigende giver større frihed. Men hvilken pris har de måttet betale?

En 70-årig mand som tjente i søværnet i De Forenede Stater under den anden verdenskrig siger: „I 1940’erne var folk meget mere tillidsfulde, og naboer hjalp hinanden. Dér hvor vi boede i Californien havde vi ikke engang behov for at låse dørene. Der var ingen gadekriminalitet og ingen væbnede overfald i skolerne. Siden den tid er tilliden praktisk talt forsvundet.“ Hvordan er forholdene i den del af verden hvor du bor? Det forlyder at halvdelen af alle New Yorks teenagere over 14 år bærer våben. På nogle skoler er man nødt til at bruge metaldetektorer i et forsøg på at holde knive og våben ude. Hvert år bliver omkring en million teenagere i De Forenede Stater gravide, og en tredjedel af disse får foretaget abort. Helt unge teenagere er allerede mødre; det er børn der får børn.

De stærke homoseksuelle og lesbiske grupper har talt så godt for deres livsstil at flere og flere tolererer den og følger den. Men de og mange andre har måttet betale en høj pris i form af sygdom og død på grund af seksuelt overførte sygdomme som for eksempel AIDS. AIDS-epidemien har bredt sig til de heteroseksuelle og stofmisbrugerne i samfundet. Den har gjort et dødeligt indhug i befolkningen i Afrika, Europa og Nordamerika. Og der er ikke nogen løsning i sigte.

A History of Private Life skriver: „Vold, alkoholisme, stofmisbrug: disse er hovedårsagerne til den afvigende adfærd i det svenske samfund.“ Denne udtalelse passer på de fleste lande i Vesten. Selv mange præster har forkastet de religiøse værdier, og det moralske forfald er blevet mere og mere tydeligt.

Stofmisbrug — dengang og nu

I 1940’erne var stofmisbrug næsten ukendt blandt Vestens almene befolkning. Ja, folk havde ganske vist hørt om morfin, opium og kokain, men det var en forholdsvis lille gruppe der indtog disse rusgifte. Der var ingen ’narkobaroner’ eller narkohandlere som der er i dag. Der var ingen stofmisbrugere på gadehjørnerne. Hvordan ser situationen så ud i 1995? Mange af vore læsere kender svaret fra det de selv har oplevet i kvarteret hvor de bor. I mange af verdens storbyer er mord begået på grund af narkotika, blevet hverdag. Politikere og dommere holdes i et jerngreb af magtfulde ’narkokonger’ som kan beordre en hvilken som helst usamarbejdsvillig, indflydelsesrig person likvideret. Det der for nylig er sket i Colombia er et eksempel på dette.

Alene i De Forenede Stater kræver ’narkoplagen’ hvert år 40.000 menneskeliv. Dette problem eksisterede afgjort ikke i 1945. Efter årtier hvor det offentlige forgæves har forsøgt at komme stofmisbruget til livs, kan det derfor ikke undre nogen at en tidligere politichef i New York, Patrick Murphy, har skrevet en artikel i The Washington Post med overskriften: „Narkokrigen er slut — narkotikaen vandt.“ Han siger at „narkohandelen . . . nu er en af de mest indbringende forretninger i [De Forenede Stater], med en fortjeneste der i år kan nå helt op på 150 milliarder dollars (cirka 800 milliarder kroner)“. Problemet er omfattende og virker uløseligt. Stofmisbrug har, ligesom enhver anden last, en voksende kundekreds der bliver mere og mere afhængig. Det er en industri der støtter adskillige landes økonomi.

John K. Galbraith, professor i økonomi, skriver i sin bog Tilfredshedens tyranni: „Narkotikahandel, tilfældige skyderier, andre former for forbrydelser, samt opløsning af familierne og andre sociale netværk er led i den daglige tilværelse.“ Han siger at minoritetssamfundene i mange større amerikanske byer „nu er blevet centre for terror og håbløshed“. Han skriver at „der [kan] ventes større og mere omfattende vredesudbrud og social uro“. Hvorfor? Fordi, som han siger, at de rige bliver rigere og de fattige, „underklassen“, der vokser i antal, bliver fattigere.

Den internationale kriminalitets fangarme

Kendsgerningerne tyder nu på at kriminelle bander får stigende indflydelse rundt om i verden. I årevis har den organiserede kriminalitet, med dens „kriminelle familier“, bundet Italien og De Forenede Stater sammen. Men nu har FN’s generalsekretær, Boutros Boutros-Ghali, advaret om at „den transnationale organiserede kriminalitet . . . hånligt ser stort på grænserne og vil blive en universel magt“. Han siger: „I Europa, Asien, Afrika og Amerika er ondskabens magter på spil, og intet samfund går fri.“ Han siger også at „den transnationale kriminalitet . . . underminerer selve grundlaget for det internationale demokratiske system. [Den] korrumperer forretningsverdenen, bestikker de politiske ledere og undergraver menneskerettighederne.“

Verdenskortet er ændret

Tjekkiets præsident, Vaclav Havel, har i en tale der blev holdt i Philadelphia, sagt at de to vigtigste politiske begivenheder i den anden del af det 20. århundrede var kolonialismens sammenbrud og kommunismens fald i Østeuropa. En sammenligning mellem et verdenskort fra 1945 og et fra 1995 viser tydeligt de omvæltninger der er sket på verdensscenen, især i Afrika, Asien og Europa.

Lad os sammenligne den politiske situation i 1945 med den i 1995. I de mellemliggende 50 år nåede kommunismen sit højdepunkt, for derefter at miste sin magt og position i de fleste tidligere kommunistiske lande. I disse lande har det totalitære styre måttet vige pladsen for en form for „demokrati“. Mange lider imidlertid under virkningerne af at deres samfund er gået over til fri markedsøkonomi. Arbejdsløsheden stiger, og mange steder har pengene mistet deres værdi. I 1989 havde den russiske rubel en værdi af 12 kroner. I skrivende stund går der 10.000 rubler til 12 kroner!

Tidsskriftet Modern Maturity skriver at omkring 40 millioner russere lever på sultegrænsen. En russer har sagt: „Vi har ikke engang råd til at dø. Vi kan ikke betale begravelsen.“ Selv en billig begravelse koster omkring 400.000 rubler. Ved lighusene er der stabler af lig som ikke er blevet begravet. Samtidig bør det nævnes at over 36 millioner amerikanere lever på sultegrænsen i De Forenede Stater.

Will Hutton, der er finanskorrespondent på The Guardian Weekly, har skrevet om problemerne i Østeuropa. Under overskriften „Bekymringens tidsalder indledes“ skriver han: „Kommunismens sammenbrud og Ruslands tilbagevenden til dets mindste størrelse siden det 18. århundrede, er begivenheder hvis fulde betydning man endnu ikke rigtig fatter.“ Omkring 25 nye stater har erstattet det tidligere sovjetiske imperium. Han siger at „sejrsjubelen over kommunismens sammenbrud nu er gået over i en stigende bekymring for fremtiden. . . . Et dyk mod økonomisk og politisk anarki er nu mere sandsynligt end nogen sinde — og Vesteuropa kan ikke forvente at gå fri.“

Med et sådant pessimistisk livssyn er det ikke så sært at Hutton slutter sin artikel med at sige: „Verden har brug for et kompas der kan vise vej til mere end demokrati og fri markedsøkonomi — men det findes ikke.“ Hvor skal nationerne vende sig hen for at finde løsningen? Den næste artikel vil give svaret.

[Ramme/illustration på side 10]

FN siden 1945

Hvorfor har FN, der blev oprettet i 1945, ikke kunnet forhindre de mange krige? Generalsekretær Boutros Boutros-Ghali har i sin tale „En dagsorden for fred“ sagt: „De Forenede Nationer stod magtesløs og kunne ikke gøre noget ved mange af disse kriser på grund af vetoer — 279 i alt — som blev afgivet i Sikkerhedsrådet: et levende udtryk for skillelinjerne i den periode [af den kolde krig mellem de kapitalistiske og kommunistiske regeringer].“

Har FN da ikke gjort sig bestræbelser for at bevare freden mellem nationerne? Jo, men man har måttet betale en høj pris. „I årene mellem 1945 og 1987 blev der iværksat tretten fredsbevarende operationer — i årene derefter tretten mere. Skønsmæssigt har 528.000 militære, politifolk og civile personer tjent under de Forenede Nationers flag i perioden indtil januar 1992. Mere end 800 fra 43 forskellige lande er døde i Organisationens tjeneste. Omkostninger ved disse operationer er indtil 1992 løbet op i en sum af godt 8,3 milliarder US dollar.“ — En dagsorden for fred af Boutros Boutros-Ghali.

[Kildeangivelse]

Kampvogn og missil, foto: U.S. Army

[Ramme på side 11]

Er fjernsynet undervisende eller nedbrydende?

Det var de færreste der havde fjernsyn i 1945. Vi befandt os stadig i sort-hvid-fjernsynets spæde barndom. I dag har man i næsten alle hjem i industrilandene og i alle landsbyer i udviklingslandene accepteret det tidsslugende fjernsyns fremtrængen. Et lille udsnit af udsendelserne er undervisende og opbyggende, men størstedelen er moralsk nedbrydende og niveauet synes lagt efter seergruppernes laveste fællesnævner. I betragtning af den popularitet videofilm har fået, er udbredelsen af pornofilm og film der er uegnede for børn under 16 år, endnu en pind til den ligkiste hvori man har lagt den gode smag og de sunde moralnormer.

[Illustration på side 9]

Krige, som for eksempel den i Vietnam, har kostet over 20 millioner livet siden 1945

[Kildeangivelse på side 8]

Patrick Frilet/Sipa Press

[Kildeangivelse på side 8]

Luc Delahaye/Sipa Press