Hvordan man får styr på sine følelser

HVIS du i øjeblikket har den opgave at tage dig af en af dine kære som er blevet ramt af en alvorlig sygdom, kæmper du måske med nogle forvirrende og skræmmende følelser. Hvad kan du gøre? Læs i det følgende om de følelser nogle i samme situation som dig kæmper med, og om de praktiske forslag de giver.

Forlegenhed. En gang imellem har du måske oplevet at den syge opfører sig på en måde der gør dig flov når der er andre til stede. Men hvis du forklarer dine venner og naboer hvordan vedkommendes sygdom ytrer sig, kan det måske få dem til at vise større forståelse, „medfølelse“ og tålmodighed. (1 Peter 3:8) Tal om muligt med andre familier der befinder sig i en lignende situation. At udveksle erfaringer kan mindske forlegenheden. Sue forklarer hvad det var der hjalp hende: „Jeg syntes at det var så synd for min far, og det fjernede enhver følelse af forlegenhed. Hans humoristiske sans var også en stor hjælp.“ Ja, humoristisk sans kan være en god modgift mod dårlige nerver — både for patienten og for den der tager sig af vedkommende. — Jævnfør Prædikeren 3:4.

Frygt. Manglende viden om en sygdom kan øge ens frygt. Søg eventuelt sagkyndig oplysning om patientens videre sygdomsforløb, og lær hvordan du bedst vil kunne tackle situationen. Noget af det der især hjalp Elsa til at overvinde sin ængstelse, var at tale med andre der var i en lignende situation, samt med sygeplejersker om hvad man kunne vente sig efterhånden som patientens tilstand forværredes. Jeanny giver dette råd: „Lær at blive konfronteret med din frygt og at beherske den. Frygten for hvad der kunne ske, er ofte værre end virkeligheden.“ Uanset hvad det er der ligger til grund for ens frygt, anbefaler dr. Ernest Rosenbaum at den „bearbejdes så snart den opstår“. — Jævnfør Ordsprogene 15:22.

Sorg. Det er aldrig nemt at have med sorg at gøre, specielt ikke hvis man er i en situation hvor man tager sig af en af sine kære. Man sørger over tabet af et venskab, især hvis den syge ikke længere kan tale, opfatte tingene klart eller genkende én. Det er ikke altid at andre forstår ens følelser. At tale om sin sorg med en forstående ven som lytter tålmodigt, kan være til stor trøst. — Ordsprogene 17:17.

Vrede og frustration. Disse følelser er en normal reaktion hos den der tager sig af en alvorligt syg person som indimellem er vanskelig at omgås. (Jævnfør Efeserbrevet 4:26.) Det er vigtigt at huske at det ofte er sygdommen og ikke patienten selv der er skyld i hans eller hendes ubehagelige opførsel. Lucy mindes: „Når jeg blev rigtig gal, endte det altid med at jeg græd. Men så prøvede jeg at minde mig selv om patientens tilstand og sygdom. Jeg vidste at patienten havde brug for min hjælp. Det var det der holdt mig gående.“ En sådan indlevelse kan ’bremse ens vrede’. — Ordsprogene 14:29; 19:11.

Skyldfølelse. Plejere rammes ofte af skyldfølelse. Andre vil imidlertid kunne forsikre dig om at det er en vigtig og meget krævende opgave du varetager. Affind dig med at du ikke altid siger og gør alting rigtigt. Bibelen giver os denne påmindelse: „Vi fejler alle mange gange. Hvis nogen ikke fejler i ord, så er han en fuldkommen mand, i stand til også at tøjle hele sit legeme.“ (Jakob 3:2; Romerne 3:23) Lad ikke skyldfølelse gøre dig mismodig. Når du bliver ked af noget du har sagt eller gjort, vil du sikkert opdage at dét at sige undskyld gør alting godt igen mellem dig og din patient. En mand som har passet en syg slægtning, giver følgende råd: „Gør dit bedste under de forhåndenværende omstændigheder.“

Depression. Depression forekommer forståeligt nok ofte i familier der rammes af alvorlig sygdom. (Jævnfør Første Thessalonikerbrev 5:14.) En kvinde der lider af depression samtidig med at hun yder pleje, fortæller hvad der gav hende det fornødne overskud: „Mange gav udtryk for værdsættelse af mit og andres arbejde. Når man er træt og deprimeret, er nogle få opmuntrende ord ofte alt hvad der skal til for at give én lyst til at fortsætte.“ Bibelen siger: „Ængstelse i en mands hjerte nedbøjer det, men gode ord får det til at fryde sig.“ (Ordsprogene 12:25) Andre er måske ikke altid opmærksomme på at man har behov for opmuntring. Somme tider er det derfor først efter at man åbent har givet udtryk for den „ængstelse“ man har i hjertet, at man modtager opmuntrende „gode ord“ fra andre. Hvis depressionen fortsætter eller bliver værre, kan det dog være tilrådeligt at søge læge.

Magtesløshed. Der kan være tider hvor du føler dig magtesløs i forbindelse med at pleje en der lider af en tærende sygdom. Acceptér situationen som den er. Erkend dine begrænsninger — du har ikke kontrol over patientens helbred, men du kan vise inderlig omsorg for den syge. Kræv ikke det fuldkomne af dig selv, din patient eller dem der støtter dig. En ligevægtig holdning befrier ikke blot én for følelsen af magtesløshed, men er også med til at lette arbejdsbyrden. Mange som har taget sig af deres kære, har givet dette kloge råd: Lær at tage én dag ad gangen. — Mattæus 6:34.

[Tekstcitat på side 8]

„Lær at se din frygt i øjnene og beherske den. Frygten for hvad der kunne ske, er ofte værre end virkeligheden“

[Ramme på side 7]

Opmuntring fra nogle der har ydet andre omsorg

„VÆR ikke foruroliget over at du har negative tanker om dig selv. Det er normalt under sådanne omstændigheder. Undgå på nogen måde at stænge dine følelser inde. Betro dig til en ven, og fortæl hvad det er der trykker dig. Om muligt, så und dig selv et pusterum, lidt ferie for eksempel, så du kan vende hjem med fornyede kræfter.“ — Lucy, hvis arbejde på en klinik har bestået i at hjælpe både plejere og patienter.

„Lad villige familiemedlemmer og venner som har mulighed for det, hjælpe dig. Det er vigtigt at man deler byrderne med andre.“ — Sue, som passede sin far inden han døde af Hodgkins sygdom.

„Lær at opdyrke humoristisk sans.“ — Maria, som hjalp til med at pleje en nær veninde der døde af kræft.

„Sørg for at forblive åndeligt stærk. Hold dig nær til Jehova, og bed uophørligt. (1 Thessaloniker 5:17; Jakob 4:8) Han hjælper og trøster os ved hjælp af sin ånd, sit ord, sine jordiske tjenere og sine løfter. Prøv at have så meget orden i tingene som muligt. Det kan for eksempel være en stor hjælp at man fører optegnelse over hvornår patienten skal have medicin, og laver en liste over hjælpere.“ — Hjalmar, der tog sig af sin døende svoger.

„Skaf dig mest mulig viden om din patients sygdom. På den måde kan både du og patienten indstille jer på hvad der kommer, og vide hvilken pleje der er den bedste.“ — Joan, hvis mand lider af Alzheimers sygdom.

„Husk at andre har klaret lignende situationer før dig, og at Jehova kan hjælpe dig uanset hvad der sker.“ — Jeanny, der tog sig af sin døende mand.

[Illustration på side 8]

Få så mange oplysninger om patientens sygdom som muligt

[Illustration på side 9]

Det kan være meget trøstende at tale med en forstående ven