Plejerne har også brug for omsorg — Hvordan andre kan hjælpe

„LAWRIE og jeg har været gift i 55 lykkelige år — det er lang tid. Hvis jeg på nogen måde havde kunnet beholde ham hjemme, havde jeg gjort det, men mit helbred var begyndt at svigte. Til sidst blev jeg nødt til at sørge for at han kom på plejehjem. Alene det at berette om det volder mig følelsesmæssig smerte. Jeg elsker og respekterer ham dybt, og jeg besøger ham så ofte jeg kan. Mere har jeg ikke kræfter til.“ — Anna, en 78-årig kvinde der i over ti år har passet sin mand som lider af Alzheimers sygdom. Hun har også i de sidste 40 år taget sig af deres datter som lider af Downs syndrom.a

Annas situation er på ingen måde usædvanlig. „Hver anden kvinde i aldersgruppen 40 til 50 år har rollen som plejer,“ viser en undersøgelse fra England. Som det tidligere er blevet nævnt, kan det undertiden synes næsten uudholdeligt for disse at klare det følelsesmæssige pres og de problemer der opstår i denne forbindelse.

„Jeg tror at mindst 50 procent af plejerne bliver ramt af depression det første år de passer syge i hjemmet,“ siger dr. Fredrick Sherman fra Det Amerikanske Geriatriske Selskab. For ældre hjælpere som Anna bliver situationen ikke bedre af at de selv døjer med et svigtende helbred.

For at hjælpe dem der passer syge, til at klare alle deres forpligtelser, må vi være opmærksomme på deres behov. Hvilke behov har de, og hvordan kan vi dække dem?

Behov for nogen at tale med

„Jeg havde behov for at lette mit hjerte,“ siger en kvinde som var med til at passe sin døende veninde. Som det fremgik af den foregående artikel, er det nemmere at bearbejde sine problemer hvis man kan drøfte dem med en forstående ven. Mange som føler at de befinder sig i en fastlåst situation, har opdaget at dét at tale om det med en anden giver nogle af deres indestængte følelser luft.

Om den tid Jeanny passede sin syge mand, siger hun: „Jeg var glad for at mine venner forstod at vi begge havde brug for opmuntring og støtte.“ Hun siger at de der passer deres pårørende, har brug for opmuntring og somme tider også en skulder at græde ud ved. Hjalmar, der var med til at tage sig af sin syge svoger, har erfaret det samme. „Jeg havde behov for nogen der ville lytte når jeg fortalte dem om mine bekymringer og problemer, og som forstod hvordan jeg følte.“ Om en nær ven siger han: „Det var skønt at besøge ham, om det så kun varede en halv time. Han lyttede til mig og var oprigtigt interesseret. Det gav mig nye kræfter.“

Ja, en forstående tilhører kan være til vældig opmuntring. Bibelen giver dette kloge råd: ’Vær hurtig til at høre, langsom til at tale.’ (Jakob 1:19) I en artikel i The Journals of Gerontology siges der at „mange får det væsentligt bedre når blot de ved at der er hjælp at få“.

Hvilke andre behov har de der tager sig af syge?

Praktisk hjælp

„Ethvert udtryk for kærlighed og opmuntring er til gavn for både patienten og de pårørende,“ mener dr. Ernest Rosenbaum. Rent praktisk kan man give udtryk for sin „kærlighed og opmuntring“ ved at aflægge dem besøg, tale med dem i telefonen eller sende dem et lille brev (måske sammen med en buket blomster eller en anden gave).

„Det var opmuntrende når vore venner aflagde os et lille besøg,“ siger Sue om den støtte hendes familie fik da hendes far, som led af Hodgkins sygdom, lå for døden. Hun fortsætter: „En af mine veninder tog imod telefonbeskeder og hjalp med at ordne alt vores vasketøj.“

De der ønsker at vise plejerne omsorg, kan og bør tage initiativ til at yde specifik hjælp. Elsa mindes: „Jeg værdsatte det meget når mine venner tilbød at yde praktisk hjælp. De nøjedes ikke med at sige: ’Hvis der er noget jeg kan være dig behjælpelig med, skal du bare sige til.’ I stedet sagde de: ’Jeg skal på indkøb. Hvad skal jeg købe for dig?’ ’Må jeg have lov til at ordne din have?’ ’Jeg har tid til indimellem at være hos patienten og læse op for hende.’ Noget andet vi syntes var praktisk, var at bede dem der kom på sygebesøg, om at skrive en lille hilsen i en gæstebog når min syge veninde var træt eller lå og sov. Det var til stor glæde for os alle.“

Specifik hjælp kan indbefatte et utal af forskellige opgaver. Rose siger: „Jeg satte stor pris på at andre hjalp mig med at rede senge, skrive breve for far og mor, tage sig af gæster som kom på sygebesøg, hente medicin, ordne deres hår og vaske op.“ Det værdsættes også meget når familie og venner skiftes til at sørge for måltider.

Afhængigt af situationen kan det også være godt at yde hjælp i forbindelse med de mere basale sider af patientplejen, såsom badning og bespisning af den syge.

Når der er tale om kortvarig sygdom, er omsorgsfulde familiemedlemmer og venner sædvanligvis parate til at tilbyde deres hjælp, men hvad nu hvis der er tale om længerevarende sygdom? På grund af dagliglivets mange gøremål kan vi alle meget nemt komme til at overse det stadige og måske stigende pres plejere udsættes for. Hvor ville det være sørgeligt hvis den hårdt tiltrængte støtte begyndte at aftage!

Hvis det sker, kan det være klogt at holde et familieråd for at drøfte hvilken omsorg og behandling patienten har behov for. Ofte vil det være muligt at få hjælp fra beredvillige venner og slægtninge. Det var hvad Sue og hendes familie gjorde. Hun fortæller: „Når der opstod et behov, huskede vi på dem der havde tilbudt at hjælpe os, og så ringede vi til dem. Vi følte godt at vi kunne tillade os at bede dem om hjælp.“

Giv dem et pusterum

„Det er absolut nødvendigt for både dig [plejeren] og [din patient] at du fra tid til anden ’kommer væk’ fra din 24-timers-opgave med at pleje en der lider af en kronisk sygdom. . . . At tage fri, at komme væk fra den daglige pleje af [patienten], må prioriteres højt hvis du fortsat skal kunne drage omsorg for en anden,“ siger bogen The 36-Hour Day. Er det rigtigt?

„Absolut,“ svarer Maria, som hjalp med at pleje en nær veninde der led af kræft. „I perioder havde jeg brug for at få et pusterum og lade en anden overtage opgaven.“ Joan, hvis mand lider af Alzheimers sygdom, siger samstemmende: „Et af vore største behov er at få en lille pause i ny og næ.“

Men hvordan kan dette rent praktisk lade sig gøre? Jennifer, som passede sine aldrende forældre, fortæller om den hjælp hun fik: „Indimellem blev min mor passet en hel dag af en veninde til familien så vi kunne få et kærkomment pusterum.“

Hvis det er praktisk muligt, kan andre aflaste plejeren ved at tilbyde at tage patienten med på en lille tur. Joan siger: „Det er en lise for mig når nogen en gang imellem tager min mand med ud så jeg kan være lidt alene.“ Man kan naturligvis også tilbringe tid sammen med patienten i hjemmet. Hovedsagen er at give dem der plejer de syge, den afslapning de så hårdt har brug for.

Man må imidlertid huske at det ikke altid er let for plejerne at tage sig et pusterum, da de ofte får skyldfølelse over at skulle forlade den syge. „Det er svært bare at gå fra det hele for at beskæftige sig med en hobby eller tage sig et hvil,“ indrømmer Hjalmar. „Jeg havde egentlig mest lyst til at blive hos den syge hele tiden.“ Han erfarede imidlertid at han fik mere fred i sindet ved at tage fri når omstændighederne tillod det. Nogle har fået ordnet det sådan at patienten bliver passet nogle timer om dagen på et dagcenter for voksne.

Når al sygdom er fjernet

Det er afgjort et kolossalt ansvar at tage sig af en af sine kære der er blevet ramt af en alvorlig sygdom, men det er samtidig en opgave der kan være meget tilfredsstillende. Ifølge både forskere og plejere resulterer det ofte i at familie og venner kommer hinanden nærmere. De der drager omsorg for syge, vil uvægerlig opdyrke nogle vigtige egenskaber og færdigheder. Mange føler desuden at det gavner dem åndeligt.

Bibelen viser imidlertid at Jehova og hans søn, Jesus Kristus, er dem der viser den allerstørste omsorg. Dens profetier forsikrer os om at den tid er nær da sygdom, lidelse og død vil være fjernet. Snart vil menneskets omsorgsfulde Skaber belønne jordens retfærdige beboere med evigt liv i en fuldkommen ny verden, hvor „ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“ — Esajas 33:24; Åbenbaringen 21:4.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 11]

Dit velbefindende har stor betydning for den syges velbefindende

[Tekstcitat på side 12]

Gode venners støtte kan i høj grad hjælpe dig igennem de vanskeligste perioder

[Ramme på side 12]

Pleje af syge kan være en berigende oplevelse

’BERIGENDE?’ tænker nogle måske. ’Hvordan det?’ Læg mærke til hvad nogle som har passet syge, har fortalt Vågn op!:

„Man bliver ikke mindre lykkelig af at give afkald på visse fornøjelser og personlige gøremål. ’Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.’ (Apostelgerninger 20:35) Det kan være meget berigende at tage sig af en af sine kære.“ — Joan.

„Da der opstod en nødsituation, var jeg glad for at kunne hjælpe min søster og svoger, uden at de kunne betale mig tilbage. Det bevirkede at vi kom hinanden nærmere. Jeg håber at jeg en dag kan bruge den erfaring jeg har fået, til at hjælpe andre.“ — Hjalmar.

„Som jeg mange gange har sagt til min syge veninde, Betty, har jeg modtaget langt mere end jeg har givet. Jeg har lært at være medfølende og tålmodig og at det er muligt at bevare en positiv indstilling under selv de mest prøvende omstændigheder.“ — Elsa.

„Jeg blev stærkere åndeligt set. Jeg blev i højere grad klar over hvad det vil sige daglig at stole på Jehova Gud og at lade ham dække mine behov.“ — Jeanny.

[Ramme på side 13]

Når man besøger en der tager sig af en ven eller slægtning der er ramt af sygdom:

• Lyt med empati

• Giv oprigtig ros

• Tilbyd specifik hjælp

[Illustrationer på side 10]

Støt dem der tager sig af syge, ved at købe ind og lave mad for dem eller ved at være med til selve pasningen af patienten