Forstå stammerens situation

KAN du høre forskel på en der taler flydende, og en der er bange for at komme til at stamme? ’Selvfølgelig,’ svarer du måske. Men bemærk hvad Peter Louw skriver i sin bog på afrikaans Hhhakkel (Ssstammen): „For hver ’åbenlyse’ stammer er der sandsynligvis ti som ønsker at være så anonyme som muligt, og som forsøger at skjule deres talefejl på forskellige måder.“ Skjule deres talefejl? Hvordan kan det lade sig gøre?

Nogle stammere gør det ved at være opmærksomme på ord som tidligere har voldt dem problemer. I stedet for at udtale sådanne ord bruger de en anden sætningsformulering eller et synonym. I 19 år formåede en ægtemand at skjule sin stammen for sin kone. Da det endelig gik op for hende, spurgte hun en talepædagog: „Tror du det er derfor han lader mig foretage telefonopringningerne, at det altid er mig der ender med at bestille mad på restauranter, og at han aldrig kommenterer ved . . . møder?“

Gerard og Maria er et lykkeligt gift par fra Sydafrika.a Ved adskillige lejligheder forsøgte Maria at forklare sin mand at hun holdt sig tilbage fra at svare ved de bibelske møder fordi hun var nervøs for at stamme. „Sikke noget vrøvl,“ svarede han dogmatisk, „du stammer da ikke.“ Gerard svarede sådan fordi hans kone normalt var snakkesalig. Det er kun i bestemte situationer hun bliver nervøs for at stamme. Efter at have været gift i fem år blev Gerard for første gang opmærksom på det og indrømmer: „Jeg var uvidende og ubetænksom.“ I stedet for at kritisere hende roser han hende nu hver gang hun har samlet mod til at tale for et stort publikum.

Forståeligt nok er mange der stammer, plaget af frygt. David Compton, der selv stammer, skriver i sin bog Stammering: „Det er en frygt som nogle gange nager konstant, ofte en voldsom frygt. . . . I det mest sårbare øjeblik, i den nødvendige kontakt med andre mennesker, når han ønsker at tale med dem, det være sig om almindeligheder eller personlige ting, i sådanne situationer kan stammeren forvente at blive såret eller føle sig latterliggjort . . . Selv dem der klarer sig godt, indrømmer at de er blevet formet af deres frygt, og at den aldrig helt har forladt dem.“

Situationer der kan gøre en stammer nervøs

Når en der stammer, bliver bedt om at svare på et spørgsmål foran et publikum, for eksempel i et klasseværelse, ved et forretningsmøde eller et religiøst møde, kan vedkommende blive så nervøs at det resulterer i et svært anfald af stammen. Rosanne, en 15-årig sydafrikaner der stammer, blev i et radiointerview spurgt: „Føler du indimellem at det er meget nemmere at forholde sig tavs?“ Hun svarede: „I klassen er der ofte situationer hvor jeg har et rigtig godt svar som jeg ved vil pynte på mine karakterer, men det kræver alt for meget af mig at sige det højt.“

I samme radioprogram blev en forretningsmand ved navn Simon også interviewet. Ligesom Rosanne har Simon gjort fremskridt ved hjælp af taleterapi. Men indimellem stammer han stadig voldsomt. Det kan blive forværret af tilhørernes indstilling. „Hvis man er til et bestyrelsesmøde hvor man skal tale meget og det går dårligt, bliver de der sidder rundt om bordet, meget, meget utålmodige,“ forklarer han.

Den frygt stammeren nærer, bør ikke forveksles med den frygt en genert person måske har for at tale med fremmede. Lisa har for eksempel overværet Jehovas Vidners møder i de sidste to år. I uforpligtende samtaler med venner taler hun næsten flydende. Hun deltager også nidkært i forkyndelsesarbejdet hvor hun må tage initiativet til at henvende sig til fremmede. Men hun lider af en form for frygt der er almindelig blandt mange der stammer — frygten for at skulle tale for et stort publikum. „Ved møderne kan jeg sjældent magte at række hånden i vejret og besvare et spørgsmål,“ fortæller hun. „Hvis jeg endelig svarer, er det som regel kun med et ord eller en kort sætning. Men jeg gør mit bedste selv om jeg ikke siger så meget. Ofte har jeg svarene i hovedet og på læberne fordi jeg altid er forberedt til møderne. Men min tunge nægter ganske enkelt at samarbejde.“

En frygtelig oplevelse for mange der stammer, er at skulle læse højt. Det tvinger dem til at udtale ord som de normalt ville undgå. Lisa fortsætter: „Ved møderne bliver vi nogle gange på skift bedt om at læse skriftsteder højt under drøftelsen. Ved sådanne lejligheder sidder jeg nervøst og uroligt og venter på at det bliver min tur uden at vide om jeg vil kunne gennemføre det. Nogle gange er jeg gået i gang med at læse, men må stoppe op fordi jeg ikke kan udtale et bestemt ord. Så springer jeg blot ordet over og går videre til det næste.“

Det er vigtigt at man tænker sig godt om inden man foreslår en der stammer, at læse højt. Et sådant forslag kunne få den stammende til at føle sig dårligt tilpas. Man bør i stedet kærligt rose den der stammer, for at han eller hun gør sit bedste.

Når man prøver at hjælpe

Stammen er en meget kompleks lidelse. Det der hjælper en, virker måske ikke for en anden. Faktisk får mange der i en periode bliver ’helbredt’ for deres stammen, senere et tilbagefald. Der er blevet forsket mere i stammen end i noget andet talehandicap. Men eksperterne har ikke fundet en enkeltstående årsag. De fleste er enige om at mange faktorer kan spille ind. En teori baseret på nylige undersøgelser går ud på at der hos stammeren tidligt i livet kan være sket en usædvanlig organisering af hjerneceller. I lærebogen Stuttering — An Integrated Approach to Its Nature and Treatment, skriver ph.d. Theodore J. Peters og ph.d. Barry Guitar at aktuelle synspunkter om årsagerne „vil blive forældede efterhånden som yderligere forskning udfylder de enorme kløfter i vores viden om stammen“.

Eftersom vi mennesker ved så lidt om stammen, må vi være forsigtige med at foreslå en af de utallige terapiformer der findes, til dem der kæmper med denne lidelse. „De fleste der stammer voldsomt,“ tilføjer den nævnte lærebog, „vil kun delvis blive helbredt. De vil lære at tale langsommere eller at stamme uden at blive så nervøse og forlegne. . . . Af grunde vi ikke forstår, er der nogle få stammere som ikke gør særlig store fremskridt i behandlingen.“b

Hvis behandlingen ikke virker, har nogle talepædagoger beskyldt den der stammer, for ikke at være tilstrækkelig motiveret. En talepædagog påstår: „Den eneste sandsynlige årsag til en mislykket behandling er at stammeren har en halvhjertet indstilling.“ Angående sådanne påstande siger forfatteren David Compton: „Jeg kan ikke med ord udtrykke den vrede sådanne bemærkninger fremkalder hos stammere. For det første fordi det helt åbenlyst ikke er sandt. Der findes ikke én bestemt terapiform som kan hjælpe alle stammere, og selv om en stammer føler at han har valgt den rette terapiform, er det ikke nogen garanti for et godt resultat. For det andet oplever stammere mange nederlag i tilværelsen . . . Hvad som helst der unødigt og uretfærdigt øger antallet af [deres nederlag], er en forbrydelse.“

Hvordan man letter byrden

Stammere ønsker som regel ikke medynk. Men man kan gøre meget for at lette deres byrde. Når de stammer, så kig ikke væk i forlegenhed. I stedet for at kigge på deres mund så kig dem i øjnene. De er som regel følsomme over for deres tilhøreres kropssprog. Hvis du virker afslappet, vil det mindske deres nervøsitet. „Vis personen at du vil lytte til ham med samme villighed som hvis han var enhver anden,“ siger en talepædagog.

Lærere som har en stammer blandt deres elever, kan gøre meget for at mindske stammerens nervøsitet. I det sydafrikanske uddannelsestidsskrift Die Unie blev der givet følgende råd til lærere: „De fleste stammere stammer meget mindre når de ved at den der lytter, ikke forventer at de udtrykker sig flydende.“

Ifølge dette tidsskrift er det også vigtigt at en lærer sætter sig ind i hvordan eleven føler. I stedet for at undgå sådanne elever på grund af forlegenhed rådes lærerne til at tale med dem og opmuntre dem til at fortælle hvordan de har det med deres stammen. På den måde kan læreren finde ud af hvilke talesituationer der gør eleven mest nervøs. „Om han kommer til at tale flydende, afhænger 80 procent af dig,“ konkluderer tidsskriftet. Han vil blive bedre til at udtrykke sig hvis han ved at han er accepteret — trods sin talefejl. Tidsskriftet forklarer videre: „En afslappet, indlæringsorienteret atmosfære i klasseværelset vil ikke blot gavne stammeren, men også resten af klassen.“

Disse forslag kan selvfølgelig også bruges med succes i indlæringssituationer hvor det gælder voksne.

En forstående Skaber

Vor Skaber, Jehova Gud, forstår til fulde menneskets ufuldkommenhed. Han gav Moses den opgave at være hans talsmand mens israelitterne blev ført ud af Ægypten. Jehova vidste godt at Moses havde en talefejl der gjorde det vanskeligt for ham at kommunikere. Gud vidste også at Moses’ bror, Aron, derimod var meget veltalende. „Jeg ved at han virkelig kan tale,“ sagde Gud. (2 Mosebog 4:14) Moses besad imidlertid andre langt vigtigere egenskaber, som for eksempel loyalitet, venlighed, tro og mildhed. (4 Mosebog 12:3; Hebræerne 11:24, 25) Trods Moses’ indvendinger ændrede Gud ikke på sit valg af Moses som folkets leder. Samtidig tog Gud hensyn til Moses’ frygt ved at udnævne Aron som hans talsmand. — 2 Mosebog 4:10-17.

Vi kan efterligne Gud ved at være forstående. Sørg for at behandle dem der stammer, med værdighed, og lad ikke en talefejl gøre dig blind for personens sande værd. Det bliver understreget af en episode med en lille pige og hendes far der stammer. Faderen lærte en metode som hjalp ham til at læse mere flydende. En aften afprøvede han den ved at læse en historie højt for sin seksårige datter, og han var meget stolt over at han kunne læse den flydende.

„Tal rigtigt, far,“ sagde hun da faderen var færdig med historien.

„Jeg taler da meget rigtigt,“ svarede han opbragt.

„Nej,“ insisterede hun, „du skal tale som du plejer.“

Ja, den lille pige elskede sin far for det han var, selv om han havde en talefejl. Næste gang du er sammen med en der stammer, så husk at vedkommende kan have værdifulde tanker og efterlignelsesværdige egenskaber. Stammere har også følelser. Vær derfor tålmodig, og vis forståelse.

[Fodnoter]

[Illustration på side 25]

En der stammer, kan være bange for at tale når mange hører det

[Illustration på side 26]

Vær tålmodig hvis en stammer har svært ved at udtrykke sig

[Illustration på side 27]

Mange stammere er nervøse for at tale i telefon