En forgæves kamp mod kriminaliteten

„KRIMINALITET kunne fjernes fra den ene dag til den anden hvis alle var indstillet på at lægge sig i selen for det.“ Sådan har en tidligere højtstående politimand sagt ifølge den engelske avis Liverpool Daily Post. Ja, hvis alle adlød loven, ville kriminaliteten forsvinde.

Ikke desto mindre er kriminaliteten de fleste steder stigende. For tusinder af år siden blev der sagt noget som passer på vor tid: „Jorden blev efterhånden ødelagt for den sande Guds ansigt, og jorden blev fyldt med vold.“ (1 Mosebog 6:11) — Se rammen på modsatte side.

Kriminalitet begynder i det små

Mindre lovovertrædelser kan føre til større. En lærer indprentede sine elever dette ved at sige: „Bankrøvere begynder med at stjæle blyanter i skolen.“

Hvad sker der ofte senere når folk kommer ud på en arbejdsplads? Nogle melder sig uberettiget syge og modtager sygedagpenge som de ikke er berettiget til. Denne form for uærlighed er mere almindelig end man måske tror. I Tyskland, for eksempel, falder 6 procent af arbejdernes sygedage på onsdage, 10 procent på tirsdage og 16 procent på torsdage, men helt op til 31 procent falder på mandage, kun overgået af fredage, hvor hele 37 procent melder sig syge. Er folk virkelig oftere syge om mandagen og fredagen, eller er det blot en anden måde at stjæle på?

Hvem udgør de kriminelle?

Det er klart at kriminelle handlinger begået af almindelige borgere som regel ikke får de samme følger som dem der bliver begået af personer med indflydelse og magt. I begyndelsen af 1970’erne blev USA rystet af en politisk forbrydelse der fik så stor betydning at det navn man forbandt den med, blev optaget i engelske ordbøger.

„Watergate“ er ifølge Barnhart Dictionary of New English „en skandale hvor der især er blevet gjort forsøg på at skjule skadelige oplysninger eller ulovlige aktiviteter“.a Opslagsværket tilføjer: „Watergate-affæren fik stor indflydelse på det engelske sprog i 1970’erne. Der blev dannet nye ord ved sammensætninger hvori ordet -gate indgik som en betegnelse for skandale eller korruption.“

Siden Watergate-affæren har et utal af lignende skandaler gjort det klart at kriminalitet endog er udbredt blandt dem der burde sætte et godt eksempel i lovlydighed. I Japan var politisk korruption i begyndelsen af 1990’erne blevet så almindeligt at man forsøgte at bekæmpe det gennem lovgivningen. Og i Brasilien oplevede man i 1992 at landets præsident blev væltet på grund af korruptionsanklager.

Er det ikke indlysende at overtrædelser begået af personer der sidder inde med myndighed, deriblandt forældre, skolelærere og politifolk, medvirker til at kriminaliteten i befolkningen som helhed stiger?

Gode intentioner er ikke nok

De fleste vil nok mene at myndighederne ønsker at få bugt med kriminaliteten. Men en pensioneret embedsmand har bemærket om sit land: „Myndighederne har gjort alt for lidt for at få retsmaskineriet til at arbejde hurtigt og effektivt. Der er mangel på dommere, og de få vi har, er overbebyrdede. Politistyrken er underbemandet og dårligt udrustet. Og da det somme tider sker at lønnen ikke udbetales til tiden, kan det for nogle politifolk være en stor fristelse at tage imod bestikkelse.“

Det italienske tidsskrift La Civiltà Cattolica begræder „statens magtesløshed over for den organiserede kriminalitet“ og bemærker derefter: „Ordensmagten og domstolene gør hvad de kan for at bekæmpe kriminaliteten, men det er tydeligt at det ikke har haft nogen indvirkning på den organiserede kriminalitet, som tværtimod vokser i styrke og magt.“

Myndighedernes gode intentioner er tydeligvis ikke nok til at bekæmpe kriminaliteten. Anita Gradin, som er Europa-kommissær med ansvar for indvandring og juridiske sager, har bemærket: „Vi har behov for bedre og mere effektive samarbejdsmetoder i kampen mod narkosmugling og narkohandel, menneskesmugling, illegal indvandring, organiseret kriminalitet, svindel og korruption.“

Hvor engagerede er de juridiske myndigheder?

Nogle sætter spørgsmålstegn ved myndighedernes engagement i kriminalitetsbekæmpelsen. En tidligere politichef i et land gør opmærksom på at alle, i hvert fald offentligt, „fordømmer korruption og økonomisk kriminalitet“, men at det ikke er alle der oprigtigt ønsker at udrydde kriminalitet og korruption. Flere og flere, deriblandt juridiske embedsmænd, betragter åbenbart bestikkelse, svindel og tyveri som acceptabelt i kampen for at klare sig i samfundet.

En af årsagerne til den stigende kriminalitet er, ifølge en tolder, at „mange forbrydere slipper godt fra det“. I en russisk publikation peges der for eksempel på at „forbrydere alt for let undgår at blive straffet“. Det tilføjes at dette „tilsyneladende inspirerer almindelige borgere til at begå de mest brutale former for kriminalitet“. Det er som en bibelskribent udtalte for cirka 3000 år siden: „Fordi dommen over den onde gerning ikke eksekveres hurtigt, derfor er menneskesønnernes hjerte fuldstændig besluttet på at handle ondt.“ — Prædikeren 8:11.

Det er ikke nogen overdrivelse at sige at myndighederne kæmper en forgæves kamp mod kriminaliteten. Den tyske avis Rheinischer Merkur har sagt: „Frygten i befolkningen for den øgede voldskriminalitet ligger dybt og kan hverken dulmes af det sædvanlige partipolitiske kævleri eller af statistikker der skal vise at situationen ikke er så alvorlig som den ser ud til.“

Det modsatte synes snarere at være tilfældet. Situationen er højst sandsynligt mere alvorlig end man umiddelbart forestiller sig. Men der er grund til optimisme. En verden uden kriminalitet nærmer sig, og du har mulighed for at opleve den. I den næste artikel vil vi forklare hvorfor vi kan sige det.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 6]

Mange betragter ulovligheder som acceptable i kampen for at klare sig i samfundet

[Ramme på side 5]

En jord fyldt med vold

BRASILIEN: „Hundredtusinder gik gennem gaderne i den indre by [Rio de Janeiro] som en reaktion på den voksende bølge af vold og for at udtrykke den frygt og vrede de føler fordi kriminaliteten holder deres by i et knugende jerngreb.“ — International Herald Tribune.

FILIPPINERNE: „Seks ud af ti familier i Filippinerne siger at de hverken føler sig trygge i deres hjem eller på gaden.“ — Asiaweek.

IRLAND: „Mafialignende kriminelle sammenslutninger har slået sig ned i Dublins indre by og i dens fattige vestlige forstæder. Disse bander skaffer sig flere og flere våben.“ — The Economist.

KINA: „Gangsterne er igen dukket frem i Kina, og det ser ud til at alvorlige forbrydelser er ved at tage overhånd. . . . Kinesiske eksperter siger at antallet af bander og ’hemmelige selskaber’ vokser hurtigere end politiet kan nå at tælle dem.“ — The New York Times.

MEXICO: „Kriminaliteten er steget så hurtigt på så kort tid at det er alarmerende.“ — The Wall Street Journal.

NIGERIA: „Ifølge en af politiets talsmænd, hr. Frank Odita, har familieordningen, kirkerne, moskéerne, skolerne og klubberne forsømt deres pligt til at holde de unge væk fra kriminalitet.“ — Daily Champion.

RUSLAND: „Mafialignende bander har forvandlet en by der under det tidligere kommunistiske styre var en af de sikreste i verden, til en sand kriminopolis. . . . En politifuldmægtig ved navn Gennadi Groshikov siger: ’I de 17 år jeg har patruljeret i Moskvas gader, har jeg aldrig set så megen kriminalitet og så ondskabsfulde forbrydelser som nu.’“ — Time.

STORBRITANNIEN: „Vold udløses lettere i dag, og der er større sandsynlighed for at en forbryder vil gribe til vold som første udvej.“ — The Independent.

SYDAFRIKA: „En ubehersket og praktisk talt ukontrolleret vold er en trussel mod os alle og mod alt hvad vi foretager os. Der må gøres noget gennemgribende.“ — The Star.

TAIWAN: „I Taiwan er der sket en langsom og næsten ubemærket stigning i antallet af røverier, overfald og mord i samfundet. Kriminaliteten er steget så meget at den endda overgår de vestlige lande på visse områder.“ — The New York Times.

TYSKLAND: „Der skal stadig mindre til før de der ikke tøver med at bruge vold, finder en anledning til at gøre det. Det er derfor næppe nogen overraskelse at vold er blevet en hverdagsforeteelse.“ — Rheinischer Merkur.

USA: „USA er den mest voldelige nation i den industrialiserede verden. . . . Intet andet industrialiseret land kommer blot i nærheden af USA.“ — Time.