Selvmedicinering — fordele og ulemper

Af Vågn op!-​korrespondent i Brasilien

„MARKEDET for selvmedicinering ekspanderer i hele verden,“ hævder direktøren for et stort medicinalfirma. „Folk vil gerne selv have styr på deres helbred.“ Er der nogen risici man bør være opmærksom på i den forbindelse?

Medicin som anvendes korrekt, kan naturligvis være til gavn. Eksempelvis redder insulin og antibiotika, ja selv det meget enkle og billige middel der anvendes til oral rehydreringsterapi, utallige menneskeliv. Udfordringen ved selvmedicinering består i at afgøre hvornår fordelene er større end ulemperne.

I nogle lande kan afstandene til — og omkostningerne ved — kvalificeret lægehjælp være for store. Af den grund sætter mange deres lid til venner og bekendte eller gør-det-selv-bøger om medicinsk behandling. Dertil kommer at „reklamekampagner giver folk det indtryk at de blot ved at købe en bestemt slags piller kan opnå et godt helbred og sikre deres velbefindende,“ siger Fernando Lefèvre, professor i offentlig sundhed ved universitetet i São Paulo.a Resultatet er at mange, for at kunne klare følgevirkningerne af overarbejde, dårlig ernæring og dagligdagens følelsesmæssige problemer, tyr til forskellige lægemidler. Fernando Lefèvre tilføjer: „I stedet for at forbedre deres livskvalitet prøver folk at løse deres problemer med håndkøbsmedicin.“ Og hvem ved om de har stillet den rigtige diagnose?

Ud over behandling af hovedpine, for højt blodtryk og maveonder bruger mange medicin for at afhjælpe angst, frygt og ensomhed. „Folk søger lægehjælp fordi de tror at en pille kan løse problemet,“ siger dr. André Feingold. „Selv læger har en tendens til blot at udskrive recepter og anbefale utallige prøver. Man giver sig ikke tid til at lytte til patientens sygehistorie, som i de fleste tilfælde ville afsløre en kaotisk, stresset og usund livsform.“ Romildo Bueno fra World Council for Prevention of the Abuse of Psychotropics (Verdensrådet for forebyggelse af misbrug af psykofarmaka [lægemidler der påvirker de psykiske funktioner]) indrømmer: „Den tid der er sat af til patienterne, er begrænset, og lægen skynder sig derfor at slippe af med dem og behandler kun symptomerne.“ Anvendelse af medicin „er en lægelig måde at løse sociale problemer på,“ tilføjer han. En anden læge gør imidlertid opmærksom på at mange patienter har behov for at få ordineret omhyggeligt udvalgte psykofarmaka.

Efter at have omtalt „Prozac-manien“ (Prozac er et handelsnavn for fluoxetin, et af de antidepressiva der i Danmark har fået tilnavnet „lykkepiller“) skriver det brasilianske dagblad O Estado de S. Paulo: „Et lægemiddel der i lighed med en ny frisure bliver en modedille, er, for at sige det mildt, et besynderligt fænomen.“ Bladet citerer psykiateren Arthur Kaufman for at sige: „Folks håbløshed og manglende mening med tilværelsen får dem til at tro at et effektivt lægemiddel er løsningen på alle problemer.“ Kaufman tilføjer: „Vi fokuserer i stigende grad på hurtige løsninger, og eftersom vi ikke længere interesserer os for årsagen til vores problemer, foretrækker vi at løse dem med nogle piller.“ Men er der ikke en risiko ved selvmedicinering?

Selvmedicinering — er der en risiko?

Opslagsværket The New Encyclopædia Britannica siger: „Noget af det bemærkelsesværdige ved lægevidenskaben i det 20. århundrede er udviklingen af nye lægemidler.“ Men dette værk siger også: „Lægemidler er formentlig den hyppigste årsag til forgiftninger.“ Medicin kan helbrede, men også skade. Slankepiller (anoreksika) „påvirker nervesystemet og kan derfor give bivirkninger som søvnløshed, ændret adfærd og i nogle tilfælde endda hallucinationer,“ forklarer skribenten Cilene de Castro. Hun tilføjer: „Enhver der tror at slankepiller kun virker appetitnedsættende, bedrager sig selv. En enkelt tablet kan blive begyndelsen til en ond cirkel, hvor man tager flere og flere forskellige præparater for at ophæve bivirkningerne ved nogle af de lægemidler man allerede får.“

Meget af den medicin der anvendes hyppigt, irriterer maven og kan give kvalme, opkastning og blødning. Visse præparater kan være vanedannende, andre kan skade patientens nyrer og lever.

Selv populære helseprodukter er under mistanke. „Denne mani med vitamintilskud er farlig,“ advarer Efraim Olszewer, formanden for den brasilianske lægeforening. „Ikke alene praktiserer befolkningen selvmedicinering, men visse uinformerede læger udskriver også tvivlsomme recepter uden at tage hensyn til de risici det indebærer.“ En anden læge fremfører imidlertid at vitamintilskud i passende doser kan være nødvendige eller gavnlige i forbindelse med behandling af visse lidelser og mangelsygdomme.

Kan man selv stille den rigtige diagnose?

Eftersom man ikke kan konsultere lægen hver gang man føler en smule ubehag, kan viden om sundhed og fornuftig selvmedicinering være til gavn for en familie. Det er imidlertid meget vigtigt at man får stillet en korrekt diagnose før man begynder at tage medicin. Hvis der ikke er nogen læger i nærheden, eller man ikke har råd til at konsultere én, kan et fyldestgørende lægeleksikon måske hjælpe én til at finde ud af hvad man fejler. De oplysninger sådanne opslagsværker indeholder, kan ofte bekræfte eller afkræfte mistanken om at man lider af en bestemt sygdom. I nogle af den slags leksika findes der diagrammer hvor man med symptomerne som udgangspunkt kan få et fingerpeg om hvad man fejler.

Men hvad med lægernes rolle i denne forbindelse? Hvornår bør man søge professionel hjælp? Hvordan kan man undgå at gå til yderligheder ved enten at være for bekymret eller for efterladende hvad ens helbred angår? Ja, hvordan får man et rimelig godt helbred i en verden hvor sygdomme og psykosomatiske lidelser florerer?

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 4]

„Man giver sig ikke tid til at lytte til patientens sygehistorie, som i de fleste tilfælde ville afsløre en kaotisk, stresset og usund livsform.“ — Dr. André Feingold

[Ramme/illustration på side 4]

Urtemedicin til hjemmebrug

Gennem tusinder af år har man i mange kulturer behandlet sygdomme med urtemedicin fremstillet af planter fra mark og skov. Også mange af nutidens lægemidler er udvundet af planter. Det gælder for eksempel digitalis, der anvendes som hjertemedicin. Penelope Ody, der er medlem af National Institute of Medical Herbalists (et nationalt institut for urtehelbredere) i Storbritannien, skriver i sin bog The Complete Medicinal Herbal at „der findes mere end 250 sikre behandlinger der kan lindre udbredte lidelser — lige fra almindelig hoste, forkølelse og hovedpine til hudlidelser, fordøjelsesproblemer og børnesygdomme“.

Penelope Ody skriver videre: „Behandlinger med urter er altid blevet betragtet som ’folkemedicin’ — som enkle behandlingsmetoder der kan anvendes i hjemmet mod mindre alvorlige sygdomme eller som supplement til stærkere, lægeordineret medicin mod kroniske eller akutte tilstande.“ Hun fortsætter: „Skønt de fleste urtepræparater i sig selv er uskadelige, skal de behandles med respekt. De angivne doser bør ikke overskrides, og man skal ikke fortsætte hjemmebehandlingen hvis patientens tilstand ikke bedres eller måske ligefrem forværres. Dette gælder også hvis man er i tvivl om diagnosen.“ — The Complete Medicinal Herbal.