Hvad er Guds løsning?

HVORDAN kan man forhindre mennesker i at begå grusomheder mod hinanden? Hvad er løsningen? Når vi undersøger historien, står det klart at menneskers løsninger er slået fejl. I virkeligheden er den måde jordiske ledere har grebet problemet an på, præget af grelle, indbyrdes modstridende forhold, for ikke at sige hykleri.

Tag for eksempel det der skete i 1995. I dette år markerede man 50-året for nedkastningen af atombomben samt afslutningen på nazisternes holocaust og den anden verdenskrig. I mange dele af verden blev der afholdt mindehøjtideligheder som blev overværet af verdensledere. Hensigten var at få folk til at føle afsky for disse ugerninger så de aldrig bliver gentaget. Nogle iagttagere følte imidlertid at der var noget selvmodsigende ved disse mindehøjtideligheder.

Hykleri

Ved disse meget omtalte begivenheder ville kirkernes og regeringernes repræsentanter gerne betragtes som velgørere — eller i det mindste ikke som nogle der handler ondt. Men mange af de lande der fordømte fortidige grusomheder, har brugt umådelige summer på at opbygge våbenarsenaler. Samtidig har de problemer med fattigdom, moralsk fordærv og forurening, som de ofte siger at de ikke kan løse fordi de mangler kapital.

Verdensreligionerne forsøger at skrive historie der tilslører deres vedvarende tavshed om diktaturstaternes onde handlinger og nedtoner deres nære forbindelser med disse stater. Disse religioner gjorde intet for at forhindre folk der tilhørte det samme trossamfund, i at nedslagte hinanden. Under den anden verdenskrig dræbte både katolikker og protestanter deres egne trosfæller på den modsatte side af fronten fordi de var af en anden nationalitet. På begge sider hævdede man at være kristen, men man handlede samtidig i direkte modstrid med Jesu lære. (Mattæus 26:52; Johannes 13:34, 35; 1 Johannes 3:10-12; 4:20, 21) Andre religioner har gjort det samme. I forskellige dele af verden begår medlemmer af disse religioner stadig grusomheder mod hinanden.

De religiøse ledere på Jesu tid var hyklere. Jesus fordømte dem og sagde: „Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere! for I bygger profeternes gravsteder og udsmykker de retfærdiges mindegrave, og I siger: ’Hvis vi havde levet i vore forfædres dage, ville vi ikke have været delagtige med dem i profeternes blod.’ I vidner altså imod jer selv, at I er sønner af dem der myrdede profeterne.“ (Mattæus 23:29-31) Disse religiøse ledere gav sig ud for at være gudfrygtige, men var hyklere som forfulgte Jesus og hans disciple.

Hvad vi kan lære gennem Bibelen

Verdenshistorien kan lære os meget, men den bedste belæring findes i Bibelen. Den overlader ikke opgaven med at tolke og bedømme historien til fordomsfulde mennesker. Bibelen beskriver og forklarer historien og fremtiden set med Guds øjne. — Esajas 55:8, 9.

Bibelen omtaler gode og dårlige begivenheder såvel som gode og dårlige mennesker. Af disse beretninger kan man lære hvad der er Guds vilje. Efter at have omtalt en række begivenheder i Israels historie sagde apostelen Paulus: „Disse ting skete fortsat med dem, som eksempler, og de blev skrevet til advarsel for os.“ (1 Korinther 10:11) Også Jesus viste at man kan tage ved lære af historien, for han sagde til sine disciple: „Husk på Lots hustru.“ — Lukas 17:32.

Hvad Gud husker, og hvad han glemmer

Om Gud husker os eller glemmer os, afhænger ifølge Bibelen af vore handlinger. Syndere der ændrer sind, vil Gud tilgive „i rigt mål“. (Esajas 55:7) Hvis en ’ugudelig’ ændrer sind og „vender om fra sin synd og øver ret og retfærdighed, . . . [vil] ingen af de synder som han har begået, . . . blive husket og tilregnet ham“. — Ezekiel 33:14-16.

Paulus skrev: „Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn.“ (Hebræerne 6:10) Jehova vil altså belønne dem der er i hans erindring. Den trofaste Job sagde i en bøn: „Gid du ville gemme mig i Sheol [menneskehedens fælles grav], . . . sætte mig en frist og huske mig!“ — Job 14:13.

Mod den uforbederlige synder vil Gud derimod handle i overensstemmelse med det han sagde til Moses: ’Jeg vil slette ham af min bog.’ (2 Mosebog 32:33) Ja, Gud vil glemme de onde for evigt.

Den øverste Dommer

Gud er historiens øverste Dommer. (1 Mosebog 18:25; Esajas 14:24, 27; 46:9-11; 55:11) Han afsiger fuldkomne domme og vil ikke glemme de utallige grusomheder der er begået mod menneskeheden. På sin retfærdige harmes dag vil han dømme alle ansvarlige personer og organisationer. — Åbenbaringen, kapitlerne 18 og 19.

Det gælder blandt andet hele det verdensomfattende system af falsk religion, som i Bibelen symbolsk kaldes for „Babylon den Store“. Om hende siges der: „Hendes synder har hobet sig op, helt op til himmelen, og Gud har husket hendes uretfærdigheder.“ — Åbenbaringen 18:2, 5.

Disse religioner burde have lært deres tilhængere at gøre det der er rigtigt, men det har de ikke gjort. Guds ord siger derfor om denne verdens religioner: „I hende fandtes blod af profeter og af hellige og af alle som er blevet slået ihjel på jorden.“ (Åbenbaringen 18:24) Disse trossamfund har pådraget sig blodskyld fordi de har undladt at lære deres medlemmer at vise kærlighed mod deres næste og mod deres trosfæller.

En ny verden er nær

Tiden hvor ondskaben vil blive fjernet, står for døren. (Zefanias 2:1-3; Mattæus 24:3, 7-14) Derefter vil jordens glade indbyggere ikke længere opleve ’sorg, skrig eller smerte’. (Åbenbaringen 21:3-5) Der vil aldrig mere forekomme grusomheder og massakrer, for herredømmet over jorden vil blive taget fra menneskene og givet til Guds himmelske rige under ledelse af ’Fredsfyrsten’, Jesus Kristus. — Esajas 9:6, 7; Daniel 2:44; Mattæus 6:9, 10.

Til den tid vil profetien i Salme 46:9 blive fuldstændig opfyldt: „[Gud] standser krige indtil jordens ende.“ Denne fred vil vare evigt, for, som det forudsiges i Esajas 2:4, vil „nation . . . ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig“. Salme 37:11 forudsiger: „De sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.“ Da vil det kunne siges at „hele jorden har fået hvile, er faldet til ro. Folk bryder ud i glædesråb.“ — Esajas 14:7.

Alt dette betyder at en retfærdig ny verden er nær. I denne nye verden, under Guds himmelske riges styre, vil der ske noget storslået — de døde vil blive oprejst. Guds ord garanterer: „Der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige.“ — Apostelgerninger 24:15.

Da Jesus var på jorden, gav han en forsmag på dette ved at oprejse nogle fra de døde, deriblandt en ung pige. Beretningen lyder: „Straks stod pigen op og begyndte at gå omkring . . . De [tilstedeværende] blev straks ude af sig selv af stor henrykkelse.“ (Markus 5:42) I opstandelsen vil de der har lidt en voldelig død, og andre der har været døde i lang tid, blive oprejst og få mulighed for at leve evigt på en paradisisk jord. (Lukas 23:43) Og med tiden vil „det tidligere . . . ikke blive husket, og det vil ikke opkomme i hjertet“. — Esajas 65:17.

Det vil derfor være klogt at tilegne sig nøjagtig kundskab om Guds ord, Bibelen, og gøre hans vilje. Gør vi det, vil Gud huske os når han én gang for alle gør ende på alle grusomheder og giver ofrene livet igen. Jesus sagde: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ — Johannes 17:3.

[Illustrationer på side 8, 9]

Gud vil omdanne jorden til et fredfyldt paradis

[Illustrationer på side 10]

Gud vil fjerne virkningen af tidligere tiders grusomheder ved at oprejse de døde