Er det muligt at tilgive og glemme?

MERE end 50 år er gået siden den anden verdenskrig sluttede i 1945. Denne verdensomspændende krig var den mest brutale og bekostelige i menneskehedens historie.

Den anden verdenskrig varede seks år og kostede cirka 50 millioner menneskeliv, de civile ofre iberegnet. Utallige andre fik fysiske, psykiske og følelsesmæssige mén. Mange af dem der gennemlevede disse frygtelige krigsår, har stadig smertelige minder om dem de mistede i døden, og om de grusomheder der blev begået.

Det kan være minderne om de grusomheder der foregik under nazisternes Holocaust, hvor millioner af uskyldige ofre blev udryddet. Både i Europa og Asien blev der begået mange ugerninger af invaderende hære der myrdede, voldtog, plyndrede og terroriserede den civile befolkning. Talløse uskyldige mænd, kvinder og børn blev ofre for luftangreb der forårsagede død og ødelæggelse. Hertil kommer de barske oplevelser som millioner af soldater kom ud for på slagmarkerne rundt om på jorden.

Sår på sjælen

Mange af dem der oplevede de forfærdelige begivenheder under den anden verdenskrig, har stadig sår på sjælen. De ville helst fjerne alle de frygtelige og bitre minder fra deres sind, men det kan de ikke. Nogle af ofrene plages af rædselsminder der ligesom et tilbagevendende mareridt bliver ved med at dukke op.

Men der er også nogen der ikke ønsker at glemme, enten fordi de vil have hævn, eller fordi de gerne vil ære mindet om de døde. Desuden er det en udbredt opfattelse at mindet om fortidige ugerninger skal bevares, i håb om at det kan forebygge at lignende grusomheder nogen sinde gentager sig.

Da man i 1994-95 fejrede 50-årsdagen for D-dag (de allierede styrkers landgang i Normandiet i juni 1944) og afslutningen på krigen i Europa (i maj 1945), fremgik det af stemningen at mange øjenvidner til disse begivenheder har meget svært ved at tilgive og glemme. Ofte er ethvert forsøg på forsoning mellem tidligere fjender på forhånd dømt til at mislykkes. For eksempel nægtede britiske veteraner at invitere tyske repræsentanter til mindehøjtideligheden for de allieredes landgang i Normandiet.

Om de grusomheder der blev begået af nazisterne under den anden verdenskrig, og vanskeligheden ved at tilgive og glemme skriver forfatteren Vladimir Jankélévitch: „Stillet over for så frastødende forbrydelser vil den naturlige reaktion . . . være harme og ønsket om at kæmpe ihærdigt for at disse forbrydelser ikke bliver glemt, og at forfølge de skyldige til jordens ende, sådan som dommerne ved Nürnberg-processen havde lovet.“ Samme forfatter tilføjer: „Vi ville, med en omformulering af Jesu bøn til Gud ifølge Lukasevangeliet, med glæde sige: Herre, tilgiv dem ikke, for de ved hvad de gør.“ — Jævnfør Lukas 23:34.

Fra 1945 og helt frem til vor tid har utallige andre forbrydelser mod menneskeheden — eksempelvis i Cambodja, Rwanda og Bosnien — tragisk nok vædet jorden med blod. Disse grusomheder har kostet millioner af menneskeliv og resulteret i et stort antal enker og forældreløse, ødelagte liv og frygtelige minder.

Det 20. århundrede har været kendetegnet af en brutalitet uden sidestykke. Bibelens profetier har for længe siden meget præcist forudsagt at menneskene i vor tid ville være „vilde“ og „uden kærlighed til det gode“. — 2 Timoteus 3:1-5; Åbenbaringen 6:4-8.

Hvad bør vi gøre?

Folk reagerer forskelligt når de konfronteres med barbari. Men hvad med os? Bør vi huske på det, eller bør vi glemme det? Er dét at huske fortidens grusomheder ensbetydende med at man skal nære et bittert og indgroet had til ens tidligere fjender og nægte at tilgive dem? Vil dét at tilgive sige at man er i stand til at slette ethvert smerteligt minde fra sit sind?

Hvad mener menneskets Skaber, Jehova Gud, om de frygtelige forbrydelser der er blevet begået i vor tid og førhen? Vil Han tilgive gerningsmændene? Og er det ikke for sent for Gud at tilkende dem der har lidt en voldelig død, erstatning? Er der et reelt håb om at årtusinders ugerninger en dag vil blive bragt til ophør? Hvordan vil den almægtige Gud rette op på tingene?

[Illustration på side 4]

Børn af forældre der var ofre for massakre, i flygtningelejr

[Kildeangivelse]

UN PHOTO 186797/J. Isaac

[Kildeangivelse på side 3]

U.S. Navy photo