Bør vi huske fortiden?

„KAN jøderne glemme Holocaust?“ Dette spørgsmål, der blev rejst af Virgil Elizondo, leder af Det Mexicansk-amerikanske Kulturcenter i San Antonio i Texas, viser at dette århundredes grusomheder har sat sig dybe spor i menneskenes erindring. Folkedrabet på armenierne (1915-23) og massedrabene på cambodjanerne (1975-79) er blot to eksempler på de uhyrligheder der er blevet begået i det 20. århundrede.

I et forsøg på at bringe en forsoning i stand mellem ofrene og deres bødler har religiøse og politiske ledere flere gange i tidens løb opfordret folk til at slå en streg over de ugerninger der er blevet begået. I år 403 f.v.t. gjorde man for eksempel et sådant forsøg i Athen i Grækenland. Byen var netop blevet befriet fra De Tredive Tyranners undertrykkende diktatur, et oligarki der havde ryddet praktisk taget alle sine fjender af vejen. De nye magthavere søgte at bilægge stridigheder i landet ved at udstede amnesti (fra et græsk ord der betyder „glemsel“) til dem der støttede det tidligere diktatur.

Kan dekreter få folk til at glemme?

At udstede dekreter i et forsøg på at slette mindet om de grusomheder der er blevet begået mod uskyldige, er forholdsvis let. Det har nogle herskere benyttet sig af fordi det tjente deres egne politiske interesser, sådan som det var tilfældet i det gamle Grækenland og i forskellige europæiske lande ved slutningen af den anden verdenskrig. Eksempelvis blev der i Italien i 1946 udstedt amnesti til over 200.000 borgere „der på forskellig vis havde taget del i de forbrydelser der blev begået under det fascistiske styre,“ skriver avisen La Repubblica.

Men myndigheders eller offentlige institutioners bestemmelser er én ting, den enkelte samfundsborgers følelser noget helt andet. Man kan ikke ved at udstede dekreter tvinge enkeltpersoner — måske forsvarsløse ofre for rå konflikter, massakrer eller andre barbariske handlinger — til at glemme de lidelser de har været udsat for.

Alene i dette århundrede er over hundrede millioner mennesker blevet dræbt i krige, mange efter først at have gennemgået ubeskrivelige pinsler. Hvis man hertil skulle føje alle dem der er blevet dræbt under massakrer i fredstid, ville grusomhederne slet ikke kunne gøres op. Mange gør alt hvad der står i deres magt, for at sikre at ingen af disse ofre bliver glemt.

De der ønsker at glemme

De der tilskynder ofre for grusomheder eller deres efterkommere til at tilgive og glemme, hævder ofte at man ved at mindes fortiden kun er med til at holde liv i hadet, især hvis der er gået flere årtier. De siger at det virker forenende at glemme, og at man ikke kan lave om på fortiden ved at holde fast i minderne, hvor forfærdelige de end er.

I deres forsøg på at få folk til at glemme er nogle endog gået så vidt som til at benægte at der nogen sinde er blevet begået sådanne frygtelige forbrydelser mod menneskeheden. Med støtte fra selvbestaltede, revisionistiske historikere hævder nogle for eksempel at Holocaust aldrig har fundet sted.a De har endda arrangeret ture til tidligere udryddelseslejre som Auschwitz og Treblinka og fortalt de besøgende at gaskamrene aldrig har eksisteret — og det siger de til trods for at det bekræftes af utallige øjenvidner og af omfattende dokumentation og beviser for det modsatte.

Hvorfor har sådanne falske revisionistiske idéer vundet genklang i visse kredse? Fordi nogle ønsker at fralægge sig ansvaret for deres egne og deres lands handlinger. Det kan skyldes nationalisme, deres egen ideologi, en antisemitisk holdning eller andre fordomme. Revisionisterne drager den konklusion at ansvaret forsvinder så snart grusomhederne går i glemmebogen. Der er dog mange der ihærdigt modarbejder disse ansvarsløse revisionister, der af en fransk historiker er blevet kaldt „erindringens snigmordere“.

De glemmer aldrig

Overlevende har tydeligvis meget svært ved at glemme dem af deres pårørende som er omkommet i krige eller som følge af andre ugerninger. Men de der ønsker at bevare mindet om massakrer og folkedrab, gør det ofte fordi de håber at beretningen om de lidelser som de selv og deres kære har gennemgået, kan være med til at hindre at historien gentager sig.

Af samme grund har den tyske regering besluttet at årsdagen for opdagelsen af nazisternes rædselshandlinger i kz-lejren Auschwitz skal mindes. Ifølge den tyske forbundspræsident „skal mindet om det der skete, tjene som en advarsel for eftertiden“.

I anledning af 50-årsdagen for den anden verdenskrigs afslutning sagde pave Johannes Paul II: „Krigsminderne må ikke fortone sig som årene går; de bør i stedet lære denne og kommende generationer en vigtig lektie.“ Det bør dog tilføjes at den katolske kirke ikke altid har haft en konsekvent holdning til det at mindes krigens ofre og de ugerninger der fandt sted i de år den varede.

For at nye generationer kan tage ved lære af dette og tidligere århundreders folkedrab, har man oprettet flere museer i USA, for eksempel Holocaust Memorial Museum i Washington, D.C., og Beit Hashoah Museum of Tolerance i Los Angeles. Af samme grund er emnet blevet behandlet i gribende dokumentarfilm og andre film. Alt sammen for at man ikke i fremtiden skal glemme de mange der har måttet lide for andre menneskers hånd.

Hvorfor vi ikke må glemme

Den spansk-amerikanske filosof George Santayana har skrevet: „De der ikke kan huske fortiden, er dømt til at gentage den.“ Sørgeligt nok har historien vist at menneskene hurtigt glemmer fortiden og derfor er dømt til at begå de samme frygtelige fejl igen og igen.

De mange gruopvækkende massedrab viser hvilke katastrofale følger det får når mennesker udøver myndighed over hinanden. Hvorfor er det gået sådan? Fordi menneskene er blevet ved med at begå den samme grundlæggende fejl — de har forkastet Gud og hans love. (1 Mosebog 3:1-6; Prædikeren 8:9) Nøjagtig som Bibelen har forudsagt, gør en „forvildet generation“ det samme i dag og mærker konsekvenserne. — Filipperne 2:15; Salme 92:7; 2 Timoteus 3:1-5, 13.

Nu da vi har draget Skaberen, Jehova Gud, ind i sagen, kunne vi passende spørge hvordan han ser på tingene. Hvad husker han, og hvad glemmer han? Vil de smertelige følger af menneskenes grusomheder en dag blive fjernet? Vil ’de ugudeliges ondskab få ende’? — Salme 7:9.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 7]

„De der ikke kan huske fortiden, er dømt til at gentage den.“ — George Santayana

[Illustration på side 7]

Krematorium og ovn i kz-lejren Auschwitz

[Kildeangivelse]

Museet i Oświęcim