En lille ø der blev en travl lufthavn
AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I HONGKONG
„FLYET må da rive tv-antennerne ned fra tagene!“ udbryder passageren forskrækket da hun kigger ud gennem vinduet i det fly der netop skal til at lande i Hongkongs internationale lufthavn Kai Tak. En kvinde der hænger vasketøj op på taget af en bygning i nærheden af bydelen Kowloon, kryber sammen og må udholde endnu et angreb på sine trommehinder da flyet drøner hen over hovedet på hende.
„Problemet er bjergene,“ siger John, som er pilot. Han har landet mange fly i Hongkong og kender de lumske landingsforhold. „Hvis vi flyver ind fra nordvest, må vi foretage en ubehagelig drejning kort før vi når landingsbanen. Og fra bjergene kan der komme farlige nedadgående luftstrømme som vi kalder ’windshear’ (en pludselig forandring i vindretning og -hastighed over en kort afstand).“
De nervøse passagerer, piloterne og ikke mindst indbyggerne i Kowloon så frem til den dag hvor det sidste fly ville lande i Kai Tak. Det skete i juli 1998 da man tog en ny lufthavn i brug i Hongkong.
En lufthavn på en ø
I 1980’erne var kapaciteten i Kai Tak-lufthavnen ved at være fuldt udnyttet. Da det ikke var muligt at udvide yderligere, begyndte man at søge efter et stykke jord hvor man kunne bygge en ny lufthavn. Men der var ikke noget fladt areal til rådighed i Hongkong by der var stort nok til et sådant byggeprojekt. Ingen ville i øvrigt have en larmende lufthavn i deres baghave. Løsningen på problemet blev Chek Lap Kok, en lille ø der ligger nord for den store og dog fortrinsvis ubebyggede ø Lantau. Dette projekt var en drøm for en civilingeniør.
Inden lufthavnen kunne bygges, måtte man udjævne den lille ø og en mindre naboø samt indvinde cirka ni og en halv kvadratkilometer land. For at forbinde lufthavnen med byen Hongkong anlagde man en 34 kilometer lang jernbane og en motorvej der begge gik over øer og kanaler, løb gennem Kowloon og passerede Victoria Harbour. Det betød at der også måtte bygges broer og anlægges tunneler og viadukter. Sammenlagt blev det et af de største byggeprojekter man nogen sinde havde udført.
Særlige broer leder trafikken hurtigt fra ø til ø
Folk strømmer i tusindvis til Hongkongs New Territories for at se på det der er blevet et verdensberømt vartegn, Lantauforbindelsen, som forbinder Lantau-øen med fastlandet. Den består af en skråstagsbro som knytter Lantau-øen sammen med den lille ø Ma Wan, en viadukt over Ma Wan og en hængebro med et hovedspænd på 1377 meter der forbinder øen Ma Wan med en tredje ø, Tsing Yi. Disse broer i to etager er nogle af de længste af sin slags i verden. Der er vejbaner på det øverste brodæk og et jernbanespor og to vejbaner på det lukkede underste dæk.
Kablerne der bærer hængebroen, ser temmelig spinkle ud på lang afstand. Det kan få en til at spekulere på om ingeniørernes beregninger har været rigtige, eller om broen vil styrte i havet. Ved nærmere øjesyn viser det sig imidlertid at kablerne bestemt ikke er spinkle. Disse kabler, som har en diameter på 1,1 meter, består af stålwirer der har en samlet længde på 160.000 kilometer, hvilket svarer til jordens omkreds fire gange. Så tykke skal kablerne være for at bære de 95 præfabrikerede brofag på hver 500 tons der udgør broen. Da kablerne var færdige, blev brofagene sejlet med pram ud til byggestedet og hejst på plads.
Beboere i nærheden fulgte spændt med i opførelsen af brotårnene som hovedkablerne er fastgjort til. Tårnene kom i vejret uden at man gjorde brug af stilladser, hvilket ellers er almindeligt i forbindelse med byggeprojekter. Brobyggerne brugte en metode der kaldes glideforskalling. Med denne metode blev støbeformene eller støbekasserne som cementen blev hældt ned i, langsomt flyttet opad uden at man behøvede at afmontere og påmontere dem. Takket være denne nye teknik kunne brobyggerne opføre et 190 meter højt brotårn på kun tre måneder.
Hongkong ligger i et område som ofte rammes af tyfoner. Har det nogen betydning for brokomplekset? I 1940 blev den oprindelige Tacoma Narrows-bro i staten Washington i USA ødelagt da en vind med 68 kilometer i timen vred den i stykker som var den lavet af bambus. Man er siden dengang nået meget langt hvad angår brokonstruktion. Ved hjælp af beregninger og modeller er disse nye broer blevet udformet sådan at de kan modstå vindstød på op til 300 kilometer i timen.
Fra lufthavnen til byen på 23 minutter
Det er hurtigere at komme til øen Hongkong fra den nye lufthavn end fra den forrige ved Kai Tak, og dét selv om den ligger mere end fire gange så langt væk. Forklaringen er en togforbindelse fra Chek Lap Kok til Hongkongs forretningskvarter, som meget træffende kaldes Central. Toget kører med en hastighed af 135 kilometer i timen. På den første del af strækningen er der en flot udsigt til Lantaus golde bjerge. Derefter suser toget over øerne til fastlandet, stryger forbi verdens største containerhavn i Kwai Chung og ankommer fem kilometer længere fremme til Mong Kok, som har 170.000 indbyggere. Herefter fortsætter det til turistattraktionen Tsim Sha Tsui, og dernæst kører det gennem en tunnel under havnen og ankommer til endestationen i Central kun 23 minutter efter at det har forladt lufthavnen.
En lufthavn bygget med fremtiden for øje
Chek Lap Kok var i december 1992 en klippeø på 302 hektarer. I juni måned 1995 var den blevet et fundament på 1248 hektarer til den nye lufthavn, og dermed var Hongkongs administrationsområde blevet næsten 1 procent større. Mens man udjævnede den lille ø med 44.000 tons sprængstof, gravede man sand op fra havbunden med et stort antal maskiner og anbragte det på øen. Da anlægsprojektet kørte på sit højeste, blev mere end to hektarer land indvundet om dagen. Og der blev i gennemsnit flyttet ti tons opfyldningsmateriale hvert sekund i alle de 31 måneder byggeriet stod på. Så snart landindvindingsfolkene var færdige med deres del af projektet, begyndte andre at opføre selve lufthavnen.
Steve, som har været involveret i projektet, fortæller hvad nogle af højdepunkterne har været: „Moderne jumbojetter kan ødelægge en dårligt anlagt start- og landingsbane. Meget store tromler komprimerede derfor sandet inden det blev belagt med asfalt. Da tromlerne havde færdiggjort den første start- og landingsbane og parkeringspladserne til flyene, skønnede man at de havde kørt 192.000 kilometer, hvilket svarer til at rejse jorden rundt fem gange.
Vores firma havde terminalen i entreprise. Vi konstruerede og rejste tagsektionerne som er af stål. De vejer op mod 150 tons hver. Ved hjælp af en meget stor kran hejste vi dem op på blokvogne der med 2 kilometer i timen transporterede dem til terminalen.“
Denne terminal ligner ikke en betonklods. Man har tværtimod lagt vægt på at skabe en lys og luftig bygning som er behagelig at færdes i for dem der arbejder i lufthavnen, og for passagererne. Lufthavnen er desuden konstrueret sådan at de rejsende hurtigt og uden nævneværdige forsinkelser ledes på rette vej. Passagererne kan sætte sig i et fly 30 minutter efter at de har checket ind. Med et selvkørende tog kan de rejsende let komme fra den ene ende af terminalen til den anden. Desuden øger de 2,8 kilometer lange rullende fortove komforten for passagerer med trætte ben.
Steve fortsætter: „Til forskel fra Kai Tak, som 27 millioner rejsende passerede igennem i 1995, kan den nye lufthavn klare 35 millioner passagerer og tre millioner tons bagage om året. Når den er helt færdig, vil den kunne betjene 87 millioner rejsende og tage vare på ni millioner tons bagage.“
Hongkong foretager store investeringer i dette projekt — omkring 20 milliarder dollars, eller cirka 3300 dollars for hver af Hongkongs 6,3 millioner indbyggere. Man håber at Hongkong med Chek Lap Kok-lufthavnen vil kunne bevare sin nuværende velstand. Om det vil gå sådan, kan kun tiden vise. Men ét er sikkert: Det vil fortsat være en uforglemmelig oplevelse at lande i Hongkong.
[Kort på side 12]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
— Jernbane
— Motorvej
Lufthavnen på Chek Lap Kok
Lantauforbindelsen
Lufthavn ved Kai Tak
Lantau-øen
Kowloon
Øen Hongkong
Nord Lantau-motorvejen
Tsing Ma-broen
Vest Kowloon-motorvejen
Kap Shui Mon-broen
[Illustration på side 13]
Tsing Ma-broen under opførelse
[Kildeangivelse]
New Airport Projects Co-ordination Office
[Kildeangivelse på side 11]
New Airport Projects Co-ordination Office