Fra vore læsere

Når al fattigdom fjernes Mange tak for artikelserien „Al fattigdom vil snart blive fjernet“ i Vågn op! for 8. juni 1998. Den fik mig til at se tingene i det rette perspektiv, og jeg fandt ud af at jeg har en klagende indstilling. Som arbejdsløs har jeg ikke mange penge til min rådighed. Jeg troede at jeg var fattig. Men det er jeg næppe. Artiklen pegede på at der findes andre som er endnu dårligere stillet end jeg er. Jeg burde være taknemmelig for det jeg allerede har — føde, klæder, et godt helbred og, vigtigst af alt, Jehova. Jeg ser ivrigt frem til den tid hvor al fattigdom vil blive fjernet. Det er min beslutning fortsat at søge Jehovas rige og holde op med at beklage mig.

C. W., New Zealand

Cølibat Jeg har i nogle år læst jeres blade, og jeg må protestere imod jeres ensidige behandling af den katolske kirkes lærepunkter i artiklen „Hvad siger Bibelen? Er cølibat et krav til kristne ordets tjenere?“ (8. juni 1998) Der er ikke noget „tvungent cølibat“ i den katolske kirke! Der er kun et frivilligt valg af cølibat, som er en betingelse for at man kan bestride et bestemt embede. Enhver der hævder at han er blevet tvunget til at leve i cølibat, taler usandt.

R. G., Tyskland

Vi mener at der er en væsentlig forskel på udtrykket ’tvungent cølibat’ og det at nogle bliver tvunget til at leve i cølibat. Hvis en virksomhed for eksempel fastsætter nogle retningslinjer for påklædning og derefter kun ansætter dem der er indforstået med at følge disse, og fyrer dem der ikke gør det, kan man sige at virksomheden har nogle ’tvungne retningslinjer’ for påklædning. På lignende måde kan man tale om „tvungent cølibat“ inden for det katolske præsteskab. Men dét vores artikel hovedsagelig pegede på, var at der ikke er noget bibelsk grundlag for at gøre cølibat til et krav for kristne ordets tjenere. (1 Timoteus 3:2) Artiklen kritiserede ikke dem der har valgt den ugifte stand som en livsform, men gjorde tværtimod opmærksom på at det har „vist sig at være en glædebringende og åndeligt tilfredsstillende livsform for nogle“. — RED.

Mit valg mellem to fædre Som 14-årig lærte jeg sandheden fra Guds ord at kende gennem en skolekammerat. Mine forældre, især min far, var imod at jeg studerede Bibelen. Han gjorde heldigvis ikke alvor af sine trusler om at smide mig ud af huset. Jeg holdt ud og blev døbt for fem år siden. Jeg håber, ligesom broderen i artiklen (8. juni 1998), at mine forældre en dag vil dele mit håb om at leve i Jehovas retfærdige nye verden.

W. S. L., Brasilien

Jeg blev meget rørt da jeg læste artiklen. Min far har meget ihærdigt modstået min tro. Selv om vi nogle gange kan tale fornuftigt med hinanden, frygter jeg altid hans vredesudbrud så snart talen falder på Bibelen eller Jehovas Vidner. Han er flere gange gået fysisk til angreb på mig. Men artiklen var en stærk tilskyndelse til at stå fast, også når jeg kommer ud for sådanne belastende situationer.

I. H., Tyskland

Artiklen bevægede mig meget. Eftersom jeg er vokset op i en religiøst splittet familie, forstår jeg den unge mands følelsesmæssige smerte over at være blevet tvunget til at træffe et så vanskeligt valg.

A. M., Italien

Fibromyalgi Mange tak for artiklen „Hvordan man lever med fibromyalgi“. (8. juni 1998) Jeg har lidt af fibromyalgi i seks år. Artiklen behandlede emnet grundigt og med stor nøjagtighed. Også skriftstederne i rammen var til stor opmuntring for mig.

N. M., USA

Artiklen har fået mange til at reagere. Vi håber at kunne bringe flere kommentarer i et kommende nummer. — RED.