Vi betragter verden

Rygning koster milliarder

Selv om antallet af rygere er dalende i mange lande, er det forblevet stabilt i Schweiz, skriver avisen Berner Oberländer. Omkring en tredjedel af befolkningen er rygere. Hvert år dør 8000 af rygningsrelaterede sygdomme — det er flere end det samlede antal dødsfald forårsaget af aids, heroin, kokain, alkohol, brande, bilulykker, mord og selvmord. En undersøgelse foretaget af sundhedsstyrelsen i Schweiz konkluderede at de sociale omkostninger ved tobaksforbrug i 1995 var cirka en milliard kroner. Undersøgelsen forsøgte at angive størrelsen af de udgifter der er forbundet med sygehusvæsen og lægebehandling, produktionstab på arbejdspladser, den dalende livskvalitet hos skrantende rygere og dem de forsørger, og de lidelser rygerens død påfører familien.

Pas på dit hjerte

„Vi har altid vidst at varmere vejr øger risikoen for hjerteanfald, men nu ved vi at koldt vejr også gør det,“ siger dr. Anthony Graham, der er kardiolog og talsmand for Den Canadiske Hjerteforening i Ontario. Ifølge avisen The Globe and Mail viser en tiårig undersøgelse af 250.000 mænd i Frankrig at en stigning eller et fald i temperaturen på ti grader „øger risikoen for førstegangshjerteanfald med 13 procent“. Når temperaturen falder, arbejder hjertet hårdere og hurtigere fordi blodet ledes bort fra huden til dybere dele af kroppen for at holde på varmen. Risikoen for hjerteanfald øges når man overanstrenger sig eller ikke er klædt på efter omstændighederne. Dr. Graham advarer: „Man kan ikke sidde solidt plantet foran fjernsynet i fem måneder og så pludselig gå ud i kulden og skovle sne. Det er en overgang man skal forberede sig på.“

Høj musik som en flugt

Selv om lægerne advarer mod ekstrem høj musik fordi den „har en skadelig indvirkning på hele kroppen“, lader det til at et stigende antal unge ikke kan leve uden deres bærbare bånd- eller cd-afspillere, skriver den polske avis Przyjaciółka. Hvorfor kan de ikke det? Nogle bruger musikken til at „trække sig tilbage fra omverdenen. Når en teenager har hovedtelefoner på, behøver han ikke længere at lytte til forældrenes småskænderier eller at svare dem når de for eksempel beder ham om at hjælpe til derhjemme,“ siger avisen. Przyjaciółka råder ikke forældrene til at forbyde deres børn at bruge bærbare bånd- eller cd-afspillere, men foreslår at de lærer børnene at bruge dem med måde fordi meget høj musik kan forårsage „træthed, hovedpine, nedsat koncentrationsevne og søvnløshed“. „Lån afspillerne af jeres børn en gang imellem,“ foreslår avisen. „På den måde får de en pause fra hovedtelefonerne, og I vil få et indblik i deres verden.“

Sprogdød

„Nogle gange ærgrer jeg mig gul og grøn over at jeg ikke har lært mine børn mit sprog,“ siger høvding Marie Smith Jones, der er den sidste i hendes kultur som taler sproget eyak fra Alaska. Tendensen tyder på at mellem 40 og 50 procent af de skønsvis 6000 sprog der tales på verdensplan, vil uddø i løbet af det næste århundrede. I Australien fandtes der på et tidspunkt 250 sprog, men de er nu blevet reduceret til omkring 20. Hvorfor? Tidsskriftet Newsweek mener at sprogene „går i glemme efterhånden som engelsk og andre ’store’ sprog bliver udbredt“. Professor Stephen Wurm, der er redaktør ved Atlas of the World’s Languages in Danger of Disappearing, et tidsskrift der udgives af FN’s Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur, tilføjer: „Mange er af den opfattelse at man bør glemme de ’små’ sprog, minoriteternes sprog, fordi de ikke er til nogen nytte.“

Tal til dit spædbarn

Hvis man taler til sit spædbarn i mindst en halv time daglig, kan man i betydelig grad øge dets intelligens og sprogfærdigheder, skriver Londonavisen Daily Telegraph. Forskere har fulgt 140 spædbørn der var ni måneder gamle. Halvdelen af forældregruppen lærte hvordan de bedst kunne tale til deres spædbørn, mens den anden halvdel ikke modtog nogen instrukser. Efter syv år var „gennemsnitsintelligensen i [den første] gruppe et år og tre måneder forud for den anden gruppe“, og deres sprogfærdigheder var „langt mere udviklet“, siger rapporten. Forskeren dr. Sally Ward mener at forældre i dag taler mindre til deres spædbørn end før i tiden fordi samfundet har gennemgået væsentlige forandringer. For eksempel er flere mødre udearbejdende, og videobånd har afløst samtalen i mange hjem.

Undgå hidsigpropper i trafikken

„Man bør tage meget aggressive bilister alvorligt,“ siger en motorsportsveteran, som citeres i tidsskriftet Fleet Maintenance & Safety Report. Hvis man holder hovedet koldt og undgår risikable situationer, kan man reducere farerne ved trafikskænderier. Sikkerhedsrådgivere foreslår følgende:

■ Vær altid høflig i trafikken.

■ Hold om muligt afstand til aggressive bilister.

■ Undgå at udfordre andre i trafikken ved at øge farten eller undlade at holde afstand.

■ Undlad at reagere på truende fagter, og undgå gestus der kan opfattes forkert.

■ Undgå øjenkontakt med en vred bilist.

■ Hold ikke ind til siden for at tale ansigt til ansigt med en anden bilist.

Dødsfald og læsioner ved abortindgreb

Hvert år foretages der omkring 500.000 aborter i Mexico, siger Francisco Javier Serna Alvarado, der er præsident for Kommissionen for Sundhed og Socialforsorg i Mexico City. Ifølge avisen El Universal ender en stor procentdel af disse aborter med at moderen dør, og mange andre medfører alvorlige komplikationer der kræver lægebehandling og endda hospitalsindlæggelse. Illegale aborter er den tredjestørste dødsårsag blandt gravide i Mexico. I nogle tilfælde benyttes der barske abortteknikker. Den gravide indfører måske skarpe, spidse genstande, tager abortfremkaldende medikamenter eller urteteer, eller hun kaster sig ligefrem ned ad trapperne. Ofte bliver konsekvenserne „alvorlige indre blødninger, perforering af livmoderen, sterilitet, infektion eller at livmoderen må fjernes,“ skriver avisen.

Få dit budskab igennem

Uanset hvor vigtigt ens budskab er, vil de fleste ’lukke af’ hvis de ikke bryder sig om den måde man taler på, siger talepædagogen dr. Lillian Glass. Den sydafrikanske avis The Citizen siger at mumlen, dårlig grammatik, monoton stemmeføring, for hurtig tale, banden og enetale alt sammen afskrækker tilhørerne. Derimod vil folk som regel lytte hvis man skaber en afslappet stemning ved at smile, taler langsomt og tydeligt, får øjenkontakt med den man taler med, og lytter opmærksomt til vedkommendes synspunkter uden at afbryde. „Tænk før du taler, og du vil lyde mere overbevisende,“ tilføjer artiklen.

Grovæderi øger risikoen for madforgiftning

Risikoen for at pådrage sig en madforgiftning er større hvis man har et overforbrug af mad, siger dr. Adolfo Chávez fra Salvador Zubirán Nationale Ernæringsinstitut i Mexico. Han siger at spor af bakterier i de fødevarer vi spiser, normalt bliver nedbrudt af mavesafterne. Men efter et madorgie bliver mavesyrerne udkonkurreret af den ekstra madmængde, hvilket reducerer mavens evne til at dræbe bakterier. Dr. Chávez siger til Vågn op!: „Hvis man spiser 15 taco’er og én af dem er inficeret, vil man sandsynligvis pådrage sig en madforgiftning på grund af den mængde man har spist. Hvis man kun spiser én taco der er inficeret, vil der sandsynligvis ikke blive noget problem.“

Ikke så meget at grine af

Ifølge oplysninger der blev fremlagt ved den seneste Internationale Humorkongres i Schweiz, grinte man i gennemsnit 18 minutter om dagen i de økonomisk plagede 1950’ere, sammenlignet med 6 minutter om dagen i 1990’ernes velstandssamfund. Hvorfor denne nedgang? „Eksperter mener at det skyldes den konstante stræben efter materiel velstand, karriere og personlig succes, hvilket bekræfter det gamle mundheld om at lykken ikke kan købes for penge,“ forklarer Londonavisen Sunday Times. Forfatteren Michael Argyle slutter derfor: „De der går højt op i penge, er mindre tilfredse og mentalt mindre sunde. Det skyldes sikkert at penge kun giver en overfladisk form for tilfredshed.“

Retten til lægebehandling beskyttes

Højesteretten i El Salvador har for nylig erklæret en procedure på et hospital under den sociale sikring for ulovlig. Den krævede at patienterne skulle donere blod for at modtage lægebehandling. Tidligere havde hospitalet fulgt den politik at alle patienter skulle afgive to portioner blod før et kirurgisk indgreb. Nu har de der ønsker at blive behandlet på dette sygehus, juridisk ret til at vælge ikke at afgive blod.