Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g99 22/5 s. 30
  • Fra vore læsere

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Fra vore læsere
  • Vågn op! – 1999
  • Lignende materiale
  • „Dette Vågn op! var skrevet specielt til os!“
    Vågn op! – 1999
  • Betydningen af at bevare patientens værdighed
    Vågn op! – 1998
  • Hvad omsorgsgivere kan gøre
    Vågn op! – 1998
  • Alzheimers sygdom — om at se realiteterne i øjnene
    Vågn op! – 1998
Se mere
Vågn op! – 1999
g99 22/5 s. 30

Fra vore læsere

At lære børn kærlighed til skaberværket Som et led i vores børneopdragelse prøver vi at indpode vore børn værdsættelse af den smukke natur som Jehova så kærligt har skabt til glæde for os. Vi kan godt lide at gøre brug af artikler i Vågn op!, som for eksempel „Den lille gærdesmutte med den kraftige sangstemme“. (8. september 1998) Vore børn er begejstrede hver gang! Det er en glæde at give dem del i disse oplysninger.

K. A., USA

Mareridt Jeg var meget glad for de forslag der stod i notitsen „Mareridt hos børn“ fra rubrikken „Vi betragter verden“. (8. september 1998) Mine børn har mareridt, men jeg har altid sagt til dem at de ikke skulle tale om dem, men bare gå i seng igen. Med de forslag I giver, kan jeg nu bedre tackle dette problem. I må endelig ikke holde op med at bringe den slags nyttige oplysninger.

R. N., Zimbabwe

Dræberløver Jeg var glad for at læse artiklen „Østafrikas ’sindssyge jernbaneprojekt’“. (22. september 1998) Men I var unøjagtige da I omtalte de menneskeædende løver som en han og en hun. Det var hanner begge to.

K.B., USA

„Vågn op!“ tog fejl, og vi takker for oplysningen. — RED.

Alzheimers sygdom Jeg leder et hold eksperter der forsker i Alzheimers sygdom for et stort medicinalvarefirma. Derfor har jeg med den største interesse læst jeres fremragende artikelserie „Alzheimers sygdom — Hvordan man lindrer smerten“. (22. september 1998) Jeg var meget imponeret over den omhu hvormed I behandlede dette omsiggribende helbredsproblem. Og som ældste i den kristne menighed synes jeg at de praktiske råd i disse artikler er uvurderlige.

S. S., USA

Artiklerne har berørt mig dybt fordi min mor har lidt af Alzheimers sygdom i mere end ti år. Jeg takker jer af hele mit hjerte for at have behandlet dette emne taktfuldt og med respekt for dem der lider af sygdommen.

E. M., Italien

En kollega der abonnerer på Vågn op!, lod nummeret gå videre til mig fordi min far har Alzheimers sygdom. Artiklen „Betydningen af at bevare patientens værdighed“ gjorde særligt indtryk på mig. Jeg tror ikke at dette aspekt kan understreges kraftigt nok. Tak for de aktuelle råd. Jeg er sikker på at denne artikel har hjulpet mange.

M. P., Canada

Jeg ønsker oprigtigt at takke jer for artiklerne. Siden min mor i 1986 fik stillet diagnosen Alzheimer, har vi læst en del litteratur om emnet. Men jeres artikler overgik alt hvad vi havde læst med hensyn til varme, takt og medfølelse. I har helt ret i at de der er ramt af Alzheimers sygdom, behøver kærlighed og omsorg lige til det sidste. Min mor er ude af stand til at spise og tale. Men artiklen giver os styrken til at vise hende endnu mere kærlighed og hengivenhed.

H. E., Østrig

Som direktør for Den Brasilianske Alzheimerforening vil jeg gerne lykønske jer med jeres artikler. I gav en klar beskrivelse af Alzheimers sygdom og dens indvirkning på familien. I var omhyggelige med at respektere patienten som individ, og I kom med førstehåndsberetninger der understregede at det at vise kærlighed stadig er den bedste behandling.

V. C., Brasilien

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del