Fra vore læsere
Religionsfrihed Jeg har nu læst Vågn op! i mange år, og jeg skriver for at udtrykke min værdsættelse af artiklerne om religionsfrihed. (8. januar 1999) Jeg var klar over at der i den såkaldt mørke middelalder var religiøs intolerance i Europa, og at den katolske kirke manipulerede med myndighederne og derved fik held til at hindre folk i at gøre det som deres religion og samvittighed bød dem. Når jeg nu ser hvad der sker i Frankrig i dag, spørger jeg mig selv: „Hvorfor vil dette land smudse sit navn til ved at nægte folk retten til religionsfrihed?“ Jeg håber at I vil holde læserne informerede om udfaldet af denne situation. Jeg har tillid til at Frankrig vil udvise tolerance og derved sætte et godt eksempel for andre lande.
C. C., Puerto Rico
At opdrage syv sønner Tak for Bert og Margaret Dickmans erfaringer, som man kunne læse i udgaven for 8. januar 1999. Det opmuntrede os virkelig til at opdrage vores tre børn sådan at vi giver dem en god åndelig arv. Børnene kunne også godt lide artiklen. Vi kan høre at de over for hinanden bruger lektionen om Doug der ikke fik sin kage. Tak fordi I bringer sådanne opmuntrende erfaringer.
S. J., Indien
Den hellige ånd Jeg vil gerne takke for den fortræffelige artikel „Hvad er Guds hellige ånd?“ i rubrikken „Hvad siger Bibelen?“ (8. januar 1999) Selv om jeg har været et af Jehovas vidner i nogle år, ønsker jeg altid at lære mere om Jehova Gud. Denne artikel besvarede spørgsmålet på en god og letforståelig måde. Jo mere jeg lærer om Jehova og hans virke, des mere fyldes jeg af kærlighed til ham.
Y. B., Rusland
Guld Jeg læste jeres artikel med titlen „Guldet og dets dragende magt“. (22. september 1998) I skrev at de allieredes tropper gjorde et enormt guldfund i saltminerne i Kaiseroda, Tyskland, efter den tyske regerings kapitulation i 1945. Faktisk erobrede de allierede minerne tre uger før krigens slutning.
J. S.,Tyskland
Tak for denne oplysning. Det er korrekt at minerne i Kaiseroda blev erobret den 4. april 1945, over en måned før Tysklands kapitulation den 8. maj 1945. — RED.
Om at komme sammen når man bor langt fra hinanden Artiklen „Unge spørger: Hvordan kan vi komme sammen når vi bor langt fra hinanden?“ (22. januar 1999) nåede jeg ikke at få gavn af i tide. Jeg bor i USA og begyndte at skrive sammen med en ung mand fra Sydamerika. Det er det vanskeligste jeg nogen sinde har oplevet. Selv om man gør sit bedste for at være ærlig, kan man simpelt hen ikke lære en anden at kende blot gennem brevskrivning. Når man bor så langt fra hinanden, får man let en tilbøjelighed til at fantasere. For vores vedkommende havde vi også forskellige kulturer. Da forholdet blev endeligt afsluttet, følte jeg ikke mere jeg havde noget at leve for. Takket være min families kærlige støtte kom jeg videre efter denne erfaring.
S. H., USA
Jeg begyndte at skrive sammen med en søster som jeg mødte ved et af Jehovas Vidners internationale stævner. Det er svært at give udtryk for sine tanker når man har forskellig sprog- og kulturbaggrund. Så nu er jeg ved at lære hendes sprog. Idéen med at benytte en båndoptager var meget god. Mange tak.
A. S., Tyskland
Jeg mødte en asiatisk søster ved et internationalt stævne i USA. Jeg har været tvivlende over for om man kan bevare forbindelsen med hinanden gennem breve. Jeg bad endda til Gud om råd, og få dage efter modtog jeg denne dejlige artikel. Jeg har læst den igen og igen. Den besvarede alle mine spørgsmål.
G. R., Italien