Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g99 22/10 s. 30
  • Fra vore læsere

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Fra vore læsere
  • Vågn op! – 1999
  • Lignende materiale
  • Hvorfor er sladder så skadeligt?
    Vågn op! – 1999
  • Hvad nu hvis andre sladrer om mig?
    Unge spørger
  • Hvordan stopper jeg sladderen?
    Vågn op! – 2007
  • Hvorfor er sladder så skadelig?
    Unge spørger — Svar der duer, bind 2
Se mere
Vågn op! – 1999
g99 22/10 s. 30

Fra vore læsere

Guds eksistens Jeg ved ikke hvordan jeg skal beskrive den store gavn jeg har haft af at læse artikelserien „Er Gud til?“ (8. februar 1999) Den viste mig vej til den Gud jeg har hørt så meget om, men ikke har kunnet finde. Jeg vil gerne takke jer fordi I oplyser sandhedens sti for sådan nogle som mig.

C. P., Brasilien

Blind, men alligevel til gavn Jeg vil gerne sige tak for Polytimi Venetsianos’ livsberetning „Blind, glad og til gavn“ i udgaven for 8. februar 1999. Hendes mod og urokkelige tro på Gud har gjort et dybt indtryk på mig. På den ene side har denne enestående kvinde mistet meget og været ude for mange vanskeligheder, men på den anden side har hun haft et uvurderlig rigt liv. Jeg tror at hendes beretning vil kunne hjælpe og opmuntre alle dem som er blevet trætte i det løb der gælder livet.

K. R., Rusland

Klædedragt Jeg er elleve år gammel, og jeg ved ikke hvordan jeg skal sige tak for de gode råd i artiklen „Betyder det noget hvilket tøj man går i?“ (8. februar 1999) Før ville jeg gerne klæde mig som mine klassekammerater. Men artiklen hjalp mig til at forstå at mit tøj skal være pænt og ikke outreret.

A. S., Estland

Jeg bliver nogle gange ked af det når andre siger at mit tøj er gammeldags eller for fint. Jeres artikel var til stor opmuntring fordi den bekræftede at det er umagen værd at følge Bibelens principper.

R. L., Brasilien

I mange år har jeg kun haft et smil tilovers for Jehovas Vidner og samtidig haft lidt ondt af dem. Men en ven gav mig Vågn op! for 8. februar 1999. Det var behagelig læsning. Og det forandrede mit syn på Jehovas Vidner. Det der især gjorde indtryk på mig, var artiklen om klædedragt, som var en beskrivelse af hvordan jeg selv køber tøj. I fremtiden vil jeg ikke være så opsat på at købe mærkevarer, og jeg vil bede min ven om at skaffe mig flere af jeres blade.

U. B., Tyskland

Pesticider Min kone og jeg var glade for at læse artiklen „Kemiske pesticider dræber ikke kun insekter“. (22. februar 1999) Som miljøaktivister har vi forsøgt at bekæmpe forureningen af jorden. Det er betryggende at vide at der findes folk i Brasilien, Kina og andre lande som også er bekymrede over forureningen og gør noget konstruktivt ved det.

W. G., Canada

Sladder Mange tak for artiklen „Unge spørger: Hvorfor er sladder så skadeligt?“ (22. februar 1999) Da nogen for et stykke tid siden spredte et rygte om at jeg var den næste der ville blive udstødt af menigheden, oplevede jeg hvor skadeligt sladder kan være. Den løgn sårede mig dybt! Personen der stod bag rygtet, gav mig en undskyldning, men jeg har ikke længere tillid til ham.

R. M., Schweiz

Sladder er meget udbredt på min skole. Artiklen virkede derfor meget opmuntrende og styrkende på mig. Jeg er flov over at sige at jeg selv har sladret om andre for at sætte dem i et dårligt lys. Og jeg har lyttet med og deltaget i snakken når venner talte dårligt om andre. Da jeg læste artiklen, blev jeg chokeret og følte at hver sætning var rettet til mig på grund af min opførsel. Jeg er så flov når jeg tænker på alt det sladder jeg har været med til. Jeg ved at man vil fortsætte med at sladre i skolen, men jeg er besluttet på at være stærk nok til ikke at være med.

M. W., Japan

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del