Vi betragter verden

Aflad

For at fejre årtusindskiftet har Pave Johannes Paul II udråbt år 2000 til et helligt år og tilbudt aflad til dem der valfarter til Rom, skriver avisen L’Osservatore Romano. Aflad er en måde hvorpå katolikker kan blive fritaget for straf for deres synd. Vatikanets avis oplyser: „Enhver god gerning der er gjort som følge af nåde, fortjener en belønning.“ Men selv samme avis bemærker at denne fremgangsmåde også rejser nogle interessante spørgsmål som: „Hvis vi alle ved Guds nåde bliver tilgivet, hvad brug har vi så for at få aflad af kirken?“ Og: „Hvis kirken kan skænke fuldkommen aflad for synder, hvorfor så nøjes med delvis aflad?“

Usynlig sygdom

Osteoporose (knogleskørhed) er en usynlig sygdom som „over 28 millioner amerikanere og 1,4 millioner canadiere risikerer at få,“ skriver avisen Toronto Star. Den rammer såvel mænd som kvinder og gamle som unge og „optræder når ældre knogleceller nedbrydes hurtigere end de kan erstattes af nye“. De der har sygdommen, lægger måske ikke så meget mærke til den før de kommer ud for et knoglebrud. Eksperterne mener at de overdrevne slankekure som et stadig større antal teenagere og sportsudøvende studerende udsætter sig selv for, „nedbryder den knoglemasse de burde være i gang med at opbygge til deres voksenliv. Unge der slanker sig, undgår ofte fødevarer som er nødvendige for at styrke skelettet.“ Ifølge en rapport „opbygges cirka 90 procent af den maksimale knoglemasse inden man er fyldt 18; voksne når deres maksimum omkring 30-årsalderen“. For at maksimere knogletætheden anbefales det i rapporten at man ’får tilstrækkeligt med kalk og D-vitamin, motionerer regelmæssigt og undgår at ryge samt at drikke meget alkohol’.

Forstyrrende flypassagerer

„Flygalskab“ — flypassagerers ubeherskede opførsel — „er taget til med 400 procent i løbet af de sidste fem år,“ skriver tidsskriftet Business Traveler International. Hvad skyldes denne drastiske stigning? Stress er en væsentlig faktor. Forsinkede eller aflyste flyafgange, overfyldte lufthavne samt frygten for at flyve skaber en nervøsitet som kan føre til raseriudbrud. „Luftfartsselskaber markedsfører lufttransport som noget der går let og hurtigt; men sådan forholder det sig ikke,“ siger Stuart Howard fra Det Internationale Transportarbejderforbund. En repræsentant for et af de store luftfartsselskaber mener at indførelsen af røgfri flyvninger er endnu en årsag til flygalskaben. I 1997 talte ét luftfartsselskab ifølge rapporten over 50 procent frustrerede rygere blandt de forstyrrende passagerer. Alkoholindtagelsen spiller også en rolle — og måske bliver dens virkning øget i store højder. Hvad anbefaler rapporten hvis en medpassager er støjende? „Undlad at kalde på nogen fra besætningen. Forlad i stedet diskret din plads og gør besætningen opmærksom på problemet.“ Der gives også følgende forslag: „For at undgå en mulig forværring bør man isolere sig selv ved at medbringe noget let læsning eller ved at lytte til beroligende musik“ i en walkman.

Stigende begravelsesomkostninger

Stadig flere går over til ligbrænding for at nedsætte omkostningerne ved en begravelse. Ifølge USA’s sammenslutning af bedemænd beløb gennemsnitsomkostningerne ved en traditionel begravelse sig i 1996 til 4600 dollars (over 33.000 kroner). I modsætning hertil „koster en kremation mellem 500 og 2000 dollars (3600 og 14.500 kroner),“ oplyser avisen Chicago Sun-Times, „alt afhængigt af den kiste man vælger til selve kremationen, og den urne asken skal opbevares i.“ Desuden kræver ligbrænding hverken noget gravsted på kirkegården eller nogen gravsten — hvilket kan nedbringe udgifterne med 40 procent i forhold til en traditionel begravelse. Avisen skriver at man i 1997 brugte kremation i forbindelse med 23,6 procent af alle dødsfald i USA, og man regner med at tallet vil nå op på 42 procent i løbet af de næste ti år.

Fossiler i fare

Findesteder for fossiler som er blevet bevaret i årtusinder, er nu truet af tyveri, vandalisme og overivrige turister, beretter tidsskriftet New Scientist. „Nogle geologer kunne tænke sig at flytte de mest værdifulde fossiler til museer eller forbyde besøgende adgang til findestederne,“ oplyser tidsskriftet. Andre peger dog på at offentligheden har ret til at se disse fossiler i deres naturlige omgivelser. I et forsøg på at løse problemet er den Internationale Forening for Palæontologi begyndt på en optegnelse over de fundsteder i verden som er i fare. Men indtil videre har man kun opført 50 steder på listen.

Smertefri behandling hos tandlægen?

Mangen en tandlægepatient ville sikkert ønske at det traditionelle tandlægebor blev afskaffet. Ifølge det amerikanske forbrugerblad FDA Consumer bliver det måske i nogen grad snart tilfældet. Den amerikanske sundhedsstyrelse har for nylig godkendt brugen af en erbium: YAG-laser (YAG: ytrium-aluminium-granat) til kæbekirurgi. I stedet for at fjerne karies med et helt lille bor kan tandlægen nu benytte laseren til at fjerne kariesen — stort set ved at forstøve det medtagne tandvæv, skriver tidsskriftet. Laseren har talrige fordele frem for en almindelig boremaskine. For det første er en laserbehandling som regel smertefri. Mange patienter vil således ikke længere have brug for lokalbedøvelse. For det andet kan tandlægen påbegynde behandlingen med det samme fordi han ikke behøver at vente på at munden bliver følelsesløs. Derudover kan man undgå highspeed-borets ubehagelige vibrationer. Men der er én stor ulempe, og det er at laseren ikke kan bruges på tænder der allerede har plomber.

Atomaffald

Siden 1960’erne har verdens kernekraftindustri skaffet sig af med over 200.000 tons atomaffald, oplyser tidsskriftet New Scientist. Og hvert år kommer der 10.000 tons oveni. Hvor bliver det dødbringende affald af? „Størstedelen bliver simpelt hen lagret ved kernekraftværkerne,“ skriver bladet. Men disse områder var oprindelig kun beregnet til opbevaring af radioaktivt affald i en snes år. På et eller andet tidspunkt vil man altså blive nødt til at flytte atomaffaldet til opbevaringssteder hvor det kan være i lang tid. Problemet er bare at det ikke er lykkedes noget land at tilvejebringe sikre underjordiske oplagringsmuligheder til sit atomskrot. Derfor „er atomindustrien blevet fanget i en fælde den selv har sat,“ skriver New Scientist.

Gestikulér for at finde det rigtige ord

„Den nyeste forskning viser at gestus ofte hjælper talere til at finde ord frem i deres hukommelse,“ skriver tidsskriftet Newsweek. Mens beskrivende gestus ofte bruges til at tilkendegive en genstands størrelse eller form, kan andre gestus, som for eksempel når man ved hjælp af gentagne understregende gestus slår sine ord fast, tjene et andet formål. Robert Krauss, som er psykologiprofessor ved Columbia University, siger at denne type gestus „hjælper én til at genfinde ord fra sin hukommelse som er vanskelige at huske“ ved at lukke op for hvad han kalder „den leksikalske hukommelse“. Forskere sammenligner denne hukommelseshjælp med den indkodning der sker når man forbinder en bestemt lugt, smag eller lyd med en begivenhed. For eksempel kan blot antydningen af en bestemt parfume fremkalde minder om ens bedstemor. Ifølge neurologen Brian Butterworth åbner gestikulation måske en lignende „dør“ til et ord.

Arbejdsulykker

Verden over dør 3000 mennesker hver dag som følge af arbejdsulykker, oplyser den franske avis Le Monde. Ifølge The International Labour Bureau kommer der hvert år omkring 250 millioner ansatte til skade, hvilket resulterer i over én million dødsfald. „Antallet af arbejdsrelaterede dødsfald er højere end det gennemsnitlige antal dødsfald pr. år der skyldes trafikuheld (990.000), væbnede konflikter (502.000), anden vold (563.000) og aids (312.000),“ skriver avisen.

Mundhulekræftens epidemiske udbredelse

I Delhi i Indien er mundhulekræft fire gange hyppigere end i Los Angeles, USA, oplyser The Indian Express. For tiden er 18,1 procent af alle nyopdagede kræfttilfælde blandt Delhis mandlige befolkning mundhulekræft — i 1995 var det 10 procent. Hovedårsagerne til mundhulekræften er skråtobakken, bidi’erne (indiske cigaretter) og pan masalaen (en blanding af tobak, knust betelnød og andre ingredienser) som rulles ind i et blad og tygges. Avisen kalder den øgede indtagelse af pan masala blandt intetanende skolebørn foruroligende. En ekspert advarer om at hele Indien er på vej mod „en epidemisk udbredelse af mundhulekræft“.