Vi betragter verden
Dygtige forældre en mangelvare
Den første landsomfattende undersøgelse af canadiernes duelighed som forældre afslører at „mange [forældre] mangler selv den mest elementære viden om hvordan børn udvikler sig, og om hvordan forældre kan fremme udviklingen,“ skriver avisen National Post. Af de over 1600 adspurgte ægtefæller og enlige mødre til børn under seksårsalderen svarede 92 procent ja til at deres vigtigste opgave var forældrerollen. Men „mindre end halvdelen var klar over at de kan øge deres barns intelligens ved højtlæsning, leg og fysisk kontakt“. Desuden mente cirka 30 procent at „det enkelte barn har en medfødt intelligenskvotient som forældrene hverken kan øge eller mindske“. Det er ifølge avisen foruroligende i betragtning af at forskning viser at „et barns fem første leveår er afgørende for hvor godt det udvikler evnen til at lære, være kreativ og vise kærlighed og tillid, samt opbygge en sund identitetsfølelse“.
Kirke og stat adskilles i Sverige
Fra 1. januar år 2000 ophører Den Svenske Kirke med at være statskirke. Dermed kappes de bånd som har forbundet kirken og staten siden 1500-tallet. „Indtil den 1. januar 1996 blev børn automatisk medlemmer af Den Svenske Kirke hvis blot den ene af forældrene var medlem,“ oplyser kirkens officielle hjemmeside. „Medlemskab var ikke betinget af dåb.“ Den svenske regering tiltrådte reformen i 1995 efter 40 års debat og reformskitser i kirkesynoden. Cirka 88 procent af den svenske befolkning er medlemmer af kirken.
Vold mod computere
„Hvad gør du når din pc ikke makker ret?“ spørger det tyske online-blad PC Welt. „Slår du på den? Eller smider du den ud ad vinduet?“ Det sker ikke sjældent. I et rundspørge blandt 150 informationschefer i forskellige lande svarede 83 procent at computere havde fremkaldt raseriudbrud hos dem og ligefrem fået dem til at bruge vold mod materiellet. I frustration over en tilsyneladende endeløs download-proces eller en mus der ikke fungerer, har nogle brugere knust skærmen, slået en næve i tastaturet, slynget musen mod væggen eller sparket til computeren. Men oftest er computeren sagesløs, og årsagen skal søges hos brugeren selv. For eksempel blev en kvinde rasende på sit e-mailprogram fordi hun ikke kunne få det til at sende post. Det viste sig at hun ikke havde indtastet en e-mailadresse, men en postadresse.
Klædt på til at få jobbet
Når man forbereder sig til en jobsamtale, er det godt at huske at „velklædte personer gør et gunstigt indtryk,“ skriver avisen Toronto Star. En af årsagerne er at det første indtryk holder sig længe. Derfor er „grundsætningen for jobansøgere at hvis man sjusker med sit udseende, sjusker man generelt — punktum,“ siger artiklen. Eksperter siger at den der er pæn og velsoigneret, formidler det indtryk til potentielle arbejdsgivere eller kunder at de kan forvente kvalitetsarbejde. Imagerådgivere understreger at „en rank holdning og energisk udstråling gør et godt førstehåndsindtryk. Stemmeføringen og talehastigheden betyder også en del.“
Nutidens sørøveri
„Sørøveri er nok den største trussel mod vore dages skibsfart,“ skriver avisen International Herald Tribune. Piratoverfald er blevet hyppigere, især i de sydøstasiatiske farvande, formentlig som følge af sjældnere flådepatruljering. Her ved nogle af verdens tættest trafikerede sejlruter er der rigt bytte at hente for pirater, der sandsynligvis holder til på nogle af de mange ensomt beliggende øer. Velbevæbnede sørøvere i speedbåde plyndrer ved nattetid skibe for alt af værdi. Ifølge embedsmænd er det svært at pågribe piraterne til havs, og man kan kun komme uvæsenet til livs hvis man opsporer sørøverne på land når de afsætter byttet.
Egyptiske guldminer
Det menes at guldminerne i oldtidens Egypten gav over 1500 tons guld. Det er nu næsten 2000 år siden at man udvandt væsentlige mængder guld, men geologer mener at undergrunden stadig rummer store forekomster. „Vi vil gerne genskabe faraonernes pragt ved at genåbne miner der er over 6000 år gamle,“ udtaler Sami El-Raghy, der er direktør for et australsk guldmineselskab. Den egyptiske stat har givet firmaet koncession på at søge guld i den østlige ørken ud mod Rødehavet, i det område hvor man kender til 16 miner fra faraonernes tid. Et 2900 år gammelt kort der i 1820 blev fundet i Luxor (oldtidens Theben), lader formode at der i området findes 104 forsvundne miner under ørkensandet. Ifølge The Wall Street Journal menes det at moderne teknik kan gøre nogle af minerne rentable igen.
Hvad en mor er værd
Hvad ville en mors tjenesteydelser være værd hvis hun skulle aflønnes normalt for alle de funktioner hun varetager mellem år og dag? Ifølge en artikel i The Washington Post ville hendes årsløn beløbe sig til godt 3,5 millioner kroner! Dette beløb er udregnet på grundlag af gennemsnitslønnen inden for de fag der svarer til de opgaver som moderen typisk varetager i hjemmet. Det følgende er udsnit af de 17 erhverv som artiklen opregner, samt den gennemsnitlige årsløn i de pågældende erhverv: Daginstitutionsmedarbejder: 91.000 kroner; buschauffør: 224.000 kroner; psykolog: 203.000 kroner; dyrepasser: 119.000 kroner; sygeplejerske: 245.000 kroner; chefkok: 280.000 kroner; og kontorist: 133.000 kroner. Ifølge Ric Edelman, der er direktør for det finansieringsselskab der har gennemført undersøgelsen, er beløbet eksklusive udgifter til social sikring og pension.
Rekordvarme
„I 1998 steg Jordens gennemsnitstemperatur til nye rekorder,“ hedder det i en pressemeddelelse fra Worldwatch Institute. Højere atmosfæretemperaturer øger fordampningen og dermed nedbørsmængden, hvilket udløser voldsommere uvejr. „I hele verden anrettede vejrliget skader for [645 milliarder kroner], hele 53 procent over den hidtidige rekord fra 1996 på [420 milliarder kroner],“ udtaler organisationen. Desuden tvang storme og oversvømmelser af hidtil uset omfang skønsvis 300 millioner mennesker på flugt fra hus og hjem i 1998. Forskerne kan ikke med sikkerhed sige om 1998 blot repræsenterede et statistisk udsving, eller om den ødelæggende tendens vil fortsætte. Rapporten siger imidlertid: „Klimatiske simulationsmodeller giver grund til at se begivenhederne i 1998 som et varsko om hvad der vil ske i fremtiden.“
Hurtig skovvækst
I Amazonregnskoven blev et område der var ødelagt af minedrift, forvandlet til frodig skov på to år, beretter bladet New Scientist. Forskere ved det statslige planteforsøgscenter Embrapa i Brasilien har udviklet en metode til at implantere nitrogenbindende bakterier i træfrø. Dette fremmer træernes vækst når de plantes ud. Teknikken er blevet afprøvet med held i Oriximiná i den nordlige delstat Pará, hvor store skovarealer var blevet ryddet i forbindelse med bauxitudvinding. Ifølge tidsskriftet benytter forskerne den nye fremgangsmåde på Brasiliens østkyst, hvor kun 6 procent af den oprindelige regnskov står tilbage.
Seks milliarder — og flere kommer til
De Forenede Nationers Befolkningsfond anslår at verdens befolkning nåede seks milliarder den 12. oktober 1999. Ifølge Carl Haub fra det befolkningsstatistiske kontor Population Reference Bureau tog det kun 12 år for verdens befolkning at vokse fra fem milliarder til seks milliarder. I en meddelelse fra kontoret oplyses det at „verdens befolkningstal steg med 4,4 milliarder i det 20. århundrede“, mens den i det 19. århundrede „kun steg med cirka 600 millioner“. Hovedårsagen til det 20. århundredes befolkningseksplosion er den øgede middellevetid. „I dag foregår omkring 98 procent af befolkningstilvæksten i mindre udviklede lande,“ fortæller Haub.