LEOPARD

[hebr.: namerʹ; aram.: nemarʹ; gr.: parʹdalis].

En af de store katte. Farven er lys gulbrun med sorte pletter der danner brudte, uregelmæssige ringe. (Jer 13:23) Dyrets gennemsnitslængde er 1,2 m, fraregnet halen. I nyere tid er der dræbt adskillige leoparder i nærheden af Jerusalem, men de fandtes i langt større tal i det gamle Palæstina. (Høj 4:8) Geparden, eller jagtleoparden, der regnes blandt verdens hurtigste pattedyr, fandtes også i Palæstina, og det er muligt at den hebraiske betegnelse namerʹ har omfattet både dette dyr og leoparden. Geparden adskiller sig fra den almindelige leopard ved at dens kløer kun kan trækkes delvis ind, og at dens pletter er udfyldte, ikke ringformede.

I Bibelen hentydes der til leopardens hurtighed (Hab 1:8) og til at den har for vane at ligge på lur i nærheden af byer, parat til at styrte sig over forbipasserende husdyr. (Jer 5:6; Ho 13:7) I modsætning hertil vises det at leoparden og kiddet under det messianske styre vil ligge fredeligt sammen. — Es 11:6.

I Daniel 7:6 skildrer leoparden med de fire vinger og fire hoveder det græske verdensrige, der erobrede det medo-persiske rige med en leopards hurtighed. Vilddyret der stiger op af havet i apostelen Johannes’ syn, havde også leopardens grundtræk. — Åb 13:1, 2; se DYR, SYMBOLSKE.

Det hebraiske ord laʹjisj, der ellers er oversat med „løve“ (Job 4:11; Ord 30:30), er i Esajas 30:6 (NV) gengivet med „panter“, som er en leopard. Ordet for „løve“ (lavī’ʹ) forekommer i forvejen i skriftstedet.

[Illustration på side 145]

Bibelen forudsiger at leoparden og kiddet under det messianske styre vil ligge fredeligt sammen