Jehovas vidners historie i nyere tid

Treogtyvende del: Vækst som følge af dygtigere ordets forkyndere

I VOR almindelige, historiske betragtning af den oplæring, Jehovas vidner har modtaget for at kunne udføre deres gerning, bør vi ikke overse den undervisning, de selv har ydet i tjenesten på arbejdsmarken, en undervisning, der efterhånden har antaget et enormt omfang, og som har øvet åndelig indflydelse på mangfoldige mennesker med en ret indstilling over for Jehova Gud gennem en fornyelse af deres sind. Den tanke at rette fornyet henvendelse til eller aflægge genbesøg hos interesserede mennesker for at yde dem hjælp under studiet blev første gang bragt på bane i 1936.a Ved stævnet i Columbus (Ohio) i 1937 udkom dernæst Model Study booklet No. 1 [dansk: Model-Studium nr. 1, 1939], der opfordrede forkynderne til at genbesøge interesserede mennesker og påbegynde et studium ved hjælp af pjecen Uncovered [dansk: Afsløret], idet man samtidig kunne anvende grammofon-foredragsserien „Exposed“, der behandlede grundlæggende, bibelske læresætninger.b Men først i 1938 anmodede Selskabet forkynderne om at rapportere de genbesøg, der aflagdes under tjenesten med at lede gratis bibelstudier i hjemmene. Endelig blev forkynderne i 1942 for første gang opfordret til foruden deres genbesøg tillige at rapportere det gennemsnitlige antal bibelstudier om måneden. I årenes løb udkom flere andre publikationer med studiespørgsmål, men den betydeligste lærebog, Selskabet har udgivet til brug på arbejdsmarken, er „Let God Be True“, der udkom i 1946 [dansk: „Gud maa være sanddru“, 1948], og som indtil nu er blevet trykt i over 12.000.000 eksemplarer på 30 sprog. Tusinder og atter tusinder er blevet vidner efter at have gennemgået denne bog ved bibelstudier i deres hjem.

Følgende opstilling viser, hvad Jehovas vidner har udrettet hele verden over. Det ses tydeligt, at den gren af tjenesten, der har til formål at undervise retsindige mennesker i deres hjem om bibelske spørgsmål, har haft fremgang.

Gennemsnitligt antal bibelstudier for hele verden: 293.341

Denne enorme flod af bibelundervisning og kundskab skyller nu ud over jorden, som vandene dækker havets bund. (Es. 11:9) Den oplæring, vidnerne får i den „teokratiske skole“, som indførtes i 1943, sætter dem i stand til at fastholde deres førerstilling som lærere i bibelkundskab for retsindige mennesker nu i endens tid for den gamle verden.

Den levende Gud, Jehova, er den store, forenende magt, den store magnet, der — sammen med sin fortrolige medhjælper, Kristus Jesus — drager alle rettænkende mennesker ind i et organisk forhold til sig. (Joh. 6:44) For omtrent 4000 år siden, på Abrahams tid, åbenbarede Jehova den fremgangsmåde og rækkefølge, han ville bruge, når han forenede dem: „Jeg [vil] velsigne dig [Abraham] og gøre dit afkom [det åndelige Israel bestående af 144.001 salvede. — Gal. 3:29; 6:16] talrigt som himmelens stjerner og sandet ved havets bred [tallet var ukendt indtil år 96 e. Kr., da det blev bekendtgjort i Åbenbaringen 7:4]; og dit afkom [først og fremmest Kristus Jesus, hovedet for afkommets organisation, de 144.000] skal tage sine fjenders porte i besiddelse [i Harmagedon]; og i din sæd [regeringsorganisationen på 144.001] skal alle jordens folk [den store skare, bestående af mange nationaliteter, beskrevet i Åbenbaringen 7:9] velsignes, fordi du adlød mig!“ (1 Mos. 22:17, 18) Til rette tid og i rigtig rækkefølge fremstod først kongesæden, Kristus Jesus, i årene 29 tål 33 e. Kr. som Jehovas ypperste vidne. Over et tidsrum på 1900 år fra pinsen år 33 e. Kr. til 1931 blev dernæst den „lille hjord“ på 144.000 salvede kaldet og forenet i et organisk slægtskabsforhold til Jehova som hans vidner. (Luk. 12:32; Joh. 17:21) Fra 1931 og indtil Harmagedon kaldes som de sidste i rækken de „andre får“ ind i Guds beskyttende organisation, for at også de kan blive Jehovas vidner, bestemt til et liv på jorden, så alle kan forenes til „én hjord“ under „én hyrde“. — Joh. 10:16 og Ef. 1:10, 11.

Efter 1931 fik de salvede vidner på jorden gradvis erkendelsen af, at en jordisk gruppe, som de begyndte at kalde „Jonadab’er“, allerede var i færd med at slutte sig til dem. Det var dog først ved stævnet i Washington (D.C.), at man den 31. maj 1935 kom til fuld forståelse af, hvem den „store skare“, der omtales i Åbenbaringen 7:9, er, nemlig en jordisk klasse, identisk med „jordens folk“, der skulle velsignes med evigt liv på jorden ifølge Abrahamspagten. Alt dette betød en vældig omstilling både med hensyn til tænkemåde, organisation og forkyndervirksomhed. I nitten hundrede år havde de salvedes menighed først og fremmest været optaget af sin egen frelse, at vinde den sejrspris, som Gud fra det høje kaldte dem til. De anså kun deres organisation for noget midlertidigt, der skulle binde dem sammen, indtil det tidspunkt kom, da de skulle forvandles for at optages til himmelen og herske med Kristus Jesus i hans rige. Hvad forkyndelsen angik, begrænsedes deres indsats til kundgørelsen af den „lille hjords“ høje kald; en undtagelse var dog det budskab, der fra februar 1918 begyndte at lyde om, at „millioner af nulevende mennesker skal aldrig dø“.

Det ville tage tid for den fuldt udviklede, 1900 år gamle, salvede menighed at gøre sig rede til masseindsamlingen af de „andre får“, muligvis millioner af nulevende mennesker, som aldrig skal dø. Kendsgerningerne viser, at det tog ti år, nemlig fra 1935 til 1945, at tilvejebringe den rette ordning. I dette tidsrum fik åndens kaldelse, der lød gennem budskabet i tidsskriftet Vagttaarnet, en større vidde, idet profetierne om indsamlingen af den „store skare“ ofte blev behandlet. Disse bibelske studieartikler bevirkede, at de salvede i deres sind gav plads for tanken om og glæden over, at de blev brugt som redskaber, der skulle række den nye, jordiske klasse af vidner en hjælpende hånd. Organisationen måtte være ren for at kunne modtage disse „flygtninge“, der tog ophold i landet „Beulah“. Desuden var en ændring til et teokratisk styre i organisationen påkrævet, og det trådte i kraft i 1938. Der kom et præg af noget varigt over organisationen. Ja, med tiden skete der en forandring med selve vidnegerningen på arbejdsmarken. Nu skulle folk genbesøges, der skulle ledes bibelstudier i deres hjem, afholdes offentlige møder, dannes teokratiske skoler og udføres gadearbejde, der kunne vække den store offentligheds opmærksomhed. Hele denne forbavsende omstilling var gennemført i 1945.

Jehovas vidners arbejde havde vundet udbredelse i Europa i begyndelsen af 1880erne, i Afrika, Australien og dele af Sydamerika kort efter år 1900 og endelig i Asien efter 1910. Efter genindførelsen af den sande tilbedelse i 1919 gik bestræbelserne ud på så hurtigt som muligt at komme i gang på fremmede arbejdsmarker. Selskabets litteratur udkom på hele 78 sprog. Nye afdelingskontorer oprettedes i lande, hvor vidnearbejdet havde vundet godt fodfæste. I 1934 opretholdt Selskabet 49 afdelingskontorer spredt over alle fem verdensdele.i Det rapporteredes, at der i 1942 var aktive vidner i fireoghalvtreds lande. Over halvtreds tusinde af de i alt 115.240 ordets tjenere, der rapporterede, udførte arbejde i områder uden for de Forenede Stater.j Næsten overalt på jorden er der fundet små, men spredte grupper af medlemmer af den salvede rest. Dette beviser, at Jehova fra 1919 og fremefter har samlet sine „udvalgte sammen fra de fire verdenshjørner“. — Matt. 24:31.

Men hele denne udvikling på de fremmede arbejdsmarker var blot grundlaget for den store høst eller indsamling blandt alle nationerne, der skulle finde sted ved hjælp af hans rest, der blev udfriet i 1919. Sikkert og vist er det, at profeten Esajas forudsagde denne verdensomfattende vækst! „Jeg vil sende dem af dem, der undslipper [resten efter 1919] til folkene, til Tarsis [i Europa], Pul og Lud [i Afrika], som spænder buen, til Tubal [i Asien] og Javan [i Europa], til de fjerne øer, som ikke har hørt mit ry eller set min herlighed; og de skal forkynde min herlighed blandt folkene. Og de skal bringe alle jeres brødre ud af alle folkene . . . til mit hellige bjerg Jerusalem [Guds organisation], siger Jehova.“ — Es. 66:19, 20, AS.

Da Jesus overdrog distriktet til sine vidner, sagde han: „Marken er verden.“ (Matt. 13:38) At dette rent bogstaveligt er sandt, har man efter 1945 indset tydeligere end nogen sinde før. På denne „verdensmark“ må de kristne vidner føre en kamp, ikke imod kød og blod, men imod det menneskelige sind. (2 Kor. 10:4, 5) I årtusinder har Satan haft travlt med at fremelske forskellige sindstilstande hos menneskene, og deres tanker er derfor helt ude af harmoni med Jehova og hans nye verden. Til syvende og sidst er denne verdens menneskers sind og tanker i dag et produkt af hedenskab, falske traditioner, kødets lyst, dæmoners lærdomme og den moderne materialismes tågede teorier. Sådanne tankebygninger, der er som vældige fæstningsværker, må Jehovas vidner daglig løbe storm imod under samtaler med millioner af mennesker, som de kommer i forbindelse med og forkynder for. Jehovas vidner er talsmænd for din nye verdens tænkemåde, for kristen tænkning, for Jesu Kristi sind, han, som for nitten hundrede år siden kom for at forsvare Jehovas, universets store Eneherskers, tænkemåde, vilje og hensigter. (1 Kor. 2:16) Der må ske en forligelse med Gud, men den forudsætter for menneskenes vedkommende en fornyelse af deres sind, så det bringes i harmoni med deres Skabers, Jehova. Guds, rette og strålende tanker. En sådan sindsforvandling vil medføre, at de forenes med den almægtige Gud og med hans organisation, der er som en stor familie. — Rom. 12:2.

Over hele jorden har der været ført en kamp om retsindige menneskers hjerter og sind. Men i alle fem verdensdele har de mange forskellige tænkemåder, man der støder på, måttet vige for Bibelens, Guds ords, magt, og det har båret frugt, idet tusinder er blevet befriet for babylonisk-religiøs tænkning og ført ud i sandhedens og den kristne friheds sollys. Endnu en forbavsende kendsgerning kan iagttages, nemlig at hele verden tillige med alle dens forskellige religioner er blevet kastet ud i én stor, verdensomspændende krise her i endens tid. Netop derfor er også den selv samme verden med alle dens folkeslag som et hele på én gang blevet moden til en verdensomfattende, åndelig høst. Den indsamling af de „andre får“, der nu finder sted overalt i verden, må yderligere fremskyndes her i de sidste dage inden det universelle Harmagedonslag.

(Fortsættes)

[Fodnoter]