Stævnerne er også for børn!

„ET UBESKRIVELIGT syn!“ sagde en journalist om det. „Børn hvis ansigter stråler. Ungdom og livsglæde.“ Anledningen var et særligt møde under Jehovas vidners internationale stævne i St. Louis, Missouri, i 1941, da 15.000 unge i alderen fra fem til atten år rejste sig fra deres pladser forrest i den store tilhørerskare og sagde ja til at være, med til at udbrede budskabet om Riget — til andre. De fik alle et gratis eksemplar af bogen Børn.

Er du klar over at de børn der var til stede ved den lejlighed, nu er mellem toogtredive og femogfyrre år gamle, og mange af dem er fædre og mødre med familieforpligtelser? Foruden dem er der i denne samme aldersklasse en mængde andre fædre og mødre som har været med til at forøge det samlede antal af Rigets forkyndere i hele verden til elleve gange så mange som de 106.137 der var i 1941. En af måderne hvorpå denne store gruppe ansvarsbevidste kristne forældre giver bevis på deres modenhed, er ved i kærlighed at være opmærksomme på deres børns åndelige tilstand.

Indbefattet i denne særlige opmærksomhed og omsorg kan meget vel være overværelsen af stævnet i 1969 — som samlet familiegruppe. Ja hvorfor ikke? Er det ikke rigtigt at stævneprogrammerne er tilrettelagt på en sådan måde at både unge og gamle kan få gavn af dem? Velkendt er det også at de bibelske skuespil der opføres på scenen ved disse stævner har gjort et vældigt indtryk på både børn og unge.

Til gavn for børnene

Det viser sig altid at være meget gavnligt for unge at overvære stævnerne. De finder ud af at de voksne langtfra har eneret på at tjene Jehova og at store skarer af børn er overmåde interesseret i møderne i rigssalen, i at studere Bibelen og i forkyndelsen fra hus til hus. Det de ser og hører har tit en omfattende virkning. For eksempel var der en dame der kom og spurgte om ikke en eller anden ville holde et bibelstudium med hende i hendes hjem. Hvorfor bad hun om det? Jo, nysgerrighed havde fået en af hendes små piger til at overvære et af møderne ved stævnet i Panama i 1966, og da pigen kom hjem, var hun så fyldt med alt hvad hun havde set og hørt at moderen simpelt hen måtte finde ud af hvad det alt sammen drejede sig om.

En ting til: ved stævnet møder børn andre unge der allerede er begyndt i heltidstjenesten som pionerer. De får førstehåndsberetninger af dem; de synes det er spændende at høre om hvordan mennesker med fårets sindelag bliver fundet og kærligt ledet ind i Herrens fold eller organisation. Deres ungdommelige sind begynder at blive vendt mod en livsgerning der virkelig er værd at give sig af med, nemlig pionertjenesten. Det lønner sig sandelig at sørge for så god en omgangskreds for børnene!

Nogle forældre synes måske ikke at deres børn viser tilstrækkelig interesse for sandheden til at de vil få noget ud af et stævne. Men stævnet er måske lige det de har brug for! I et tilfælde var en halvvoksen datter uvillig til at overvære det bibelstudium som blev holdt med hendes moder. Imidlertid blev hun inviteret med til et stævne. Pigen sagde ja tak og blev så overrasket over det hun så og hørte at hun øjeblikkelig blev interesseret i studiet og i møderne i rigssalen. Efter kun seks måneders forløb begyndte hun at forkynde fra dør til dør. Hun forkynder nu også på en virkningsfuld måde for sine skolekammerater.

Det må planlægges af hele familien

For at familien sammen kan nyde de velsignelser stævnet giver, må dens deltagelse i stævnet planlægges. Forældrene må vælge hvilket stævne familien skal til, så det passer med alles ferie, både deres egen og børnenes. Man må have fri fra arbejde og skole. Men — hvad der måske kræver mere planlægning — der må lægges et budget for familien så der bliver penge til rejsen. Naturligvis vil det lette den økonomiske byrde for familien hvis man laver et spareprogram god tid i forvejen, og trofast holder sig til det trods de mange fristelser en materialistisk verden lokker med.

Børnene kan også hjælpe. De kan vise deres ægte værdsættelse ved at interessere sig for hvordan familien klarer det økonomisk. Børn i verden har ikke denne værdsættelse; de forlanger stadig mere og mere af deres forældre uden at give udtryk for nogen egentlig taknemmelighed. Gudhengivne unge mennesker har en anden indstilling. De har et ligevægtigt syn på tingene. De tænker over hvad tingene koster, og stræber efter at gøre det så let som muligt for deres forældre.

Det kommer blandt andet til udtryk i en rapport fra Australien hvori der berettes om en dreng på elleve år der stod op klokken fem hver morgen for at samle flasker før han gik i skole, solgte aviser om aftenen, slog græsplæner og udførte andet forefaldende arbejde for naboerne for at tjene til sin egen billet til stævnebyen. Hans søster på ni der ikke ville stå tilbage for sin broder, dyrkede blomster som hun solgte, og udførte forskelligt arbejde for naboerne. Disse unge mennesker vidste at der var velsignelser i vente ved stævnet, og de tog det ikke for givet at deres forældre bar alle udgifterne til deres rejse.

I Panama var der en lille fyr på fem år som før stævnet i 1966 begyndte at plukke bønner måneder i forvejen for at aflaste sine forældre med hensyn til at betale hans rejse til stævnebyen. Det er unægtelig vidunderlige beviser på børns og unges værdsættelse!

I Surinam var der en ung pige som var ivrig efter at komme til stævne, men hvordan skulle hun klare det? Hun arbejdede for en dame, men var nødt til at aflevere hele sin løn hjemme for at hjælpe familien med de løbende udgifter. Damen bad hende finde en eller anden til at vaske sin bil. Pigen tilbød selv at gøre det, og damen tilbød hende 25 cents for arbejdet. Hun gjorde det så grundigt at damen ikke alene lovede hende dette job regelmæssigt men også fordoblede hendes normale løn. Da hun fandt ud af hvorfor pigen gerne ville tjene de ekstra penge, gik hun endog med til at opbevare dem for pigen så hun ikke havde brugt dem den dag rejsen skulle betales.

Endnu et eksempel på den virkning det kan have på unge mennesker at overvære stævnerne, er en ung mand der på tredje år studerede jura ved Tokyos universitet. Vidnerne fik forbindelse med ham i deres arbejde med at udbrede bladene, og han fik tilfældigvis at vide at der snart skulle være stævne. Da han havde ferie på dette tidspunkt bestemte han sig til at overvære det. Denne oplevelse gjorde et så dybt indtryk på ham at han på egen hånd studerede adskillige af Selskabets publikationer og fik arrangeret at nogen kom og studerede Bibelen med ham. Han begyndte desuden at komme til menighedens møder regelmæssigt. To måneder efter hans første forbindelse med Jehovas vidner blev han døbt. Efter at have fået sin afgangseksamen blev han heltidsforkynder af den „gode nyhed“

Familiesammenhold

Når ferien tages i forbindelse med overværelsen af et stævne kan det blive en uforglemmelig oplevelse for hele familien. Mellem nye venner og i nye omgivelser knyttes familiens medlemmer endnu tættere sammen. Hver dag har familiens medlemmer en masse at fortælle hinanden, om hvad der er sket i løbet af dagen, om dem de har mødt, om oplevelserne de har hørt, og allervigtigst, om de opbyggende foredrag på stævnet. Dette fortsætter, dag efter dag, selv efter at de er kommet hjem.

Der er også andre glæder som familien kan dele på en sådan ferie. Måske er der mulighed for at bo i telt nogle dage ude i naturen og gå på opdagelse i Guds vidunderlige skaberværk. Hvis familien ellers bor inde i landet er muligheden for nogle dages ophold i nærheden af vandet sikkert også værd at udnytte. Familien kan måske også besøge nogle historiske steder, hvor man på en let måde kan få sig et par lektioner i historie. Det kan endda være at familien kan komme ud i tjenesten i et distrikt der er helt anderledes end det den er vant til.

Stævnerne er altså også for børn!