Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w72 15/9 s. 426-428
  • Hvordan berører din stilling hos Gud dine børn?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvordan berører din stilling hos Gud dine børn?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1972
  • Lignende materiale
  • Stol på Gud, ikke på din egen forstand
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1972
  • Spørgsmål fra læserne
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1976
  • Forældre — giv jeres børn en kærlig opdragelse
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2007
  • Gud respekterer familieordningen
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1972
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1972
w72 15/9 s. 426-428

Hvordan berører din stilling hos Gud dine børn?

DE HISTORISKE eksempler der er behandlet i den foregående artikel viser at det forældrene gør, får omfattende virkning på deres børn, ja på efterkommere langt ud i fremtiden. Forældrenes rette livsførelse og gode eksempel vil uvilkårligt resultere i noget godt for børnene, især hvis forældrene er sande tjenere af Jehova Gud. Deres stilling hos Gud betyder liv for børnene, forudsat at de omhyggeligt underviser børnene i Guds love og lærer dem at adlyde forældrenes myndighed.

Men hvad så i den situation hvor kun den ene af forældrene er en troende kristen? Bevirker dette ægteskab, hvis det ikke opløses, at den troende bliver besmittet eller uren, og som følge heraf at børnene også bliver urene?

Nej. Hvorfor ikke? På grund af de retfærdige principper som Gud loyalt holder fast ved, og på grund af hans miskundhed mod dem der tjener ham med udelt hengivenhed. Han opmuntrer dem der lever i religiøst delte husstande, i husstande hvor kun den ene ægtefælle er troende, ved at sige i sit ord: „For den ikke-troende mand er helliget i forbindelse med hustruen, og den ikke-troende hustru er helliget i forbindelse med broderen; ellers ville jo jeres børn være urene, men nu er de hellige.“ — 1 Kor. 7:14, NW.

De ord der i Bibelen gengives med „hellig“, „helliget“ og „sat til side“, er forskellige ord som er afledet af det hebraiske qadashʹ som har grundbetydningen „at være strålende, ny, ren“, og af det græske haʹgios. Både de hebraiske og de græske ord har en religiøs, åndelig og moralsk betydning. Noget der er helliget må derfor være rent, helligt, sat til side til tjeneste for Gud.

Dette rene forhold til Gud opnår man ved at tro på hans genløsningsforanstaltning ved hans søn. De der ikke har denne tro, er ikke blevet renset for deres nedarvede ufuldkommenhed og syndighed. Det kan udmærket være at sådanne mennesker, som apostelen kalder „ikke-troende“, lever et ærligt og moralsk rent liv. Men de har ikke skilt sig ud fra den urene verden. De har ikke taget imod Guds foranstaltning der kan fjerne deres syndige tilstand, og er endnu ikke blevet udfriet fra trældom under synden ved at blive Herren Jesu Kristi sande disciple. Sådanne mennesker er ikke i sig selv rene i Guds øjne. — 2 Kor. 6:17; Jak. 4:4; Joh. 8:34-36.

Læg mærke til at apostelen i Første Korinterbrev 7:14 (NW) ikke siger at den ikke-troende selv er gjort ren eller hellig i kraft af det ægteskabelige bånd. Måske gør han i virkeligheden hvad der er forkert og tager del i urene handlinger og skikke. Paulus siger derimod at den ikke-troende er helliget „i forbindelse med“ den troende. Gud regner altså et sådant ægteskabeligt forhold eller fællesskab for rent, af hensyn til den troende og de små børn.

På hvilket grundlag kan Gud altså begunstige børn i religiøst delte familier? Ægteskabet er indstiftet af Gud, og det er en ordning som er god og rigtig for menneskene. Ethvert ret ægteskab har derfor Guds godkendelse. Han regner ægtefæller for „ét kød“. (Matt. 19:5) Hvis en af ægtefællerne er en trofast kristen, besmittes vedkommende derfor ikke ved fortsat at leve sammen med den ikke-troende. Ægteskabet er antageligt for Gud. Hvis det ikke var antageligt ville børnene være som født uden for ægteskab. Men nu regnes de for hellige, rene. Heller ikke hvis hvis begge ægtefæller er ikke-troende fordømmes selve ægteskabet, men børnene regnes — ligesom forældrene — ikke for at være hellige for Gud.

De børn som Gud regner for hellige på grundlag af forældrenes fortjeneste, er imidlertid dem der endnu ikke er gamle nok til fuldt ud at forstå alt hvad der kræves af dem der tjener Gud. De er ikke selv i stand til at træffe den betydningsfulde afgørelse der kræves af dem der bliver døbt som disciple af Herren Jesus Kristus. Men det er meget vigtigt at huske at selv sådanne små børn må lære hvad lydighed indebærer. De må adlyde deres forældre. De må være børn som ikke er uregerlige eller som hele tiden gør hvad der er forkert. (Ordsp. 20:11) Det betyder at forældrene, eller den troende ægtefælle, må lære børnene lydighed og lære dem sandheden fra Bibelen ved enhver lejlighed.

Det kræves ikke blot at faderen opdrager børnene „i Herrens tugt og formaning“, men børnene må også gøre noget. Der siges direkte: „I børn! adlyd jeres forældre i alt, thi det er Herren velbehageligt,“ og: „I børn! vær lydige i Herren mod jeres forældre, thi det er ret. ’Ær din fader og din moder,’ dette er jo det første bud, der er knyttet forjættelse til: ’for at det må gå dig vel, og du må få et langt liv på jorden.’“ — Ef. 6:1-4; Kol. 3:20.

Hvis altså et barn er oprørsk og går imod sine forældres påbud og anmodninger, hvis det, når det ikke er sammen med sine forældre, gør noget som det ved er imod deres vilje eller er forkert i Guds øjne, hvis det færdes sammen med kammerater som begår overtrædelser, så kan dette barn sandelig ikke kræve at drage nytte af familiefortjenesten. Det ophæver den fortjeneste dets kristne forældre måske kunne give det i Guds øjne, og det er urent ligesom sine dårlige kammerater. — Sl. 50:16-20.

Hvad vil det sige for et lydigt barn at det drager nytte af sine kristne forældres fortjeneste? Det betyder at det har Guds gunst. Det har Guds beskyttelse og hjælp, ligesom sine kristne forældre. Det kommer ikke ind under Guds dom, som tilfældet er med verden. (2 Pet. 2:9; jævnfør Salme 37:25, 26.) Når Gud fuldbyrder sin dom over de onde vil han skåne sådanne børn som rene, hellige, ligesom den troende fader eller moder er hellig.

Omvendt erklærer Bibelen: „Thi se, dagen kommer, luende som en ovn; og alle de frække og alle, som øver gudløshed, skal blive som strå, og dagen som kommer, skal lade dem gå op i luer, siger Hærskarers [Jehova], så der ikke levnes rod eller gren af dem.“ (Mal. 4:1) Da Jerusalem på grund af sin utroskab mod Gud blev ødelagt i år 70, blev børnene dræbt sammen med forældrene. Kristne som gav agt på Jesu profetiske advarsel om at drage ud af den dømte by før romerne omringede den, blev reddet sammen med deres børn.

Når de onde i den nuværende tingenes ordning bliver udryddet, vil det samme princip gælde: Afkommet (grenen) som ikke selv indtager et retfærdigt standpunkt, vil modtage den samme ugunstige dom som forældrene (roden).

Ved at anerkende sine trofaste tjenere viser Jehova Gud at han inderligt elsker og værdsætter dem der elsker ham, og at han evner at få ’alle ting til at samvirke til gode for dem, som elsker Gud’. (Rom. 8:28) Jehovas retfærdighed forstørres yderligere ved at han fuldbyrder alt dette inden for rammerne af sine egne erklærede principper.

[Illustration på side 427]

Et barn der er oprørsk ophæver den familiefortjeneste dets kristne forældre måske kunne give det i Guds øjne

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del