Kommer der en tid hvor man ikke behøver at låse døren?

NOGLE ældre mennesker kan huske den tid da ingen låsede deres døre. I dag synes unge mennesker i visse dele af verden at dette lyder næsten utroligt. De er vokset op med den erfaring at det er nødvendigt med låse for at beskytte liv og ejendom.

I byen New York er der mange husejere som har fire låse på fordøren. En journalist ved bladet Guardian fortæller hvordan det står til i Rom: „Der sættes to-tre nye låse på fordørene. De fattige, som ellers aldrig har bekymret sig om at lukke dørene om dagen, indser nu at de nye tyve ikke er klassebevidste.“ Ja, i vore dage er der flere og flere som har brug for at låse døren.

Som følge heraf er salget af indretninger til sikring mod indbrud steget voldsomt. Ikke blot låse, men også indbrudssikrede glasruder og elektroniske alarmer bliver installeret i stort antal. Under overskriften „Befæstningen af forstadskvartererne“ har et amerikansk tidsskrift for kort tid siden ofret elleve sider på at beskrive hvor vidt husejere går for at beskytte sig selv og deres ejendom.

Men selv med mange låse og andre, mere moderne, sikkerhedsforanstaltninger er det kun få mennesker som virkelig føler sig sikre.

Yder låse beskyttelse nok?

Låse har kun en begrænset værdi; det er de fleste klar over. De ved først og fremmest at lovløsheden hurtigt tager til i de større byer. I 1972 blev der begået et indbrud i hvert femogfyrretyvende hjem i De forenede Stater. Og en autoritet inden for sikkerhedsudstyr til hjemmet siger: „Med tiden, tror jeg, vil hvert eneste hjem i Amerika blive udplyndret. Der er i virkeligheden intet håb om at nedskære antallet af forbrydelser.“ Det samme gælder mange andre lande. Risikoen for indbrud og tyveri bliver større for hver dag.

Folk ved også at det forholder sig som et populært amerikansk månedsblad, Changing Times, har sagt: „Ingen låse kan standse en tyv der er besluttet på at komme ind i ens hjem.“ Hvorfor ikke? Fordi professionelle indbrudstyve kan dirke næsten en hvilken som helst lås op, og fordi de mindre dygtige ofte sprænger døre eller slår vinduer itu for at komme ind. Men naturligvis reducerer gode låse i høj grad risikoen for at der sker indbrud i ens hjem.

Nogle spørger: Hvorfor ikke blot flytte bort fra lovløsheden, til et sted hvor det ikke er nødvendigt at låse døren? Det kunne lyde som om det var en god idé; men hvor skulle man flytte hen?

Ganske vist er der nogle steder hvor man stadig er forholdsvis sikker og ikke umiddelbart er i fare for at blive gjort fortræd; men disse steder bliver færre fra dag til dag. Hvordan forholder det sig med små afsidesliggende byer? I Roundup i Montana (der har omkring 2800 indbyggere) siger den lokale sherif at der er „ingen som helst respekt for loven“. Hvordan med de større byer som man engang betragtede som næsten fri for lovløshed? Også de er nu ofte kendt for at være farlige. I Amsterdam omtaler politichef P. A. Jong den tiltagende lovløshed som „alarmerende“.

I betragtning af dette, hvad kan man da gøre for at sikre sig? Der er stadig færre steder hvor man kan søge tilflugt. Er den eneste løsning at bruge flere låse?

Før vi giver et definitivt svar, så stands op og tænk over sagen. Hvad ville være nødvendigt for at befri hele verden eller en del af den for lovløshed?

Når man ikke behøver at låse døren

Det ville være absolut nødvendigt at forandre menneskene, det vil sige ændre deres personlighed. Hvis alle var retskafne ville der ikke være brug for låse, vel? En tidligere lovgiver i New York siger: „For at mindske [lovløsheden] må man ændre menneskers sind og hjerte.“ Måske forekommer denne løsning dig at være en utopi. Men er den det?

For flere år siden afholdt et internationalt samfund et kæmpestævne i München. En af byens forretningsmænd udtalte senere at hans kolleger havde gjort en interessant iagttagelse i forbindelse med stævnet. I almindelighed når der er store grupper på besøg i München, forekommer der også en voldsom stigning i antallet af butikstyverier. Men disse forretningsmænd var forbavsede over at der i forbindelse med denne sammenkomst ingen stigning havde været i antallet af tyverier. Hvem var det der kom til dette stævne? Det var Jehovas vidner.

Noget lignende fortæller Norman Long om Jehovas vidners arbejde i det afrikanske land Zambia. I sin bog Social Change and the Individual siger han: „For at sige det rent ud: mens ikke-vidner kun kan stole på deres egne slægtninge (og ikke engang altid på dem), kan Jehovas vidner stole på både deres slægtninge og andre trosfæller.“ De er kendt for at være ærlige.

Og i bladet Philadelphia for oktober 1973 skildrer Dan Grotta et af Jehovas vidners store stævner i De forenede Stater. Han fortæller blandt andet at han kom forbi en afdeling for tabt og fundet hvor der frit fremme på en disk lå kuglepenne og skrueblyanter og, ja, punge og tegnebøger. Han bemærker: „Der var ingen som holdt særligt opsyn med det, for Jehovas vidner ville ikke engang overveje at tage noget der ikke var deres; der findes ingen ærligere mennesker i verden end Jehovas vidner.“

Disse eksempler fra Europa, Afrika og Amerika — eksempler som indbefatter mennesker der er kommet fra alle mulige miljøer — skulle være tilstrækkelige til at vise at folk kan forandre sig og blive ærlige. I en verden hvor der kun levede sådanne mennesker, ville der næppe være brug for låse, vel? Men hvordan har Jehovas vidner kunnet forandre sig sådan?

Først og fremmest ved hjælp af deres tro på en retskaffen, kærlig Gud og på hans ord, Bibelen. De ved at Gud i begyndelsen satte menneskene i Paradiset med udsigt til at leve evigt. Men tilskyndet af Djævelen syndede de, og dette har medført de lovløse tilstande der har kendetegnet menneskets historie lige siden. Jehovas vidner er sikre på at Gud vil gennemføre sin oprindelige hensigt, nemlig at gøre hele jorden til et paradis, for ifølge Esajas 55:10, 11 vil hans ord „fuldbyrde hvervet, [han] gav det“. Hvornår vil dette ske?

Selve de lovløse forhold der nu får folk i hele verden til at spørge: „Kommer der mon nogen sinde en tid hvor man ikke behøver at låse døren?“ beviser at den tid er meget nær da det onde vil blive fjernet af Gud. Derpå kommer Guds nye orden. — Se Mattæus 24, 25, Markus 13 og Lukas 21.

Jehovas vidner er overbevist om dette. Det er en realitet for dem. Derfor lader de sig ikke i overvældende grad gå på af den lovløshed de ser omkring sig. De har mærket sig salmens ord: „Misund ikke dem, der gør uret! . . . En liden stund, og den gudløse er ikke mere . . . Men de sagtmodige skal arve landet, de fryder sig ved megen fred . . . og skal bo der til evig tid.“ — Sl. 37:1-3, 10, 11, 29.

Ville det ikke være dejligt at komme sammen med sådanne mennesker? Føl dig fri til at sætte dig i forbindelse med Jehovas vidner, så du kan lære mere om den tid hvor ingen behøver at låse døren.