Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w77 15/7 s. 327
  • Nyheder på nært hold

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Nyheder på nært hold
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1977
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Henrettelsesironi
  • Sri Lankas katolikker og Bibelen
  • Værdien af et mildt svar
  • Jeg har taget tilværelsens udfordringer op i det sydlige Asien
    Vågn op! – 1994
  • Abortspørgsmålet deler verden i to lejre
    Vågn op! – 1987
  • Bygningen slår revner
    Vågn op! – 1987
  • Hvorfor er de bange for at tale om Bibelen?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1962
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1977
w77 15/7 s. 327

Nyheder på nært hold

Henrettelsesironi

■ Flere grupper kæmpede stærkt imod den første eksekvering af dødsstraf i De forenede Stater i ti år, skønt den dødsdømte selv forlangte at blive henrettet. En gruppe erklærede: „Vi vil ikke lade Dem gøre os til mordere.“ Men den dødsdømte, Gary Gilmore, svarede at de allerede havde blod på deres hænder. Han skrev til en talsmand for gruppen at de selv samme mennesker som er imod dødsstraf, ofte billiger „svangerskabsafbrydelse, som i virkeligheden er henrettelse; det går I alle ind for“. Derefter spurgte han: „Hvor er jeres sande overbevisning?“

Selv en dødsdømt morder kunne altså se den moralske selvmodsigelse. At græde over henrettelsen af nogle få skyldige mordere mens man samtidig går ind for drabet på millioner af uskyldige ved svangerskabsafbrydelse, er afgjort inkonsekvent. Dødsstraffens modstandere mener åbenbart at det afgørende for om livet skal beskyttes, er om det befinder sig i eller uden for livmoderen, og ikke hensynet til retfærdighed.

Kan de der fordømmer den straf Gud har fastsat for mord, mens de samtidig billiger legaliseret mord ved svangerskabsafbrydelse, ikke sammenlignes med de selvretfærdige religiøse ledere om hvem Jesus sagde at de ’siede myggen fra men slugte kamelen’? — Matt. 23:24; 1 Mos. 9:6.

Sri Lankas katolikker og Bibelen

■ I et brev til The Ceylon Catholic Messenger klager en læser over det arbejde Jehovas vidner udfører blandt katolikkerne i Sri Lanka. Han bemærker at „et stort antal unge piger og unge mænd fra katolske hjem nu står på listen over deres farlige agenter“. Hvad er grunden til dette? Læseren siger at vidnerne „er klar over at katolikkerne i temmelig lang tid ikke har haft lov til at læse Bibelen. Derfor har de let ved at føre dem bag lyset“.

Videre anfører han at „tilstedeværelsen af disse vidner nok i højere grad skal betragtes som en velsignelse i forklædning, for hvis vi skal hindre flere katolikker i at komme på afveje, må gejstligheden tilskynde til bibellæsning i hvert eneste katolsk hjem“.

Dette ræsonnement giver imidlertid anledning til nogle ransagende spørgsmål. Hvorfor har Sri Lankas katolikker ’ikke læst Bibelen i temmelig lang tid’? Har sande kristne ikke altid fundet ud af at skaffe sig en bibel og at læse i den, selv når det har været forbudt? Hvorfor har gejstligheden ikke allerede tilskyndet til „bibellæsning i hvert eneste katolsk hjem“? Er den eneste grund til at gøre dette, at modvirke Jehovas vidners bibelstudiearbejde?

Jehovas vidners fremgang blandt katolikkerne i Sri Lanka skyldes i virkeligheden at de fremholder sandheden fra Bibelen. Tilskyndelse til bibellæsning er afgjort et gode, for jo mere man læser i Bibelen, jo mere frigøres man fra gejstlighedens ubibelske herredømme.

Værdien af et mildt svar

■ „Pludselig, uventet, står man over for en person der truer med at overfalde én, enten på gaden eller måske endda i ens eget hjem.“ Sådan begynder en artikel i Cleveland-bladet Press. Flere tragiske dødsfald under sådanne omstændigheder havde rejst spørgsmålet: Hvordan griber man bedst sådanne farlige situationer an?

En psykiater som blev rådspurgt, gav udtryk for at mange mænd sikkert føler at deres mandighed udfordres og at de må tage udfordringen op. „Nogle føler måske at det er beundringsværdigt at være heltemodig,“ sagde han, „men ved nærmere eftertanke virker dette ikke særlig fornuftigt. I almindelighed ville jeg være meget høflig over for en der er meget stridbar.“

Lederen af en politiskole i Cleveland anbefaler ifølge artiklen at man skal „undgå en konfrontation — og finde en udvej der ikke virker udfordrende på den ophidsede“.

Allerede for mange hundrede år siden, længe før den psykiatriske og politimæssige erfaring vi i dag kan drage nytte af, blev denne kloge fremgangsmåde anbefalet. „Et mildt Svar dæmper Vrede,“ siger det bibelske ordsprog, „men et bittert Ord vækker Fortørnelse.“ — Ordsp. 15:1, 1871-overs.; jævnfør Ordsprogene 23:9.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del