Hvad er der sket med de unge?

Mange af vor tids teenagere føler sig overflødige. De er tøvende, illusionsløse, og føler ikke at samfundet har brug for dem. De har ingen tillid til fremtiden. De er blevet kaldt „den fortabte generation“. Hvad er grunden?

DET er ikke usædvanligt at unge mennesker handler på en måde som deres forældre ikke forstår. Sådan har det ofte været op gennem historien. Men vore dages unge synes at være anderledes end tidligere tiders unge. De voksne klager over at nutidens teenagere mangler idealisme, høje principper, optimisme og håb — egenskaber der almindeligvis forbindes med unge mennesker. De synes at have mistet troen på fremtiden.

Men er det så overraskende? Hvor mange voksne tror på fremtiden? Ja, hvem kan overhovedet se med optimisme på fremtiden, i betragtning af den almindelige usikkerhed som følge af inflationen, atomvåbenkapløbet, forureningen, den stigende fanatisme i verdenspolitikken, den eksplosive vækst i kriminaliteten, de voksende hungerproblemer og den generelle mangel på moralprincipper? Tilliden til systemet er vel forsvundet hos de fleste af os, så kan vi bebrejde de unge at de også mangler den?

Atomfysikeren Sir Mark Oliphant siger: „De unge er ikke dumme. De fornemmer at der er noget galt, selv om de ikke forstår hvad det er. De harmes over den usikre økonomiske fremtid og de problemer som den nuværende generation lader gå i arv til dem. De føler at deres uddannelse ikke står i forhold til deres behov, for den garanterer dem ingenting, hverken et job eller en tilfredsstillende kultur.“ Han røber derefter at han selv mangler tro på fremtiden, idet han advarer: „Det er ved at blive klart at hvis ikke kræmmermentaliteten erstattes af menneskelige værdier, kan civilisationen, som vi kender den, bryde sammen under vægten af selve den viden som den er et produkt af.“

Ja, hvis vore dages teenagere er nødt til at leve med den fremtid som de voksne har skabt til dem, er deres situation langtfra misundelsesværdig. Hvordan reagerer de selv?

De unges reaktion

Nogle reagerer så voldsomt at de sætter sig uden for systemet. De bliver hippier eller slutter sig til ejendommelige religiøse sekter. Eller de søger deres tilflugt i alkoholisme og stofmisbrug. Ungdomsoptøjer i lande som Tyskland, Holland, Schweiz og England — og husbesættelser i København — er endnu et vidnesbyrd om deres utilfredshed. Det mest tragiske er at mange unge begår selvmord for at undslippe nutidens pres eller usikkerhed over for fremtiden. I flere vestlige lande, også Danmark, er selvmord den næsthyppigste dødsårsag blandt teenagere.

Andre udvikler en „lad-mig-få-det-hele-nu“-filosofi. „Unge i vores skole,“ siger en 15-årig i Australien, „tror ikke at systemet vil vare mere end ti år til . . . Hvis man vil noget i livet, må man hellere gøre det med det samme.“ Nogle undgår derfor at binde sig til noget; de vil ikke have børn og måske heller ikke giftes, for ikke at blive „fanget“ økonomisk og „miste deres frihed“. De ønsker mere fritid, de vil have tid til at ’finde sig selv’, og de viger uden om enhver livsstil der indebærer at man sætter sig langsigtede mål og stræber efter at nå dem.

Da nogle studerende ved Oxford-universitetet for et par år siden blev interviewet, kom endnu en holdning for dagen. De unge gav udtryk for at de ikke havde nogen stærk idealisme. De kunne se fordærvet og korruptionen inden for alle systemer — både det kapitalistiske, det kommunistiske og det socialistiske. Og da de ikke havde noget alternativ, havde de kynisk besluttet at få så meget som muligt ud af det system de nu engang levede under. ’Når man alligevel ikke kan lave om på verden, kan man lige så godt udnytte den,’ var den holdning der kom frem.

„Da jeg kom til Oxford i 1950,“ siger spalteredaktøren Graham Turner, „var der masser af Tro . . . nu . . . er Oxford en kirkegård for bristede drømme og faldne guder. Der hvor alt syntes muligt for blot fem år siden, imødeser nu selv optimisterne nedgang og forfald.“

Kan der gøres noget?

Forstår du nu hvorfor så mange unge optræder som de gør — som „en fortabt generation“? Hvis du selv har børn som er teenagere, véd du da hvordan du kan hjælpe dem i disse vanskelige tider? Eller hvis du er teenager, har du da fundet ud af hvordan du kan leve i den vaklende verden uden at miste dine illusioner og forfalde til kynisme? Er der noget grundlag for idealisme og håb? Den næste artikel kan måske hjælpe dig til at finde et svar.

[Ramme på side 4]

Almindelige værdier og holdninger i dag

Spalteredaktøren William Shannon har skrevet om de værdier og holdninger som verden giver de unge, og om følgerne heraf:

„Yngre og yngre aldersklasser præsenteres for marihuana og hårde stoffer og alkohol og tilskyndes til seksuelle oplevelser. . . . Piger på 13 og 14 som ikke vil gå i seng med nogen, beskyldes for at være ’frigide’. Drenge i samme alder som ikke vil ryge marihuana eller drikke alkohol, hænges ud som kujoner. . . .

De sørgelige følger ses i dag i den uhyggelige statistik for selvmord, der nu er den næsthyppigste dødsårsag blandt personer mellem 13 og 24 år, og dobbelt så udbredt som for ti år siden. De ses også i den voldsomme udbredelse af kønssygdomme, stofmisbrug og alkoholisme blandt unge.“ — Detroit-avisen „Free Press“.