Blev Jesus født den 25. december?
DE FLESTE tror sikkert at Jesus blev født den 24. eller 25. december. Men er det rigtigt?
Prøv at slå op under „jul“ i et leksikon. Her fortælles sandsynligvis om julens oprindelse og om hvordan det gik til at den 25. december blev valgt som Jesu fødselsdag. Desuden skrives der hvert år en del om emnet, og vi bringer her nogle citater fra de sidste par år:
Bladet Frontier (udgivet af Frontier Airlines i USA) bemærker: „For de første kristne var fødselsdage en hedensk skik. Det var utænkeligt at man fejrede sin egen fødselsdag, og langt mindre Jesu fødselsdag. Det var helligbrøde blot at antyde at et guddommeligt væsen havde en fødselsdag. I løbet af de næste 300 år begyndte denne holdning at ændre sig, og i 354 erklærede biskoppen af Rom den 25. december for årsdagen for Jesu fødsel.“
These Times, som udgives af adventisterne, gør opmærksom på følgende: „I nogen tid før kristendommens fremkomst var den 25. december tidspunktet for en hedensk højtid . . . Kejser Aurelian (270-275) var ikke sen til at drage fordel af den hedenske soldyrkelse, og erklærede i år 274 officielt den 25. december for den ubesejrede sols fødselsdag . . . i år 354, to år efter at Sankt Julius’ styre var endt, befalede den nye romerske biskop, Liberius, hele sit folk at fejre den 25. december som den rette dag for Kristi fødsel.“
Ja, det var fra hedenske højtider man hentede datoen 25. december som Jesu fødselsdag, sådan som også Gyldendals Tibinds Leksikon redegør for under emnet „jul“: „Oprindelig den nordiske hedenske solhvervsfest med den rituelle skåldrikning til år og fred, en ikke nærmere beskrevet ceremoni til ære for frugtbarhedsguden Frej. I 300-tallet indførtes en fest til ære for Jesus’ fødsel og 354 blev denne fest fastsat til 25. december, dagen på hvilken man i Rom fejrede festen for Sol invictus (den ubesejrede sol). Ved kristendommens indførelse i Danmark fik fødselsfesten solhvervsfestens navn.“
Om romernes saturnaliefest skriver Politikens verdenshistorie i det nyudkomne bind 5: „Under midvinterfesten Saturnalia — Saturns fest — der fra Caligulas tid varede fem dage, slog romerne gækken løs i grove løjer. Slaverne fik lov til at være frie, der blev sunget, drukket og delt gaver ud. De kristne fik forbudt Saturnaliefesten i 362. Men den dukkede op igen i senere tiders juleløjer og fastelavnsskæmt.“ — Side 311.
Hvordan har nogle reageret når julens hedenske oprindelse er gået op for dem? The World Book Encyclopedia siger følgende under „jul“: „I 1600-tallet . . . blev julen forbudt i England og i dele af de engelske kolonier i Amerika.“
Det kan derfor ikke overraske nogen at velinformerede kristne i dag ikke fejrer jul.