Musik var mit liv

FORTALT AF GORDON GRANT

DER stod et gammelt klaver i dagligstuen hjemme hos mine forældre. Så snart jeg var stor nok til at kunne kravle op på klaverbænken, prøvede jeg at spille på det. Da jeg var fire eller fem år gammel, begyndte min bedstemoder at tage mig med til koncerter, og det var jeg meget glad for. Da jeg var seks begyndte mine forældre at sende mig til klaverundervisning.

Jeg kunne lide det lige med det samme, og jeg gjorde hurtige fremskridt. Snart kunne jeg underholde vore gæster derhjemme og spille ved skolekoncerter. I begyndelsen lærte jeg klassisk musik, men da jeg kom i teenageårene begyndte jeg at interessere mig for jazz. I begyndelsen syntes jeg bedst om dixieland-jazz, men senere blev jeg interesseret i mere moderne jazz. På det tidspunkt, i midten af 50erne, begyndte rock’n’roll at blive meget populær blandt unge på min alder. Men jeg syntes den var fuld af gentagelser og alt for simpel. For mig var ordene uden indhold, og musikerne og sangerne virkede amatøragtige. Jeg fortsatte derfor med at dyrke min interesse for jazz. Jeg havde venner som også kunne lide at spille jazz, og vi begyndte snart at spille ved skoleballer. Vi samledes hele eftermiddage i mine forældres hus og spillede jazz.

I alle mine skoleår havde musikken været en fornøjelig adspredelse, men jeg havde aldrig alvorligt overvejet den som en karriere. I 1958 begyndte jeg på Central Oklahoma State College, hvor jeg havde matematik som hovedfag. Jeg kom hurtigt i kontakt med andre musikere i skolen. De spillede til skoleballer, og de havde også engagementer i Oklahoma City-området. De spurgte om jeg ville være med, og snart spillede jeg hver weekend. Som tiden gik begyndte vi at spille på lokale natklubber.

Min familie var metodister, men min religiøse baggrund var ikke nok til at forhindre mig i at komme ud i forskellige ting. Min moralske overbevisning smuldrede hurtigt bort da jeg kom på college, og jeg begyndte at leve nattelivet sammen med de andre musikere.

Gruppepres og stoffer

Jeg begyndte at få smag for spiritus, og jeg var ofte fuld mens jeg gik på college. I et lille stykke tid modstod jeg fristelsen til at tage stoffer, men det varede ikke længe før mine venner inden for jazzmusikken fik mig til at prøve at ryge marihuana. Jeg opdagede at jeg virkelig kunne lide det, og jeg fortsatte med at ryge det i omkring ti år. Jeg tog amfetaminer en gang imellem for at blive høj, men jeg begyndte aldrig virkelig at tage centralstimulerende midler eller andre hårde stoffer. Men jeg røg marihuana hver dag. Det gjorde næsten alle de musikere jeg kendte fra Oklahoma Citys natklubber. Mange af os dyrkede det endda selv.

Da jeg var færdig med college i 1963, tog jeg på turné med en gruppe fra Dallas. Alle gruppens medlemmer røg en hel del marihuana. Senere spillede jeg sammen med et natklubensemble fra Toronto. Vi havde engagementer i byerne i hele den vestlige del af De forenede Stater. Jeg fandt ud af at man tog stoffer lige så meget alle andre steder som i Oklahoma City. Blandt natklubmusikere tog så godt som alle stoffer.

I 1968 var jeg tilbage i Oklahoma City. I mellemtiden havde nogle af mine venner slået sig ned i Los Angeles, og de tilskyndede mig til også at komme. Da der i denne by var mange flere muligheder for at finde arbejde som musiker, besluttede jeg mig til at flytte dertil. I første omgang havde jeg blot tænkt mig at arbejde som free-lance musiker, men mine venner havde dannet en rockgruppe, og de ville prøve at gøre den til et stort navn.

Rockmusikken var sidst i 60erne blevet mere avanceret, og jeg syntes den var meget mere interessant end den tidlige rock’n’roll havde været. Muligheden for at lave grammofonindspilninger og tjene store penge virkede tiltrækkende.

Musik og spiritisme

Det var mod slutningen af hippieperioden, og alle var på en eller anden måde involveret i østens religioner såvel som i astrologi og andre okkulte ting. Alle tog stadig stoffer. Og musikken var naturligvis i stor udstrækning et udtryk for denne filosofi og livsstil.

Vores gruppe var ingen undtagelse. Vi var meget interesseret i astrologi. En gang gik vi til en spiritist for at få vores egen og hele gruppens fremtid forudsagt. Vi rådførte os med I Ching (en orientalsk bog om spådomskunst). I vores omgangskreds var der guruer og spåkvinder. Mærkeligt nok syntes jeg ikke vi var dybt involveret i spiritisme — i sammenligning med hvad andre var. Som lidt af en spøg kaldte vi vores gruppe „Mefistofeles“ (djævelen i Faust-legenden). På pladeomslaget var der mærkelige, forvrængede billeder af os.

Når jeg tænker tilbage på den tid, er det let at se hvilken stærk indflydelse stoffer og spiritisme havde på musikken. Det er ikke nogen overraskelse at dæmonisme, satandyrkelse og umoralitet i dag, godt ti år senere, spiller en stor rolle i den populære musik. Jeg kan også se hvilken kurs mit eget liv havde taget, og jeg ved ikke hvor jeg var endt hvis ikke visse ting var sket i foråret 1969.

Et nyt livssyn

Mange af astrologerne forudsagde at der ville indtræffe et stort jordskælv på De forenede Staters vestkyst i april 1969. De fleste i vores gruppe besluttede at være borte fra byen på det tidspunkt. Vi fandt ud af at det var et godt tidspunkt til at aflægge et besøg i Oklahoma. Jordskælvet indtraf ganske vist aldrig, men vi følte stadig, ud fra det vi kunne se omkring os, at en eller anden stor omvæltning var nær. Vi ville tjene en masse penge og flytte op i bjergene før alt gik op i røg.

Kort efter at jeg var vendt tilbage fra Oklahoma, blev jeg besøgt af to Jehovas vidner. De viste mig ud fra Bibelen at vi faktisk levede i de sidste dage og at enden for denne ordning var nær. (Mattæus 24:3-42) Jeg tror de blev overrasket over hvor hurtigt jeg accepterede det de sagde om at denne verdensordning var dømt til undergang. Jeg syntes det lød vældig godt at Gud ville omdanne hele jorden til et paradis hvor menneskene kunne leve for evigt. På grund af min tidligere tilknytning til kristenheden havde jeg imidlertid mistet troen på Bibelen og var mistænksom over for alt hvad der hævdede at være kristent. Men jeg var nysgerrig, og Vidnerne så ud til at kende deres Bibel. Jeg gik derfor ind på at studere Bibelen.

I begyndelsen havde jeg nogle betænkeligheder. Jeg kunne se hvilke normer Bibelen krævede af dem der ønskede at være sande kristne. (Mattæus 16:24; Johannes 4:23; Jakob 4:4) Men der var også musikken, som mit liv indtil da havde drejet sig om. Selv om der i Bibelen ikke er noget forbud mod at tjene sit udkomme ved at udøve musik, kunne jeg se at det i mit tilfælde ville være meget vanskeligt at stræbe efter sådan en karriere. Jeg vidste hvad indvielse betød, for jeg havde viet mig selv til musikken i så mange år. Men jeg vidste også at „ingen kan trælle for to herrer“. — Mattæus 6:24.

Jeg begyndte at værdsætte noget andet

Med tiden blev jeg overbevist om at Bibelen virkelig er Guds ord. Min kærlighed til Jehova voksede også, og mit ønske om at tjene ham blev stærkere. Jeg ønskede at leve i hans lovede nye orden. (Titus 1:2) Musikken havde været hele mit liv; nu ville den komme på andenpladsen.

I februar 1971 blev jeg døbt, og i september samme år begyndte jeg i heltidstjenesten som pioner i Hollywood i Californien. To andre tidligere medlemmer af „Mefistofeles“ og to af vore nære venner blev også Jehovas vidner. Jeg fortsatte med at arbejde som musiker, men jeg måtte være meget påpasselig med det arbejde jeg tog, så jeg ikke blev involveret i ting som jeg var kommet til at forstå at Gud fordømte. Jeg begyndte også at arbejde med rengøring og som chauffør for at kunne fortsætte i min tjeneste.

I 1973 blev jeg indbudt til at tjene på Jehovas Vidners hovedkontor i Brooklyn i New York. Der har jeg været siden. Selv om det nu er nogle år siden jeg har arbejdet som professionel musiker, spiller jeg stadig og glæder mig sammen med andre over musikken, både ved kristne møder og ved selskabelige sammenkomster med mine medtroende. Jeg kender andre Jehovas vidner som er fortsat med at arbejde som musikere og som har kunnet klare at være i denne branche samtidig med at de er kristne forkyndere. Det har de kunnet gøre fordi de har holdt musikken på dens rette plads. Det vigtigste i deres liv er deres indvielse til Jehova og tjenesten for ham. Og de er konstant på vagt over for deres ikke-kristne kollegers tænkemåde. — 1 Korinter 15:33.

Nu ser jeg frem til den tid hvor man vil kunne spille og nyde musik uden indflydelse fra en korrupt, umoralsk verden. Da vil Guds retfærdige principper være fremherskende på hele jorden, og al musik vil være opbyggende, en kilde til pris for Jehova. — Esajas 11:9; 54:13; Salme 135:3.

[Illustration på side 12]

For femten år siden

[Illustration på side 13]

. . . og i dag