Spørgsmål fra læserne

■ Betragter Jehovas Vidner alkoholisme som en sygdom?

Mange betragter alkoholafhængighed som en form for sygdom, i den brede betydning af ordet sygdom. Mange læger, forskere og andre der tager sig af alkoholikere, bruger udtryk som „lidelse“ eller „sygdom“ om alkoholisme. For eksempel stod der i tidsskriftet Science Digest for maj 1984:

„Alkoholisme er en sygdom vi stadig savner forklaring på. Engang mente man at den skyldtes en mental forstyrrelse, men det menes nu at genetiske og biokemiske forhold også spiller ind . . . Nye forskningsresultater støtter tidligere vidnesbyrd fra Sverige som går ud på at alkoholmisbrug ofte specielt forekommer i de samme familier.“ — Side 16.

Vi bør imidlertid være forsigtige med kun at betragte alkoholisme som en sygdom. Der er eksempler på at alkoholikere og andre har været tilbøjelige til at undskylde deres afhængighed eller overforbrug ved at sige at de ’ikke kan gøre for det’, fordi det er en sygdom. Andre synes at mene at der ikke kan rettes nogen moralske bebrejdelser mod en alkoholiker, hvis problemet skyldes at denne er biologisk disponeret eller at legemets biokemiske reaktion på alkohol er nedsat.

Kristne lægger dog mest vægt på hvordan Gud betragter spørgsmålet. Hans syn på det er retfærdigt, ligevægtigt og konstant, i modsætning til de psykologiske og lægevidenskabelige opfattelser der for en tid kan være på mode, for senere at blive forladt eller revideret. Jehovas fuldkomne ord fordømmer uden omsvøb drukkenskab og anfører det som en af de overtrædelser der kan betyde at man ikke arver Guds rige. (Galaterne 5:19-21) I Romerbrevet 13:12, 13 gives denne vejledning: „Natten er langt fremme; dagen er kommet nær. Lad os derfor aflægge de gerninger der hører mørket til, og lad os iføre os lysets våben. Lad os vandre anstændigt som ved dag, ikke med sviregilder og drikketure, ikke i ulovlig kønslig omgang og skamløshed, ikke i strid og skinsyge.“ Selv om der i nogle tilfælde kan være en biologisk disposition som spiller ind, hvilket får nogle til at betragte problemet som en sygdom, erkender kristne at sagen også har moralske aspekter.

Apostelen Peter skrev til de kristne: „Det er nemlig nok at I i den tid der er gået har gjort nationernes vilje, da I vandrede i skamløse gerninger, lyster, overdreven nydelse af vin, sviregilder, drikkelag og utilladelig dyrkelse af afguder. De finder det mærkeligt at I ikke fortsat løber sammen med dem mod den samme udsvævelsernes sump, og bliver ved med at spotte jer.“ (1 Peter 4:3, 4) Peter var selv ufuldkommen og kendte menneskets situation. Alligevel sagde han ikke at alle kristne undtagen de der var arveligt belastede eller biologisk disponerede for alkoholmisbrug, havde vendt sig fra overdreven nydelse af vin. Apostelen Paulus sagde endda at nogle af de kristne tidligere havde været utugtige, tyve, drankere og udsugere. Hvad der end var baggrunden for sådanne laster, så kunne de foretage en forandring, og de havde gjort det. Paulus skrev: „I er blevet vasket rene, I er blevet helliget, og I er blevet erklæret retfærdige i vor Herres Jesu Kristi navn og med vor Guds ånd.“ — 1 Korinter 6:9-11.

Uanset om alkoholisme anføres som en sygdom eller ej, må vi holde fast ved den høje og gode norm vi finder i Guds ord. Enhver der er blevet afhængig af alkohol — om det så skyldes manglende selvbeherskelse, påvirkning i familien eller miljøet, eller måske en biologisk defekt — bør arbejde på at aflægge sin svaghed, eventuelt ved at benytte sig af andres forstående hjælp. (Se Vågn op! for 22. oktober 1982, side 4-11, artiklerne „Alkoholisme — misforståelser og kendsgerninger“ og „Hvordan nogle har overvundet alkoholisme“.) Således vil han ’resten af sin tid i kødet kunne leve ikke mere for menneskers lyster, men for Guds vilje’. — 1 Peter 4:2.