Lever de døde? Hvad siger mennesker?

DEN gamle negerkvinde så meget syg ud. Hendes fødder smertede så meget at hun knap kunne gå. Hun var en besynderlig fremtoning — hendes hår var smurt ind i rødt ler, hun bar adskillige tørklæder og hendes hænder og fødder var smykket med amuletter. Hvorfor? Fordi hun i over 50 år havde troet at hun var besat af sine forfædres ånder. Medicinmænd havde foreskrevet at hun skulle smøre sig ind i ler og bære tørklæder og amuletter for at blive „helbredt“.

Er en sådan tro sjælden? Egentlig ikke. Alene i Afrika er utallige menneskers liv centreret om troen på at døde forfædre har magt „til at beskytte deres efterkommere eller straffe dem med ulykke eller lettere former for sygdom,“ som det hedder i bogen African Heritage. I mange andre dele af verden forekommer der en lignende forfædredyrkelse. Men overraskende nok har en sådan form for tilbedelse højst sandsynligt noget tilfælles med den religion der er mest fremherskende dér hvor man bor, uanset hvor det er. Hvordan det?

Hinduer og mange andre tror på reinkarnation. Spiritister tror at man kan komme i kontakt med de døde gennem medier. Katolikker lærer at når mennesker dør er det for de flestes vedkommende nødvendigt at de renses for deres synder i skærsilden, for til sidst at komme i himmelen, og at de uforbederligt onde kommer i et brændende helvede. De fleste protestantiske kirker lærer at de gode kommer i himmelen og at de onde bliver pint i helvede, og mange er overbevist om at denne lære findes i Bibelen. Nogle der har haft ’nær-død-oplevelser’ er overbevist om at noget lever videre uden for kroppen når man dør.

Selv om de forskellige religioner kan have varierende opfattelser af hvad der sker efter døden, har de fleste én ting tilfælles — de tror at de døde er i live.

Døden er virkelig en fjende, en frygtelig fjende der rammer folk af alle racer — rige såvel som fattige, unge såvel som gamle. Det er som Bibelen siger: „I er en tåge der viser sig for en kort tid og derefter forsvinder.“ (Jakob 4:14) Hver dag mister i skarevis af mennesker deres kære i døden.

Mange stiller sikkert sig selv nogle af disse spørgsmål: ’Hvor befinder de døde sig? Er de virkelig døde eller lever de videre et eller andet sted? Vil vi nogen sinde se dem igen? Hvem kan give et sandfærdigt svar på disse spørgsmål?’