Vi har brug for en ny verden

STANDS op et øjeblik og se dig omkring. Synes du om de omgivelser du lever i?

Det kan godt være at du selv har et dejligt hjem og bor i et velholdt kvarter. Måske har du også et interessant, vellønnet arbejde, og du og din familie er sunde og raske. Alt taget i betragtning føler du dig måske forholdsvis tryg og lykkelig.

Men hvordan ser det ud andre steder i dit hjemland eller i andre lande? Betragt engang hele verden. Er det et opløftende syn? Er det en tilfreds, fredelig og fremgangsrig verden vi lever i?

Ifølge forudsigelser fremsat tidligere i dette århundrede skulle videnskaben på nuværende tidspunkt have fjernet alle alvorlige sygdomme, skaffet føde til alle, forbedret miljøet og indført en fredens tidsalder. Men er det sket?

Det er tydeligt at vor planet er alt andet end fredelig. „Siden Bibelens tid er folk blevet opfordret til at smede deres sværd til plovjern,“ skriver Michael Renner i State of the World 1990. „Aldrig har en sådan opfordring været mere betimelig. Den uforsonlige kaprustning har ført menneskeheden til randen af selvudslettelse.“

Mange lande rundt om på kloden hærges af krig eller borgerkrig. Ifølge én kilde var der i 1988 22 krige i gang i dette år.a Hvor mange var der i alt blevet dræbt i disse krige.? I St. Louis Post-Dispatch hedder det: „Det samlede antal dræbte i de krige som [stadig] blev udkæmpet i 1988 var 4.645.000, heraf 76 procent civile.“

Tyder den nuværende verdensudvikling på at vi nærmer os verdensfred? „Det hedder sig at den kolde krig er forbi og at freden har fået en chance. Men se engang nøjere efter,“ opfordrer en artikel i den californiske avis San Jose Mercury News. „I den tredje verden raser krigene videre uden at der er udsigt til nogen løsning. Dette er verdens glemte krige. De fleste af dem er konflikter mellem statsmagten og folket: blodige borgerkrige på grund af landområder, religion, etniske og stammemæssige stridigheder, politisk magt eller endog narkotika. . . . Fra Afrikas Horn til Sydøstasien har krig tvunget millioner af mennesker på flugt. Marker ligger utilsåede hen, sundhedsklinikker angribes, kvæget nedslagtes, forældre myrdes brutalt for øjnene af deres børn, og 10-års drenge bliver gjort til våbendragere og senere til soldater; unge piger bliver voldtaget. I disse næsten glemte lande har krig efterladt ødelæggelse og social uro som disse samfund måske aldrig helt forvinder. . . . Tallene viser at 1980’erne har været vidne til flere krige end noget andet årti i historien.“

Mange af dem for hvem det lykkes at flygte til mere velstående lande, opdager at freden dér er truet af voldskriminalitet. Ifølge Politiken for den 23. juli 1989 er kriminaliteten i Danmark for eksempel firdoblet på 30 år. Fra De Forenede Stater melder U.S.News & World Report ligeledes om en stigning i kriminaliteten og tilføjer: „Det mest rystende er at blodsudgydelserne er blevet mere udbredte og uforudsigelige. Der er tale om et kronisk problem. Det Amerikanske Bureau For Kriminalstatistik forudsiger at hvis kriminaliteten vokser med den nuværende hast, vil 83 procent af dem der i dag er 12 år gamle, før eller siden blive udsat for vold.“ Og det er langtfra alle lovovertrædere der bliver straffet. Statistisk tiårsoversigt 1989 oplyser at det i Danmark kun er 20 procent af alle anmeldte forbrydelser der bliver opklaret. Situationen er den samme overalt i verden. På De Forenede Nationers generalforsamling har man talt om en „stigning i både hyppigheden og alvoren af kriminaliteten i store dele af verden“.

Men selv hvis al krig, våbenproduktion og kriminalitet hørte op, ville livet stadig være truet. „I ulandene præges millioner af menneskers liv af dyb fattigdom, sygdom og analfabetisme,“ hedder det i rapporten State of the World 1990 fra Worldwatch Institute. „Hele menneskeheden — rige såvel som fattige, militært stærke såvel som svage — står over for miljømæssige ødelæggelser uden fortilfælde.“

Ja, selve grundlaget for menneskelivet er truet. „Jorden som et hele er i en dårligere forfatning [end i 1970],“ skriver redaktøren Paul Hoffman i tidsskriftet Discover. „Vore lossepladser er fyldt til bristepunktet. Gasarter der fremmer drivhuseffekten forårsager opvarmning af atmosfæren. Ozonlaget nedbrydes. Ørkenerne breder sig, og regnskovene svinder ind. Hver time uddør 17 dyre- og plantearter.“

Dertil skal lægges følgerne af den fortsatte forurening af land og vand. Medregn verdensbefolkningens stadige vækst, som bevirker at mere og mere frugtbar jord bliver bebygget eller asfalteret, hvilket igen fremskynder dyre- og plantearters uddøen. Tænk også på den stadig stigende mangel på drikkevand og problemet med syreregn, og på den trussel luftforureningen og giftaffaldet udgør for sundheden. Alt dette varsler menneskehedens undergang. Uanset hvem vi er eller hvor vi bor, har vi behov for luft, føde, vand og råmaterialer — i ren form og i den rette mængde — for at kunne eksistere. I rapporten State of the World 1990 siges der: „For de fattige var firserne én lang katastrofe, en tid med elendig kost og voksende dødstal.“

Når menneskeheden på så mange områder er truet, hvordan kan nogle da påstå at der ikke er behov for en ny verden? Men er det overhovedet muligt at skabe en ny verden? Hvem skulle i givet fald gøre det? Hvilke forhindringer må overvindes før vor planet kan betragtes som et sikkert og trygt sted? Lad os belyse disse spørgsmål nærmere.

[Fodnote]

[Kildeangivelse på side 4]

WHO, foto af P. Almassy