Menneskets søgen efter en ny verdensorden
„DER er ingen kort der kan vise os hvilken vej vi skal for at nå frem til denne nye verden som vi selv må skabe. Verden kan se tilbage på ni årtier med krig, strid og mistro, men lad os også se fremad — til et nyt århundrede og et nyt årtusind med fred, frihed og fremgang.“
Denne udtalelse blev fremsat den 1. januar 1990 af USA’s præsident, George Bush. Sovjets præsident, Mikhail Gorbatjov, kom med et lignende budskab og foreslog at man i 90’erne samarbejdede om at ’befri verden for frygt og mistro, unødvendige våben og forældede politiske ideologier og militærdoktriner, og for kunstige grænser mellem folk og lande’. Dette stod at læse i den japanske avis Mainichi Daily News den 3. januar 1990.
Det var tydeligt at man nærede store forventninger til fremtiden. Det gjorde man også et år efter. I den amerikanske præsidents åbningstale i Kongressen den 29. januar 1991 henviste præsident Bush til krigen i Den Persiske Golf med ordene: „Det drejer sig ikke blot om et lille land [Kuwait], men om en stor idé — en ny verdensorden hvor forskellige nationer forenes om en fælles sag for at nå menneskehedens universelle mål: fred og sikkerhed, frihed og retsorden.“
Ikke en problemfri søgen
Mange problemer stiller sig i vejen for menneskets søgen efter en ny verdensorden. Væbnede konflikter er afgjort et af dem. Med henvisning til stridighederne i Irak og Kuwait skrev bladet Time for 28. januar 1991: „Da bomberne faldt og missilerne blev affyret, blev håbet om en ny verdensorden erstattet af den kendte uorden.“ Bladet tilføjede: „Ingen bør gøre sig forestilling om at den højt besungne ny verdensorden er indført eller blot nært forestående.“
Man har aldrig hidtil opnået et internationalt samarbejde, og dette er en hindring for de bestræbelser der gøres på at oprette en ny verdensorden. I en rapport i bladet The World & I (januar 1991) har forskere undersøgt „supermagternes nye udenrigspolitik og den virkning den sandsynligvis vil have på den ny verdensorden“. Bladet konkluderer: „Historien viser at selv når det går bedst, er grænsen mellem krig og fred hårfin. Det internationale samarbejde, især mellem supermagterne, er afgørende for om det vil lykkes at ændre den kolde krig til en ny verdensorden.“
Miljøproblemer er også noget af det der står i vejen for visionen om den ny verdensorden. I State of the World 1991 (en rapport fra Worldwatch Institute) siger Lester R. Brown: „Ingen kan med sikkerhed sige hvordan den ny verdensorden vil komme til at se ud. Men hvis vi skal skabe en lovende fremtid for den næste generation, vil de enorme bestræbelser der skal til for at forbedre jordens dårlige miljø komme til at dominere verdensforholdene i de kommende årtier.“ Rapporten siger at luftforureningen „i hundreder af byer og i snesevis af lande har nået så store højder at det skader både helbredet og afgrøderne“. Det hedder videre: „Efterhånden som jordens befolkningstal stiger, falder antallet af plante- og dyrearter. Ødelæggelsen og forureningen af levesteder mindsker jordens biologiske mangfoldighed. Stigende temperatur og ozonlagets nedbrydning kan volde yderligere skade.“
Menneskets søgen efter en ny verdensorden er tydeligvis præget af store problemer. Vil man finde hvad man søger? Kan man sige at en ny verdensorden er umiddelbart forestående? Hvordan vil den i givet fald blive indført?