Er vores fremtid allerede bestemt?

FOLK inden for alle trosretninger, det være sig kristne, muslimer, jøder, hinduer eller andre troende, oplever tragedier som volder dem sorg.

Den 6. december 1997 skete der for eksempel en frygtelig ulykke i den sibiriske by Irkutsk. Et stort AN-124 transportfly var knap nok lettet da to af dets motorer satte ud. Flyet, som lige var blevet tanket op, styrtede ned i en boligblok. Mange af lejlighederne blev omspændt af flammer, og i snesevis af hjælpeløse beboere, deriblandt børn, blev kvæstet eller dræbt.

De der bor i området hvor ulykken fandt sted, har uden tvivl forskellige religiøse synspunkter. Nogle bekender sig måske til kristendommen, men mener alligevel at tragedien skyldtes skæbnen. Ligesom andre tænker de måske: ’Det var Guds vilje. Hvis ikke de der blev dræbt, døde på denne måde, ville de have mistet livet på en anden måde — det var deres skæbne.’

Denne tankegang genspejler, uanset om folk sætter ord på det eller ej, en opfattelse som går igen i mange religioner, nemlig skæbnetroen. Mange tror at vores fremtid, fra den dag vi bliver født til den dag vi dør, på en eller anden måde allerede er bestemt.

Det er vanskeligt præcist at definere skæbnetro da der findes mange forskellige opfattelser. Men noget grundlæggende i skæbnetroen er at alt hvad der sker, er uundgåeligt, at enhver handling og begivenhed, god eller dårlig, på forhånd er bestemt af en højere kraft som mennesket ikke kan kontrollere. Denne opfattelse findes inden for astrologien, i hinduernes og buddhisternes karma såvel som i kristenhedens prædestinationslære. De gamle babyloniere troede at skæbnen og fremtiden blev styret af guderne ved hjælp af et skriftligt dokument. Man mente at enhver gud der rådede over disse „skæbnetavler“, kunne bestemme ikke alene menneskenes og rigernes, men endog gudernes skæbne.

Mange troende mener at Gud har forudbestemt hvordan alt vil forløbe i ethvert menneskes liv endnu før det bliver født. Han har for eksempel bestemt dets livslængde og køn, om vedkommende vil blive rig eller fattig, ulykkelig eller lykkelig. Alle disse oplysninger siges at eksistere i Guds tanker eller på forhånd at være skrevet i en bog. Når der indtræffer en ulykke, er det derfor ikke ualmindeligt at en troende siger: „mektub,“ — det står skrevet! Nogle ræsonnerer at eftersom Gud véd alt før det sker, må han også vide hvem der vil adlyde ham, og hvem der vil være ulydige mod ham. Mange af skæbnetroens tilhængere mener således at Gud allerede inden en person bliver født, har bestemt om vedkommende skal tilkendes evig lyksalighed i Paradiset eller evig fortabelse.

Dette ligner i høj grad den lære om forudbestemmelse eller prædestination som visse kirker i kristenheden docerer. Den største protestantiske fortaler for forudbestemmelse var den franske reformator Johannes Calvin, der levede i det 16. århundrede. Han definerede forudbestemmelse som „Guds evige hensigt hvorved han har fastsat hvad han vil gøre med hvert enkelt menneske. Ikke alle er skabt i samme tilstand, men nogle er på forhånd udset til evigt liv og andre til evig fortabelse.“ Han fremsatte også denne påstand: „Gud forudså ikke alene det første menneskes fald og den ødelæggende virkning det ville få for kommende slægter; han har også efter eget ønske forudbestemt det.“

Ikke alle der tilhører trossamfund som lærer forudbestemmelse eller fatalisme, går personligt ind for denne opfattelse. Nogle påpeger med rette at mennesket ifølge de religiøse skrifter har en fri vilje. Op gennem tiden har spørgsmålet om hvorvidt menneskets handlinger er et resultat af den frie vilje eller er forudbestemt af Gud, været meget omdiskuteret. Nogle har for eksempel fremført det argument at mennesker selv må kunne vælge hvordan de vil leve, eftersom Gud, der er retfærdig, kræver os til regnskab for vore handlinger. Andre har hævdet at Gud skaber omstændighederne i forbindelse med et menneskes handlinger, men at mennesket på en eller anden måde „tilegner sig“ dem og bliver gjort ansvarligt for dem. Den mest almindelige opfattelse er dog at enhver begivenhed, stor eller lille, der indtræffer i vort liv, er forudbestemt af Gud.

Hvad mener du om dette spørgsmål? Har Gud allerede bestemt hvordan din fremtid vil blive? Har vi mennesker en fri vilje så vi kan træffe reelle valg med hensyn til fremtiden? Og hvilken indflydelse har vore handlinger på vores fremtid? I den følgende artikel vil vi søge at besvare disse spørgsmål.

[Kildeangivelse på side 3]

SEL/Sipa Press