Pensionisttilværelsen — en dør til større virksomhed?
1 Mange mennesker længes efter at blive pensioneret og blive befriet fra arbejdets pres, slid og slæb. Men når de så endelig bliver pensioneret, viser det sig imidlertid ofte at det fører til apati, kedsomhed og tidlig aldring. Hvis man ikke beskæftiger sig med noget meningsfyldt, kan ens tanker nemt komme til at kredse om en selv. En brasiliansk avis oplyser at tidligere offentligt ansatte har klaget over problemer, lige fra ’utilfredshed, irritabilitet, usikkerhed og en identitetskrise til depression og en følelse af at deres verden var ved at gå i opløsning’.
2 Som kontrast hertil betragter mange kristne dette nye kapitel af deres liv som en dør ind til større virksomhed. En broder der begyndte som pioner to uger efter at han var fyldt 65, udtaler: „Jeg må sige at jeg aldrig i mit liv har haft så mange velsignelser som i de sidste ti år, hvor jeg har været pioner.“ Et ægtepar skriver: „Vi føler faktisk at vore ’gyldne år’ begyndte da vi tog pionertjenesten op.“ Ja, for mange er pensioneringen en enestående mulighed for at øge deres tjeneste og høste rige velsignelser fra Jehova.
3 Vær travlt optaget og produktiv: Mange pensionister er vokset op uden moderne bekvemmeligheder og lærte at arbejde hårdt i en tidlig alder. Selv om de måske ikke længere har ungdommens styrke, kan de stadig være meget produktive. I ét land er 22 procent af pionererne — omkring 20.000 brødre og søstre — mindst 60 år gamle. Disse ældre yder en stor indsats i forkyndelsen. Deres erfaring og åndelige egenskaber er berigende for de menigheder de virker i. — Jak. 3:17, 18.
4 At være optaget af den kristne tjeneste er gavnligt for helbredet og giver en bedre livskvalitet. En 84-årig søster der begyndte som pioner da hun gik på pension, siger: „Jeg har studeret Bibelen med mange, og det har været god hjernegymnastik for mig. Jeg har ikke bil, så jeg går meget, og det holder mig rask og rørig.“ Et ældre pionerpar siger: „Tjenesten holder os i fin form, både mentalt og fysisk. Vi er altid sammen. Vi ler meget og nyder livet.“
5 Tjener hvor der er behov: Nogle kristne som er gået på pension og hvis økonomiske omstændigheder tillader dem det, er flyttet hen hvor der er større behov for forkyndere. Andre har øget deres tjeneste ved at forkynde i et fremmedsproget distrikt. Disse nidkære forkyndere gør ligesom Paulus „alt . . . for den gode nyheds skyld, for at kunne have del i den sammen med andre“. — 1 Kor. 9:23.
6 Et ægtepar begyndte som pionerer da deres to sønner var blevet voksne. Efter flere år i pionertjenesten satte de sig for at lære kinesisk. Nu er de midt i halvfjerdserne og havde for nylig den glæde at den kinesiske gruppe de har samarbejdet med, blev en menighed. Sådanne ægtepar er til stor glæde og velsignelse.
7 Ingen pensionering fra forkyndelsen: De fleste lader sig på et tidspunkt pensionere fra deres arbejde. Men man kan ikke lade sig pensionere fra tjenesten for Gud. Alle må forblive trofaste „til enden“. (Matt. 24:13, 14) Nu er det selvfølgelig ikke alle ældre der kan gøre så meget som de tidligere kunne, i Jehovas tjeneste. Men hvor er det opmuntrende at se dem gøre alt hvad de formår, af hele deres hjerte. Guds ord forsikrer dem om at Jehova ikke vil glemme deres arbejde og den kærlighed de har vist mod hans navn. — Luk. 21:1-4; Hebr. 6:10.
8 Nærmer du dig pensionsalderen? Overvej da under bøn hvordan du bedst kan gøre brug af dine ændrede omstændigheder. Med Guds hjælp finder du måske ud af at pensionisttilværelsen åbner en dør ind til større virksomhed i tjenesten, som fører mange velsignelser med sig og bringer Jehova ære. — Sl. 148:12, 13.