Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 8/05 s. 3
  • Nu er det tiden at forkynde

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Nu er det tiden at forkynde
  • Rigets Tjeneste – 2005
  • Lignende materiale
  • Pionerer giver og får velsignelser
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1994
  • Tænker du over det?
    Rigets Tjeneste – 1970
  • Tillæg — Du indbydes til at blive pioner — tager du imod indbydelsen?
    Rigets Tjeneste – 1972
  • Tillæg — Er pionertjenesten noget for dig?
    Rigets Tjeneste – 1978
Se mere
Rigets Tjeneste – 2005
km 8/05 s. 3

Nu er det tiden at forkynde

1. Hvorfor er det nu tiden at forkynde?

1 „Frygt Gud og giv ham ære.“ Under englenes ledelse bliver dette budskab nu forkyndt „for hver nation og stamme og hvert tungemål og folk“. Hvorfor? Fordi „[Guds] doms time er kommet“. Vi lever i denne „doms time“ som slutter med ødelæggelsen af den nuværende tingenes ordning. Det er livsvigtigt at folk tilbeder „ham som har dannet himmelen og jorden og hav og vandkilder“. Intet andet arbejde der udføres i dag, er lige så vigtigt eller presserende som denne proklamation af „en evigvarende god nyhed“. Ja, nu er det tiden at forkynde. — Åb. 14:6, 7.

2. Hvordan viser Jehovas tjenere at de forstår betydningen af tidens alvor?

2 I de forløbne ti år har Jehovas tjenere brugt næsten 12 milliarder timer på at forkynde og gøre disciple. Mange har foretaget ændringer i deres tilværelse for at kunne være mere aktivt med i den åndelige høst. (Matt. 9:37, 38) Sidste år var der hver måned i gennemsnit mere end 850.000 der tjente som pionerer. Almindelige pionerer bruger i gennemsnit 70 timer om måneden i forkyndelsen. For hjælpepionerer er kravet 50 timer.

3. Hvilke ændringer må forkyndere ofte foretage for at kunne være pionerer?

3 Hvad der skal til for at være pioner: Pionerer forsøger at forenkle deres tilværelse fordi de erkender at „den tid der er tilbage er begrænset“. (1 Kor. 7:29, 31) De er opmærksomme på at holde udgifterne nede så de ikke behøver at arbejde så meget. Nogle er for eksempel flyttet i en mindre bolig. Andre har skilt sig af med unødvendige materielle ejendele. (Matt. 6:19-21) Ofte har de også valgt at bruge mindre tid på personlige interesser. Alt dette gør de for at kunne ofre tjenesten mere tid og opmærksomhed. (Ef. 5:15, 16) Ved at være beslutsomme, selvopofrende og ved tillidsfuldt at stole på Jehova er det lykkedes mange forkyndere at tilrettelægge deres tid sådan at de kan være pionerer.

4. Hvordan kan man rent praktisk arbejde hen imod at blive pioner?

4 Kan du være pioner? Du kan for eksempel spørge andre pionerer som klarer sig godt, hvordan det lykkes for dem. Samarbejd med dem i forkyndelsen, og læg mærke til hvor glade de er. Læs de artikler om pionertjenesten som har været bragt i vore publikationer. Sæt dig realistiske mål der kan virke som springbræt til pionertjenesten. Hvis noget i øjeblikket hindrer dig i at blive pioner, så læg det frem for Jehova i bøn, og bed ham om at hjælpe dig til at overvinde disse forhindringer. — Ordsp. 16:3.

5. Hvordan hjælper pionertjenesten en til at blive bedre til at forkynde?

5 Velsignelser og glæder: Pionertjenesten gør en dygtigere til at bruge Guds ord, og det giver større glæde. „At kunne behandle Guds sandhedsord på rette måde er en stor velsignelse,“ siger en ung pioner. „Som pioner bruger man Bibelen meget. Når jeg går fra hus til hus nu, kan jeg finde skriftsteder der passer til de forskellige mennesker jeg træffer.“ — 2 Tim. 2:15.

6. Hvad lærer man gennem pionertjenesten?

6 Gennem pionertjenesten kan man også lære mange andre værdifulde færdigheder. Unge mennesker kan lære at planlægge deres tid, bruge deres midler klogt og komme godt ud af det med andre. Mange får et mere åndeligt udsyn ved at være pioner. (Ef. 4:13) Dertil kommer at pionerer ofte har en enestående mulighed for at mærke Jehovas hjælp og velsignelse. — Apg. 11:21; Fil. 4:11-13.

7. Hvorfor er pionertjenesten en hjælp til at få et nærmere forhold til Jehova?

7 En af de største velsignelser ved pionertjenesten er at man får et nærmere forhold til Jehova. Det holder en oppe under prøvelser. En søster som havde oplevet en svær tid, sagde: „Det nære forhold jeg har fået til Jehova gennem pionertjenesten, hjalp mig til at udholde det alt sammen.“ Hun tilføjede: „Jeg er glad for at jeg har brugt mit voksne liv i heltidstjenesten. På den måde har jeg kunnet give af mig selv på måder jeg aldrig havde forestillet mig.“ (Apg. 20:35) Vi kan erfare lignende rige velsignelser hvis vi gør vores yderste i det livsvigtige forkyndelsesarbejde. — Ordsp. 10:22.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del