En hjælp som er let at finde
1 Anna, en søster der har en anderledestroende mand og et tidskrævende arbejde, fandt det svært at komme regelmæssigt til de kristne møder, at deltage i tjenesten og at studere Guds ord. Skønt hun stadig elskede Jehova, blev hun uvirksom. Bekymrede ældste sørgede imidlertid for at hun fik åndelig hjælp.
2 Det er et udtryk for tillid til Jehova at tage imod åndelig hjælp. Ældste i menigheden efterligner Jesu Kristi kærlige omsorg ved at søge efter muligheder for at opmuntre dem der har svært ved at deltage i de åndelige aktiviteter der knytter sig til vores tilbedelse, og ved at yde dem praktisk hjælp. (1 Thess. 5:14) Mange gange er et opmuntrende ord hentet fra et trøstende skriftsted lige det der er behov for. Men alle kristne, ikke kun de ældste, må være opmærksomme på at støtte dem der for en tid mangler åndelig styrke. Vi har uden tvivl alle sammen erfaret værdien af „et ord som er talt i rette tid“. − Ordsp. 25:11; Es. 35:3, 4.
3 Tag initiativet: Skal vi vise kærlig omsorg for dem der har behov for hjælp, må vi tage initiativet og vise oprigtig medfølelse. Da Jonatan blev klar over Davids ulykkelige situation, „brød [han] op og tog af sted til David i Horesj og styrkede hans hånd“. (1 Sam. 23:15, 16) Hjælpen må ydes på en mild og venlig måde. Ord der udspringer af ægte omsorg, virker bedst. Jesus illustrerede desuden klart at det kræver en flittig og målbevidst indsats at hjælpe en broder eller søster i gang igen. (Luk. 15:4) Et oprigtigt ønske om at støtte en anden vil få os til fortsat at yde hjælp, også selvom der ikke sker fremskridt lige med det samme.
4 Det er opmuntrende for alle parter når man tager initiativ til at træffe aftale om at følges ad i tjenesten, for eksempel med en i ens bogstudiegruppe. Når vi hjælper en trosfælle til at deltage i forkyndelsen, kan vi ’styrke vedkommendes hånd’ ved at opmuntre ham eller hende til at gøre mere i tjenesten for Gud. Sådanne glædelige stunder i Jehovas tjeneste sammen med andre er særlig vigtige for dem der er i færd med at genvinde deres åndelige styrke.
5 En kærlig ordning: De der i nogen tid ikke har været med i forkyndelsen eller haft kontakt med menigheden, kan have behov for yderligere hjælp for at blive opbygget i troen. Det der skal til, er måske et personligt bibelstudium over en bog, for eksempel Kom nær til Jehova, ’Kom og følg mig’ eller Hvad er det Bibelen virkelig lærer? Eftersom vedkommende allerede er døbt, vil det sædvanligvis ikke være nødvendigt at fortsætte studiet i længere tid. Menighedens tjenesteudvalg bør være opmærksom på hvem der kunne have gavn af en sådan ordning. − Se Spørgsmålskassen i Rigets Tjeneste for november 1998 og for november 2000.
6 Anna, der er nævnt tidligere, tog taknemmeligt imod de ældstes tilbud om at studere sammen med en moden søster. Det var kun nødvendigt at studere fire gange for at hjælpe Anna til at få et nært forhold til Jehova igen. Hun begyndte atter at overvære menighedens møder og fik på ny ønsket om at være med i forkyndelsen. Søsteren hjalp hende også ved at lade hende være med når hun ledte bibelstudier, indtil Anna var parat til at forkynde fra hus til hus. En hjælpende hånd var alt hvad hun behøvede.
7 Det er til velsignelse for alle at de der har behov for hjælp, bliver styrket åndeligt. Den der får hjælp, kan glæde sig over at få et nært forhold til Jehova og at være med i hans folks aktiviteter. De ældste glæder sig over at se en sådan fremgang. (Luk. 15:5, 6) Og menigheden knyttes sammen i enhed når alle viser hinanden omsorg. (Kol. 3:12-14) Der er altså gode grunde til at efterligne Jehova så vi også bliver ’en hjælp som er let at finde’. − Sl. 46:1; Ef. 5:1.