1:1

begyndelsen: I Bibelen er sammenhængen afgørende for hvordan ordet “begyndelsen” skal forstås. Her kan det græske ord arche ikke referere til Guds, Skaberens, ‘begyndelse’, for han er evig og uden begyndelse. (Sl 90:2) Det må derfor referere til det tidspunkt hvor Gud begyndte at skabe. Guds første skabning blev kaldt Ordet, et udtryk der bruges om den åndeskabning der senere blev til Jesus. (Joh 1:14-17) Så Jesus er den eneste der med rette kan omtales som “den førstefødte af alle skabninger”. (Kol 1:15) Han var “den første som Gud skabte” (Åb 3:14), så han eksisterede før andre åndeskabninger og det fysiske univers blev skabt. Ja, ved hjælp af Jesus blev “alle andre ting i himlen og på jorden skabt”. – Kol 1:16; andre eksempler på hvordan ordet “begyndelsen” anvendes, findes i studienote til Joh 6:64.

Ordet: Eller “Logos”. Græsk: ho logos. Her brugt som en titel, og den forekommer også i Joh 1:14 og Åb 19:13. Johannes identificerer den der bærer titlen, nemlig Jesus. Denne titel bruges om Jesus i hans førmenneskelige tilværelse på det åndelige plan, under hans tjeneste på jorden som et fuldkomment menneske og efter at han igen var blevet ophøjet til himlen. Jesus var Guds talsmand, den Gud kommunikerede igennem, eller brugte til at overbringe oplysninger og instruktioner til sine andre åndesønner og til mennesker. Så det virker logisk at antage at Gud, før Jesus kom til jorden, ved mange lejligheder benyttede Ordet som sit himmelske talerør når han kommunikerede med mennesker. – 1Mo 16:7-11; 22:11; 31:11; 2Mo 3:2-5; Dom 2:1-4; 6:11, 12; 13:3.

hos: Bogst.: “hen imod”. I denne sammenhæng betegner det græske forholdsord pros et tæt forhold og fællesskab. Det viser også at der er tale om forskellige personer, i dette tilfælde Ordet og den eneste sande Gud.

Ordet var en gud: Eller “Ordet var guddommeligt [eller “gudlignende”]”. Johannes’ udtalelse beskriver en egenskab eller et kendetegn ved “Ordet” (græsk: ho logos; se studienote til Ordet i dette vers), dvs. Jesus Kristus. Ordets fremtrædende stilling som Guds førstefødte Søn, gennem hvem Gud skabte alt andet, gør at han med rette kan beskrives som “en gud; gudlignende; guddommelig; et guddommeligt væsen”. Mange oversættere foretrækker gengivelsen “Ordet var Gud”, der sidestiller ham med Gud den Almægtige. Men der er gode grunde til at konkludere at Johannes ikke mente at “Ordet” var den samme som Den Almægtige Gud. For eksempel står der tydeligt i både den foregående sætning og den efterfølgende sætning at “Ordet” var “hos Gud”. Desuden forekommer det græske ord theos tre gange i vers 1 og 2. I den første og tredje forekomst står den bestemte artikel på græsk foran theos, men i den anden forekomst er der ikke nogen artikel. Mange bibelforskere er enige om at den manglende bestemte artikel før det andet theos er bemærkelsesværdig. Når den bestemte artikel bruges i denne sammenhæng, henviser theos til Gud den Almægtige. Når den bestemte artikel mangler i denne grammatiske konstruktion, beskriver theos snarere en egenskab eller et kendetegn ved “Ordet”. Derfor er der flere bibeloversættelser på engelsk, fransk og tysk der gengiver teksten på en måde der svarer til gengivelsen i Ny Verden-Oversættelsen og indeholder tanken om at “Ordet” var “en gud; guddommeligt; et guddommeligt væsen; af guddommelig art; gudlignende”. Dette støttes af oversættelser fra oldtiden af Johannes’ evangelium til sahidiske og bohairiske dialekter af det koptiske sprog, sandsynligvis fremstillet i det tredje og fjerde århundrede e.v.t., som behandler den første forekomst af theos i Joh 1:1 anderledes end den anden forekomst. Disse gengivelser fremhæver en egenskab ved “Ordet”, at hans natur var den samme som Guds, men de sidestiller ham ikke med hans Far, Den Almægtige Gud. Det stemmer med det der står i Kol 2:9 om at det er i Kristus at “alle Guds egenskaber bor i fuldt mål”. Og ifølge 2Pe 1:4 vil endda Kristus’ medarvinger “få del i guddommelig natur”. Desuden bliver det græske ord theos i Septuaginta-oversættelsen brugt som et synonym til de hebraiske ord der er gengivet med “Gud”, nemlig el og elohim, som menes at have den grundlæggende betydning “Den Mægtige; Den Stærke”. Disse hebraiske ord bruges til at henvise til Den Almægtige Gud, andre guder og mennesker. (Se studienote til Joh 10:34). At kalde Ordet “en gud”, eller “en der er mægtig”, er i tråd med profetien i Esa 9:6, der forudsiger at Messias ville blive kaldt “Vældig Gud” (ikke “Almægtig Gud”), og at han ville være “Evig Far” for alle dem der får den forret at leve som hans undersåtter. Hans Far, “Hærstyrkers Gud, Jehova”, vil i sin brændende iver sørge for at dette sker. – Esa 9:7.