Unge spørger:

Hvorfor er jeg så besat af min vægt?

„Der foregår en kamp i hovedet på mig som jeg ikke er herre over. En del af mig ønsker at spise, men en anden del vægrer sig ved at spise fordi jeg er bange for at tage for meget på i vægt.“ — Jaimee.

HVAD frygter I mest af alt? Uden tøven ville de fleste piger svare: at tage på. En opinionsundersøgelse har da også vist at vor tids unge kvinder frygter en vægtforøgelse mere end atomkrig, kræft eller endog tabet af deres forældre.

Somme tider begynder bekymringerne om vægten i en overraskende ung alder. Skoledirektør Catherine Steiner-Adair bemærker at mange piger allerede inden teenagealderen begynder at beskæftige sig med „skrumpesnak“ — en sludder hvor de hver især røber foragten for deres krop. Det er tydeligvis mere end bare snak. I en statistisk undersøgelse der omfattede 2379 piger, prøvede 40 procent faktisk at tabe sig — og de adspurgte var kun ni og ti år gamle!

Med tiden risikerer mange af disse unge at blive grebet af slankemanien, eller endnu værre, nogle af dem ender måske ligesom den 20-årige Jenna. Denne unge kvinde vejer kun 40 kilo selv om hun måler 160 cm. „Jeg vil simpelt hen ikke spise,“ siger Jenna. „Nu har jeg brugt tre år på at tabe mig, og skulle jeg så tage det hele på igen i løbet af en måned!“

Det kan være du har forståelse for Jennas følelser. Du har måske selv prøvet at „gå på skrump“ for at se så godt ud som muligt. Selvfølgelig er det ikke forkert at bekymre sig om sit udseende. Men i Jennas tilfælde havde ønsket om at blive tynd nær kostet hende livet. Hvordan gik det til?

At sulte sig ihjel

Jenna slås med en farlig spiseforstyrrelse der hedder anorexia nervosa, eller nervøs spisevægring. Det gælder også for Jaimee, som blev citeret i begyndelsen. Et stykke tid var disse piger bogstavelig talt i gang med at sulte sig ihjel. Og de er ikke de eneste. Det skønnes at 1 ud af 100 piger lider af anoreksi. Millioner af unge kvinder er altså angrebet — måske også en du kender.a

Anoreksi kan starte helt uskyldigt ved at en pige begynder på en tilsyneladende harmløs slankekur, muligvis for bare at tabe sig nogle få kilo. Men når hun når sit mål, er hun ikke tilfreds. „Jeg er stadig for fed!“ fastslår hun idet hun kaster et misbilligende blik på sit spejlbillede. Derfor beslutter hun sig for at tabe endnu et kilo. Så lige et par til. Og endnu flere. Nu har vi det karakteristiske adfærdsmønster der danner grobunden for anoreksi.

Selvfølgelig er det ikke alle som går på slankekur, der er anorektiske. Nogle er med rette bekymrede for deres vægt, og de ville måske have godt af at tabe nogle kilo. Men mange piger har et fordrejet syn på deres krop. Den amerikanske sundhedsstyrelses blad, FDA Consumer, sammenligner det at have et skævt billede af sin krop med det at se i et spejl der forvrænger. „Man opfatter sig selv som federe end man er,“ står der i bladet.

Derfor nærer en pige med anoreksi en sygelig frygt for at tage på i vægt — selv om hun allerede er en streg i luften. Det kan være at hun motionerer helt fanatisk for at holde vægten nede, og at hun stiller sig på badevægten flere gange om dagen for at sikre sig at hun ikke har taget på. Når hun spiser, tager hun enten kun ganske små portioner, eller også spiser hun slet ikke. „Hver dag tog jeg den madpakke min mor havde lavet til mig, med i skole, og næsten hver dag smed jeg den ud,“ siger Heather. „Snart blev jeg så vant til ikke at spise at jeg til sidst ikke kunne få noget ned, selv når jeg gerne ville. Jeg blev ikke sulten mere.“

I begyndelsen er anoreksiramte piger som Heather opstemte over at se pundene forsvinde. Men mangelen på ordentlig næring får efterhånden negative konsekvenser. Anorektikeren bliver døsig og apatisk, og det går ud over hendes indsats i skolen. Hendes menstruation kan udeblive, og til sidst kan hendes hjerterytme blive faretruende langsom, og hendes blodtryk alarmerende lavt.b Alligevel er den anoreksiramte blind for faren — den eneste fare hun øjner, er faren for at tage blot det mindste lille pund på igen.

Anoreksi er dog hverken den eneste eller den mest udbredte form for spiseforstyrrelse; bulimia nervosa, eller bulimi, er tre gange hyppigere, og så er der tvangspræget grovæderi, som er nært beslægtet med bulimi. Lad os se nærmere på disse lidelser.

Den hemmelige svøbe

„En af mine veninder har for nylig indrømmet at hun lister mad til sig og spiser den i smug. Bagefter stikker hun en finger i halsen og kaster op. Hun siger at hun har gjort det igennem to år.“ Sådan beskriver en ung pige der har henvendt sig til en brevkasse, de symptomer der er typiske for den spiseforstyrrelse man kalder bulimi.

Bulimikeren grovæder; hun indtager store måltider i løbet af kort tid, hvorefter hun skiller sig af med det hun har spist, ofte ved provokerede opkastninger.c Forestillingen om at tømme sin mave på den måde kan godt synes frastødende. Ikke desto mindre skriver socialrådgiveren Nancy J. Kolodny: „Jo flere gange man grovæder og derefter kaster op, jo nemmere bliver det. De første følelser af afsky og frygt viger hurtigt for en uimodståelig trang til at gøre det igen.“

Man har kaldt anoreksi og bulimi to sider af samme sag; skønt de to sygdomme har modsatte symptomer, er de begge karakteriseret af en tvangspræget optagethed af mad.d Bulimi er meget nemmere af holde skjult end anoreksi, for spiseanfaldene hindrer den unge pige i at tabe sig, og opkastningerne forebygger en vægtforøgelse. Derfor er bulimikeren som oftest hverken mager eller overdrevent fed, og for udenforstående virker hendes spisevaner fuldstændig normale. „I ni år skiftevis åd jeg og kastede op hen ved fire til fem gange om dagen,“ siger en kvinde ved navn Lindsey. „Ingen vidste besked om min bulimi fordi jeg holdt den godt skjult bag en facade af succes og lykke og en normal kropsvægt.“

Det er en anden sag med den der lider af tvangspræget grovæderi. Ligesom bulimikeren spiser hun store mængder mad ad gangen, men i bogen The New Teenage Body Book står der: „Eftersom spiseanfaldene ikke efterfølges af opkastninger, kan grovæderen være alt fra buttet til meget overvægtig.“

Farer for helbredet

Alle tre former for spiseforstyrrelser kan udgøre en alvorlig trussel mod ens helbred. Anoreksi kan være årsag til alvorlig underernæring og kan have dødelig udgang — efter nogles skøn i op til 15 procent af tilfældene. Grovæderi, hvad enten det er efterfulgt af opkastninger eller ej, er farligt for ens helbred. Med tiden kan meget stærk fedme føre til livstruende hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge, ja, selv kræft. Provokerede opkastninger kan forårsage en sprængning af spiserøret, og misbruget af afførings- og vanddrivende midler kan i ekstreme tilfælde føre til hjertestop.

Der er imidlertid et andet aspekt ved spiseforstyrrelser som man må tage i betragtning. De der lider af anoreksi, bulimi og tvangspræget grovæderi, er generelt ulykkelige. De har som regel en lav selvagtelse og er tilbøjelige til at lide af angstfølelse og depression. De har helt klart brug for hjælp. Men hvordan kan man hjælpe dem der lider af en spiseforstyrrelse, til at slippe af med den fanatiske holdning til deres vægt? Det vil blive behandlet i en kommende artikel i denne serie.

[Fodnoter]

[Ramme på side 14]

Et forvrænget billede af ens krop

De fleste piger der er bekymrede for deres vægt, er det helt uden grund. Af en undersøgelse fremgik det at 58 procent af pigerne i alderen mellem 5 og 17 år troede at de var overvægtige, skønt kun 17 procent i realiteten var det. En anden undersøgelse viste at 45 procent af de kvinder der var undervægtige, troede de var for store. I en statistisk undersøgelse fra Canada blev det konstateret at 70 procent af landets kvinder er optaget af deres vægt, og 40 procent benytter sig af ’elevatorkure’, det vil sige kure hvor man taber sig for blot at tage på igen.

Nogle piger har et forvrænget billede af deres krop. Det kan få dem til at bekymre sig overdrevent om noget som ikke er et problem. „Jeg har en veninde der tager store doser slankepiller, og et par piger jeg kender, har anoreksi,“ siger Kristin på 16 og tilføjer: „Ingen af dem er på nogen måde tykke.“

Den amerikanske sundhedsstyrelses blad, FDA Consumer, anbefaler med rette: „Gå ikke på slankekur blot fordi ’alle andre’ gør det, eller fordi du ikke er så tynd som du kunne tænke dig. Konsultér først en læge eller en ernæringsekspert for at finde ud af om du vejer for meget eller har for meget kropsfedt i forhold til din alder og højde.“

[Illustration på side 15]

Mange er bekymrede for deres vægt helt uden grund