Værdien og nødvendigheden af at udvise selvbeherskelse
„Åndens frugt [er] . . . selvbeherskelse.“ — Gal. 5:22, 23, NW.
1, 2. (a) På hvilken måde kunne man fremhæve betydningen af at udvise selvbeherskelse? (b) Hvordan bekræftes dette af apostelen Paulus’ egne ord?
HVOR vigtigt er det for en kristen at udvise selvbeherskelse? Så vigtigt at det næppe kan understreges for stærkt. Ja, man kunne næsten omskrive apostelen Paulus’ ord om kærlighed så de i stedet kom til at lyde: ’Talte jeg end med menneskers og engles tunger, havde jeg end profetisk gave og havde jeg al tro, og uddelte jeg end alt hvad jeg ejer til de fattige, men ikke havde selvbeherskelse, da gavnede det mig intet.’ — 1 Kor. 13:1-3.
2 Er dette overdrevet? Ikke hvis man betænker apostelen Paulus’ eget vidnesbyrd. Sikkert ingen af Jesu Kristi efterfølgere har lagt større nidkærhed og udholdenhed for dagen for den gode nyheds skyld end Paulus. (2 Kor. 11:22-33) Men trods Paulus’ bemærkelsesværdige nidkærhed og udholdenhed og trods hans store resultater i tjenesten har han alligevel måttet udvise selvbeherskelse. Læg mærke til hvad han siger: „Jeg er hård mod mit legeme og holder det i ave, for at ikke jeg, der har prædiket for andre, selv skal blive forkastet.“ Kunne man tænke sig nogen større tragedie end at have slidt så hårdt og udholdt så meget og det så alligevel alt sammen havde været forgæves? Det kunne det have været hvis Paulus ikke havde udvist selvbeherskelse! — 1 Kor. 9:27.
3, 4. (a) Hvad er selvbeherskelse? (b) Hvordan kan man illustrere betydningen af at eje selvbeherskelse?
3 Det er sandt at selvbeherskelse er en meget vigtig egenskab. Hvad er da selvbeherskelse? Det er „evnen til at beherske sine indskydelser, følelser og ønsker“; „det at kunne holde sine evner og kræfter, især sine følelser og tilbøjeligheder, under kontrol“. Naturligvis ligger det i selve ordet at denne egenskab bør udvises under fristelse eller prøvelse, når faren er størst for at handle uklogt eller selvisk.
4 Værdien og nødvendigheden af at eje selvbeherskelse kan illustreres ved hjælp af en bil. Den kan have en motor med kun 35 hestekræfter eller en med 400 hestekræfter. Men lige så vigtigt som det er at motoren kan trække, lige så vigtigt er det at man kan have kontrol over denne kraft, for hvilken værdi ville bilen have hvis man hverken kunne bestemme hastigheden eller retningen? Det ville være et dødsensfarligt instrument!
5. Hvad er grunden til at vi må udvise selvbeherskelse?
5 Problemet med hensyn til at udvise selvbeherskelse opstår fordi de evner og gaver som Jehova har udrustet os med, enten kan benyttes af os med visdom, kærlighed og sund dømmekraft, eller det modsatte, eftersom vi ikke ledes af instinkter som dyrene men er moralsk frit stillede, skabt i Guds billede og lighed. Ligesom det livløse skaberværks kræfter kan anrette store skader når de slår sig løs — tænk for eksempel på tornadoer, orkaner, tidevandsbølger og lynnedslag — således også med de mentale, følelsesmæssige og fysiske evner og kræfter som Skaberen har udrustet os med; hvis ikke de holdes under kontrol, kan de gøre stor skade. — Ordsp. 25:28.
Skade forvoldt på grund af manglende selvbeherskelse
6. Nævn eksempler på de dårlige følger af manglende selvbeherskelse.
6 Hvorhen vi end retter vort blik, mod verden omkring os eller mod tidligere tiders historie, ser vi de dårlige resultater af at mænd, kvinder og unge mennesker (i særdeleshed) ikke har udvist selvbeherskelse. De chokerende meddelelser om massemord der bringes i aviser, radio og fjernsyn, er eksempler på at nogle mennesker ikke har kunnet undertrykke en stærk tilskyndelse til at give luft for deres had eller skuffelse ved at myrde. Menneskers manglende selvbeherskelse er også skyld i kønssygdommenes udbredelse, i at mange børn fødes uden for ægteskab, og i mange ægteskabelige uoverensstemmelser der resulterer i separation og skilsmisse. Det siges at der under første verdenskrig var flere soldater som blev gjort ukampdygtige på grund af kønssygdomme end på grund af fjendens kugler, og i en rapport for nylig om Vietnamkrigen meddeltes det at over 25 procent af soldaterne var blevet smittet med disse sygdomme. Og hvad er drukkenskab andet end manglende beherskelse af trangen til alkoholiske drikke? Hvor ofte er manglende selvbeherskelse ikke skyld i en bilulykke, som for eksempel når chaufføren bliver irriteret eller lader sin opmærksomhed fange af andre ting? Gang på gang har det vist sig at ulykker skyldes uforsigtighed hos „mennesker som lader sig lede af pludselige indskydelser“ — mennesker som mangler selvbeherskelse.
7, 8. (a) Hvordan tjener Eva og Kain som advarende eksempler i denne henseende? (b) Hvilke andre eksempler kan hentes fra Bibelen?
7 Bibelen indeholder mange advarende eksempler på hvad manglende selvbeherskelse har ført til. Evas tilfælde er blandt de første. Hun „blev . . . var, at træet var godt at spise af, en lyst for øjnene og godt at få forstand af“, og i stedet for at udvise selvbeherskelse gav hun efter for fristelsen og spiste af frugten. (1 Mos. 2:16, 17; 3:2-6) Kain blev advaret om ikke at lade sig beherske af sin vrede men at blive herre over den; men han undlod at udvise selvbeherskelse og dræbte sin broder, mistede håbet om det evige liv og blev den første af en lang række mordere — alt sammen på grund af manglende selvbeherskelse. — 1 Mos. 4:5-7; 1 Joh. 3:12.
8 Af Lot og hans familie krævedes der ligeledes selvbeherskelse da de skulle flygte ud af den dødsdømte by Sodoma og ikke måtte se sig tilbage. Lots hustru viste ikke selvbeherskelse, og det blev hendes undergang. Jesus fremholdt hende som et advarende eksempel for sine disciple. (1 Mos. 19:17, 26; Luk. 17:32) På sit dødsleje gav Jakob sin førstefødte søn, Ruben, en skarp irettesættelse fordi han ikke havde udvist selvbeherskelse men åbenbart havde ladet sig friste af en af sin faders medhustruer. ’Han skummede over som vandet’ og besmittede sin faders leje. (1 Mos. 49:3, 4) Kong Saul forspildte sin ret til kongedømmet over Israel fordi han ikke beherskede sin utålmodighed og ventede til profeten Samuel kom og ofrede et brændoffer på et tidspunkt da landet befandt sig i en kritisk situation. (1 Sam. 13:8-14) I nogle af Jehovas mest trofaste tjeneres liv har der også været tidspunkter hvor de har undladt at udvise selvbeherskelse — til stor og varig sorg for dem selv! Alle disse advarende eksempler understreger over for os nødvendigheden af at udvise selvbeherskelse. — 1 Mos. 9:20, 21; 4 Mos. 20:7-13; 2 Sam. 11:1–12:15.
Eksempler på selvbeherskelse
9, 10. Hvem er det største eksempel for os med hensyn til at udvise selvbeherskelse, og på hvilke måder har han lagt denne egenskab for dagen?
9 På den anden side giver Guds ord os også mange gode eksempler som kan styrke vor beslutning om at udvise selvbeherskelse. Det ypperste af disse er Jehova, Guds eget eksempel. Udviser Jehova Gud selvbeherskelse? Ja, han siger selv: „En evighed lang har jeg tiet, været tavs og lagt bånd på mig selv.“ (Es. 42:14) Det utro Israel fortjente at blive straffet med det samme, men Jehova lagde bånd på sig selv. Mange mennesker som er uvidende om Jehovas egenskaber og hensigter klager over at han tillader ondskab og lidelse; de forstår ikke at det er et udtryk for stor selvbeherskelse fra hans side og at han har sine vise og kærlige grunde til det. Hvordan kan man imidlertid sige at det er et udtryk for selvbeherskelse?
10 Jehova Gud har ubegrænsede kræfter til sin rådighed. Han kan gøre brug af dem på en hvilken som helst måde og på et hvilket som helst tidspunkt det behager ham. Men han gør kun brug af sin magt på en retfærdig, klog og kærlig måde. Han er langmodig, sen til vrede, sådan som hans ord siger, og hvad er dette andet end at han udviser selvbeherskelse og holder sin retfærdige harme i tømme? (Sl. 103:8; 145:8; Jer. 15:15; Joel 2:13; Jon. 4:2; Nah. 1:3) Han ventede 120 år før han udslettede den onde slægt i Noas dage, og han ventede i århundreder før han til sidst eksekverede dommen over det utro Israel i 607 f.v.t. (1 Mos. 6:3; 2 Krøn. 36:15, 16) Satan og hans dæmoner samt deres redskaber og marionetter blandt menneskene udfordrer bestandig Jehovas retfærdighedssans, lader hånt om hans myndighed og krænker ham ved gudsbespottelse, bagvaskelse og oprør. Jehova har følelser, sådan som Bibelen viser. Mon han ikke oprøres over alt dette? Jo, i allerhøjeste grad! Alligevel har han udholdt det i årtusinder; han har udvist selvbeherskelse på grund af sin visdom og kærlighed.
11. Ved hvilke lejligheder har Jesus sat et godt eksempel med hensyn til at udvise selvbeherskelse?
11 Der hersker ingen tvivl om at Guds søn, Jesus Kristus, er det største eksempel blandt menneskene med hensyn til at udvise selvbeherskelse. På intet tidspunkt under sin jordiske tjeneste mistede han kontrollen over sine evner, kræfter og følelser; han hverken talte eller handlede overilet eller uklogt. Der siges om ham at han „ikke skældte igen, når han blev udskældt, ikke truede, når han led ondt“. (1 Pet. 2:23) Dette krævede selvbeherskelse! Vi læser også i Mattæus 27:13, 14: „Da siger Pilatus til ham: ’Hører du ikke alt det, de vidner imod dig?’ Men han svarede ham end ikke på et eneste spørgsmål, så landshøvdingen undrede sig meget.“ Dette var højst usædvanligt. Men Jehovas profet havde forudsagt at når han blev ført for retten ville han ’ikke oplade sin mund’, og derfor beherskede Jesus sig og sagde ikke et ord til trods for alle de falske anklager som blev slynget imod ham. Jesus satte i sandhed et storslået, ja, et fuldkomment eksempel med hensyn til at udvise selvbeherskelse, og især under prøve, som for eksempel når man stilles for de styrende i et land! — Es. 53:7.
12-14. Hvordan udviste Josef selvbeherskelse? Gideon? Kong Saul? Daniel og hans tre venner?
12 Som en tilskyndelse til at efterligne Jesus Kristus og udvise selvbeherskelse tjener også det udmærkede eksempel som ufuldkomne mennesker, skrøbelige som os selv, har sat. Herom vidner mange beretninger i Guds ord. Josef satte et godt eksempel dengang Potifars hustru gjorde tilnærmelser til ham. (1 Mos. 39:7-20) Dommeren Gideon er et andet udmærket eksempel fra fortiden. Efter at have vundet sejr over midjanitterne stod han over for de misundelige efraimitter, som prøvede at yppe kiv med ham ved at anklage ham falskeligt. Gideon kunne let i den første sejrsrus have mistet besindelsen og fortalt dem ’sin mening’ om dem, og dette kunne let have ført til en blodig kamp mellem israelitterne. Men han udviste selvbeherskelse og gav dem taktfuldt en kompliment, hvorefter de gik bort i fred. Han lod fornuften, ikke følelserne, diktere sine ord. — Dom. 8:1-3.
13 Skønt kong Saul senere mistede kongedømmet på grund af mangel på selvbeherskelse, som vi allerede har været inde på, viste han i begyndelsen at han ejede denne gode egenskab. Da han lige var blevet konge viste nogle „niddinger“ deres ringeagt for ham idet de spottende sagde: „Hvor skulle denne kunne hjælpe os?“ og de bragte ham ingen gave som en anerkendelse af at han var blevet indsat til konge over dem af Jehova Gud selv. Saul kunne have følt sig krænket; han kunne have skældt ud, raset eller givet dem en lærestreg, men han udviste selvbeherskelse og afstod fra at gøre noget ved sagen: „Han var, som han var døv.“ Hvor klogt at forholde sig tavs når man, provokeres! — 1 Sam. 10:27.
14 Også Daniel og hans tre unge venner kan nævnes. Da de var blevet ført som fanger til Babylon blev de fineste mad- og drikkevarer på kongens befaling sat frem for dem. Men selv om alle de andre fanger og babylonierne selv syntes godt om denne kost, udviste Daniel og hans tre venner selvbeherskelse og afslog at spise den fordi den var uren ifølge Moseloven. På grund af denne selvbeherskelse velsignede Jehova dem idet de viste sig at være klogere og visere end alle andre af kongens vismænd. Uden tvivl hjalp deres selvbeherskelse i dette tilfælde dem også således at da de kom ud for større prøver var de alle i stand til at stå fast og bevare deres integritet. — Dan. 1:8-20; 3:16-30; 6:4-29.
Nødvendigt at udvise selvbeherskelse med hensyn til mad og drikke
15-17. (a) Hvilken omstændighed forpligter kristne til at udvise selvbeherskelse? (b) Hvilke kendsgerninger, grunde og skriftsteder viser at der må udvises selvbeherskelse med hensyn til mad og drikke?
15 Der er mange og tvingende grunde til at kristne bør udvise selvbeherskelse. En af dem er at de har fået en „husholdergerning“ betroet. Som følge af at de har indviet sig til Jehova Gud er de husholdere eller forvaltere, og de har ikke alene privilegier og færdigheder at forvalte, men også deres tid, midler og kræfter. At løse opgaven på rette måde kræver selvbeherskelse, for eksempel med hensyn til mad og drikke. Det er indlysende at drankere og frådsere, som mangler selvbeherskelse, øder ikke alene deres penge men også deres tid og kræfter bort. (Ordsp. 23:20, 21) Men det vil være en fejltagelse at mene at så længe vi undgår disse yderligheder, udviser vi tilstrækkelig selvbeherskelse med hensyn til mad og drikke. Det er ikke så sikkert. Man har drukket for meget hvis man bliver snakkesalig eller søvnig, selv om man ikke ligefrem er beruset. Og man har spist for meget hvis det har gjort en sløv og døsig, selv om det ikke kan siges at man har frådset. Meget afhænger af omstændighederne.
16 Selvbeherskelse med hensyn til mad og drikke indbefattes i formaningen: „Enten I nu spiser eller drikker, eller hvad I gør, så gør det alt til Guds ære!“ (1 Kor. 10:31) Den kristne lever ikke for at spise, som om bordets glæder var det bedste i livet. Det er de ikke! Kristne skulle være villige til at sætte bordets glæder til side for den gode nyheds skyld. Almindelig, enkel kost, som spises med måde, er det bedste for legemet. Det er også det mest økonomiske. For de kristnes vedkommende bør dette ikke bagatelliseres, for beskedne spisevaner kan betyde forskellen mellem at forblive i heltidstjenesten og at gå ud af den. Det kloge råd lyder: „Når du sidder til bords hos en stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig, og sæt dig en kniv på struben, ifald du er alt for sulten.“ — Ordsp. 23:1, 2.
17 Kristne skulle være villige til at udvise selvbeherskelse ved bordet til fordel for Rigets interesser. Hvor meget får vi ud af et foredrag hvis vi er søvnige og døsige som følge af at vi lige har spist et stort måltid? Vi ønsker ikke at være blandt dem om hvem det siges at „bugen er deres gud“ eller at de „tjener deres egen bug“, vel? Her er Jesu ord på sin plads: „Vogt jer, at jeres hjerter ikke nogen sinde sløves af svir og drukkenskab og timelige bekymringer, så den dag kommer pludselig over jer.“ At udvise selvbeherskelse med hensyn til mad og drikke hører med til gudsfrygten, som er nyttig til alt og har forjættelse både for det liv som nu er (nogle læger mener at næsten alle moderne degenerationssygdomme skyldes at folk spiser for meget) og for det som kommer. — Fil. 3:19; Rom. 16:18; Luk. 21:34, 35; 1 Tim. 4:8.
18. På hvilke to måder hjælper selvbeherskelse med hensyn til mad og drikke os til at beherske vore tilbøjeligheder?
18 Selvbeherskelse ved bordet hjælper os desuden til at udvise selvbeherskelse i vore tilbøjeligheder, og det på to måder. For det første fordi selvbeherskelse på ét område hjælper os til at udvise selvbeherskelse på andre områder. For eksempel har en kendt kristen forkynder som var meget glad for jordnødder fortalt at han altid havde nogle i sin lomme men aldrig spiste dem, netop med det formål at opøve selvbeherskelse. Ved at lære at beherske sin svaghed for jordnødder lærte han at udvise selvbeherskelse med hensyn til andre ting. Og for det andet: jo mere tilbageholdende en mand er med hensyn til sine spisevaner, jo mindre er sandsynligheden for at han vil blive plaget af et stærkt kønsligt begær, endnu et område hvor man må udvise selvbeherskelse. Som det så udmærket er blevet sagt: ’Jo kraftigere den vellystige er, jo stærkere er hans tilbøjelighed til det onde.’
Nødvendigt at udvise selvbeherskelse i forholdet mellem kønnene
19. (a) Hvad synes kendsgerningerne at tyde på er den største udfordring til vor selvbeherskelse? (b) Hvad er grunden hertil, og hvorfor kan man alligevel heri se et udtryk for Jehovas kærlighed?
19 Det er endnu mere påkrævet og en hel del sværere at udvise selvbeherskelse i forholdet til det modsatte køn end med hensyn til mad og drikke, og konsekvenserne af manglende selvbeherskelse på dette område er langt alvorligere. Man kan godt sige at det udgør den største udfordring af alle. Hvert år udstødes tusinder af indviede kristne i hele verden fordi deres adfærd over for det modsatte køn ikke har været passende for kristne. Grunden hertil ses let når man betænker hvilke kræfter der her er tale om. Jehova Gud befalede ikke alene det første menneskepar at blive frugtbare og mangfoldige, men han nedlagde samtidig i hvert køn en så stærk tiltrækningskraft over for det andet køn at der aldrig ville blive nogen fare for at menneskeslægten ville begå selvmord ved at undlade at gøre brug af dens forplantningsevne på grund af de byrder der var forbundet med familielivet. Dette var samtidig endnu et vidnesbyrd om Jehova Guds kærlighed, for han gjorde tiltrækningskraften mellem kønnene til noget yderst behageligt. Han gjorde det muligt for enhver, uanset økonomiske forhold, at glæde sig ved en af livets største velsignelser, for den ville hverken afhænge af begavelse eller rigdom. — 1 Mos. 1:26-28; 2:18-24.
20, 21. (a) Hvorfor har Jehova Gud givet love vedrørende kønslivet? (b) Hvad siger Guds ord om dem der overtræder hans love i denne henseende?
20 Men til denne gave knyttede Skaberen også forstandigt, retfærdigt og fornuftigt visse begrænsninger; ikke vilkårligt, men til menneskets eget gavn, og i særdeleshed til gavn for kvinden, det svagere kar, og til gavn for det afkom som ville blive resultatet af denne velsignelse; han forbød utugt og ægteskabsbrud. Ligesom menneskets behov for mad og drikke ikke giver mennesket ret til hverken at stjæle eller at gøre sig til frådser eller dranker, således må det seksuelle behov ikke tilfredsstilles på en måde der behager mennesket uden hensyn til Guds love eller de konsekvenser det måtte få for personen selv eller andre. Det kræves altså af os at vi udviser selvbeherskelse med hensyn til hvordan vi lader denne drift ytre sig i tanke, ord og handling. Det er grunden til at Guds ord siger formanende til ægtemænd: „Drik vand af din egen cisterne og rindende vand af din brønd.“ — Ordsp. 5:15-23.
21 Ja, at vække og tilfredsstille kønsdriften fremkalder en behagelig fornemmelse, og derfor er det faldne menneskehjertes higen stærk i den retning. Men hvis ikke denne trang tilfredsstilles inden for ægteskabets grænser, betegnes det i Bibelen som „kødets gerninger . . . utugt, urenhed, løsagtighed“, der alt sammen afskærer et menneske fra at få del i Guds riges velsignelser, sådan som der står: „Men utugt og al slags urenhed eller havesyge bør end ikke nævnes iblandt jer, som det sømmer sig for hellige, . . . Thi det skal I vide, at ingen utugtig eller uren eller havesyg — det er det samme som en afgudsdyrker! — har lod og del i Kristi og Guds rige.“ — Gal. 5:19-21; Ef. 5:3, 5.
22. Hvilke formaninger giver Bibelen mænd og kvinder med hensyn til forholdet mellem kønnene, og hvad ligger der i disse formaninger?
22 Kristne mænd bør i særdeleshed være agtpågivende over for at udvise selvbeherskelse i tale og handling, så de ikke vækker urene tanker hos det modsatte køn, eftersom der synes at være en tendens hos manden til at ville forføre. Kristne kvinder må på deres side passe på at de er „værdigt klædte med blufærdighed og ærbarhed“. Ligesom mandighed tiltaler kvinder, således tiltaler kvindelighed mænd, men hvis ikke kvindeligheden forenes med ærbarhed vækker den urene tanker. Miniskørter kan næppe siges at være ærbare. Jesu ord i Mattæus 5:28 indeholder også en formaning til kvinder. Hvordan det? På den måde at kristne kvinder har pligt til ikke at klæde sig udfordrende, ikke at friste mændene til vedvarende at se på dem og på den måde føle en stolt nydelse ved at de formår at appellere til en mands sanser. Og når en mand forsynder sig mod dette skriftsted bliver han ikke alene selv skyldig men kan også vække følelser til live i kvinden så hun bliver skyldig. Det er klart at både mænd og kvinder i den kristne menighed må gøre deres del hvis formaningen om at ældre kvinder skal behandles „som mødre“ og unge kvinder „som søstre, i al renhed“, skal overholdes. — 1 Tim. 2:9; 5:1, 2.
Selvbeherskelse på andre områder
23, 24. På hvilke andre områder må kristne udvise selvbeherskelse, og af hvilke grunde?
23 Skaberen har ikke pålagt dyrene pligten til at udvise selvbeherskelse. Ved blot at følge deres instinkt kan de opretholde livet, leve deres tilmålte tid og tjene det formål Gud har med dem. Men det er anderledes med mennesket. Jehova Gud har udrustet mennesket med forstand, med en samvittighed og med en vilje, evner som imidlertid er blevet svækket ved syndefaldet. Derfor må det ufuldkomne menneske til stadighed tugte sig selv for ikke hæmningsløst at hengive sig til alt hvad det måtte finde behag i. Der er således intet forkert ved adspredelser i sig selv, ved sport, en hobby og lignende, HVIS de holdes under kontrol, det vil sige inden for de rette rammer, og HVIS man udviser mådehold. Men hvis man ikke kan vise mådehold i nydelsen af disse goder, det være sig en hobby eller at se fjernsyn, er det bedre helt at undvære en sådan adspredelse end at den bliver en snare for en. — Mark. 9:43-48.
24 Det samme kan siges om et menneskes verdslige beskæftigelse. Det kan være et interessant arbejde som stiller krav til ens evner, eller det kan være en indbringende forretningsvirksomhed der giver adgang til mange goder. En sådan beskæftigelse kan gøre et menneske til „tvangsarbejder“; han udviser ikke selvbeherskelse men lader sig fuldstændig opsluge af sit arbejde. Den slags mennesker kommer ofte til at lide af for højt blodtryk eller dårligt hjerte. Mange mennesker har også svært ved at udvise selvbeherskelse med hensyn til anskaffelse af materielle ting. Påvirkede af forretningsfolkenes glatte tale foretager de ukloge indkøb og pådrager sig store gældsforpligtelser.
25. Hvad er vor opmærksomhed i det foregående blevet henledt på med hensyn til værdien og nødvendigheden af at udvise selvbeherskelse?
25 Det er rigtigt at værdien og nødvendigheden af at udvise selvbeherskelse næppe kan understreges for meget. Hvis ikke vi udviser selvbeherskelse vil alle de bestræbelser vi har gjort os som kristne måske vise sig at være forgæves. Mangel på selvbeherskelse førte menneskeslægten ind på syndens og dødens vej og har været årsag til fald for mange af Jehovas tjenere og voldt dem megen sorg. Men det er muligt at udvise selvbeherskelse, hvilket mange eksempler fra Bibelen viser. Især med hensyn til det vi finder glæde og behag i — som for eksempel mad og drikke, adspredelser og tilfredsstillelse af det seksuelle behov — har vi brug for selvbeherskelse hvis vi vil handle klogt og kærligt og gøre det rette.
[Illustration på side 510]
Nødvendigheden af at udvise selvbeherskelse kan illustreres med en bil: Der skal ikke blot være en motor i den, men man må også kunne bestemme dens fart og retning
[Illustration på side 511]
Vandfloden er et eksempel på at Gud udviser selvbeherskelse: Han ventede i 120 år før han udslettede den onde slægt
[Illustration på side 512]
Daniel og hans tre venner viste selvbeherskelse ved at nægte at spise kongens mad. Jehova velsignede dem for denne selvbeherskelse