Vi betragter verden

Bøgernes bog

Hvilken bog har øvet den største indflydelse på mange menneskers liv? Ifølge et rundspørge angående læsevaner foretaget for Det Amerikanske Kongresbibliotek i forening med en bogklub er Bibelen den bog der har påvirket folk mest. Men svarene fra 2032 medlemmer af bogklubben som blev offentliggjort sidste år i november, viste også at svargiverne tilbragte 9 timer om ugen med at læse bøger og 12 timer med at se fjernsyn. Man fristes dog til at spørge: Hvor megen tid bruges der mon på bibellæsning?

Alkoholisme — en dobbeltbyrde

Alkoholisme er lige så ødelæggende for økonomien i ulande som inflation, gæld og dårlig ledelse, lyder konklusionen i en rapport fra Worldwatch Institute som er omtalt i det hollandske tidsskrift Onze Wereld. På Papua Ny Guinea går 30 procent af en gennemsnitsfamilies indkomst for eksempel til alkoholforbrug, mens folk i det afrikanske land Burkina Faso bruger 44 procent af deres indtægt på øl. Da alkoholikerne ikke er i stand til at dyrke jorden er de „en stærkt medvirkende årsag til fødevaremangelen“. Værst går det ud over deres børn. I én by i Guatemala lider en tredjedel af alle børn af underernæring som følge af forældrenes alkoholmisbrug. Men Onze Wereld gør opmærksom på at alkoholismen i virkeligheden er en dobbeltbyrde: Nationalindkomsten falder og sundhedsomkostningerne stiger. På Trinidad lider for eksempel 47 procent af alle mænd som indlægges på landets største hospital, af helbredsproblemer som følge af alkoholisme.

Racefordomme i Europa

Den hidtil største undersøgelse af europæeres racefordomme har vist nogle ubehagelige tendenser. „Mange af de 13.000 adspurgte i 12 europæiske lande havde et fjendtligt syn på minoriteter i deres hjemland,“ oplyser bladet The European. Fordommene beror på forskelle i hudfarve, antisemitisme, økonomiske faktorer og gamle territorialstridigheder. Undersøgelsen viser at tyskere ikke er vellidte i Polen, og vice versa. Ungarere bryder sig ikke om rumænere. Bulgarere har antipati mod tyrkerne, som engang regerede over dem. Andre årsager til spænding er religion. „Nordafrikanerne er ude på at indføre islam i Frankrig,“ klager en fransk taxachauffør. Planerne om at skabe et forenet og fredeligt Europa har tydeligvis lange udsigter.

Ny form for butikstyveri

I Sydafrika medfører landboernes fortsatte tilflytning til byerne en stadig tiltagende arbejdsløshed. Og da den stigende inflation blot gør ondt værre, tyr flere og flere til en usædvanlig form for butikstyveri for at holde sulten fra døren. Der er „flere åbnede pakker på hylderne end før,“ oplyser tidsskriftet Security Focus. „Flere og flere er nu så sultne at de kommer ind og spiser hvad de kan finde i butikken. Risikoen for at blive pågrebet er lille, og de får fyldt noget i deres slunkne maver.“

Aktiv religiøsitet — „noget der hører fortiden til“

To ud af tre europæere hævder at tro på Gud, hed det på en konference om europæernes religion der blev afholdt i Torino sidste år i oktober. Italienerne og spanierne siges at være mest religiøse. Men hvorfor er flertallet af europæere egentlig religiøse? Ifølge det italienske dagblad La Stampa mener forskere at „nutidens religiøsitet er svag og ikke særlig ortodoks, men meget individualistisk, og i [denne religiøsitet] kan enhver finde sin egen niche“. Nutidens religiøsitet forekommer imidlertid noget selvmodsigende. I Tyskland betragter for eksempel mindre end 60 procent af befolkningen sig som religiøse, men 92 procent lader deres børn døbe. I Italien anser 83 procent sig selv for religiøse, men 53 procent kommer ikke til gudstjenesterne. Ifølge eksperter har religiøsiteten gennemgribende ændret karakter. „Det sidste årti har været præget af stigende uoverensstemmelse mellem tro og udøvelse, eller som sociologerne ville udtrykke det, ’mellem religiøs tro og religiøst tilhørsforhold’,“ siger La Stampa. „Den aktive troende er stort set blevet noget der hører fortiden til.“

Svejsearbejdere i fare

Undersøgelser af langtidsvirkningerne efter svejsearbejde har afsløret nogle foruroligende kendsgerninger. Først og fremmest er der efter sigende flere tilfælde af lungekræft blandt svejsere end i befolkningen som gennemsnit. En artikel med titlen The Dark Side of Welding (Den mørke side ved svejsning) i det sydafrikanske tidsskrift Safety Management, opregner mindst ti forskellige sundhedsfarlige metaller og dampe som er almindelige i forbindelse med svejsning. Tidsskriftet siger at høje koncentrationer af kadmiumdampe kan fremkalde „irritation af luftvejene og væske i lungerne“ og tilføjer at „hvis man i lang tid er udsat for små koncentrationer kan det forårsage lungeemfysem og beskadige nyrerne“. Ifølge Safety Management er brug af åndedrætsværn og opretholdelse af „god ventilation“, for eksempel med udsugningsanlæg, den bedste beskyttelse mod svejseskader.

Ikke hjemme

Australiens største kirker har foretaget en undersøgelse af hvor mange der kommer i kirken. En skribent der behandler religiøse emner i avisen The Weekend Australian har fundet nogle alvorlige fejl ved undersøgelsen og skriver: „I de sidste 20 år har jeg kun fået besøg af de lokale kirker ved tre lejligheder. Hver gang var det for at finde ud af mit kristne standpunkt i en undersøgelse der blev foretaget for at skille får fra bukke. . . . Præstens besøg i hjemmet er naturligvis for mange kirker ren fortid, hvilket begrundes med at folk aldrig er hjemme, eller at præsten har for travlt. . . . I dag er det mere sandsynligt at det er mormonerne, Jehovas vidner eller en anden ’sekt’ der banker på, de der af andre kristne ofte betragtes som uortodokse eller det der er værre. . . . Ulykkeligvis er sekterne langt bedre til at evangelisere, eftersom de taler om deres tro.“

Tvangsindlagt til reklamer

Det sker ofte at man bliver bedt om at vente når man ringer et firma op. Nu er nogle firmaer begyndt at bombardere folk med reklamer i ventetiden. Nogle påstår at dette sker selv når de kunne have været stillet direkte ind. Et amerikansk firma har imidlertid erstattet de afspillede budskaber med levende stemmer i et forsøg på at berolige kunderne. Eftersom firmaet modtager mere end 13.000 opkald om dagen må kunderne ofte vente ti minutter eller mere. Ifølge The Economist er der nogen der i ventetiden snakker med kunderne, spiller beroligende musik, oplyser klokken og giver trafikmeldinger foruden at de oplæser reklamer. De giver også indimellem en prognose om hvor længe der vil gå før kunden kommer igennem og kan få sit spørgsmål besvaret. Firmaet siger at det ikke alene har færre irriterede kunder men også har en konkurrencefordel på grund af sin tjenesteydelse og endda kan rette sine reklamebudskaber mod specifikke kunder.

Bedre børnepleje

Den brasilianske delstat Ceará har ved at følge vejledningen fra UNICEF (FN’s børnefond) „sænket børnedødeligheden i sit område fra 95 til 65 dødsfald pr. 1000 børn,“ oplyser Newsweek. En repræsentant for UNICEF siger: „Intet land og ingen stat har nået så fantastiske resultater på så kort tid som delstaten Ceará.“ Newsweek beretter at 4000 sundhedsmedarbejdere efter 80 timers oplæring drog ud på landet til fods, på cykel, på hesteryg, æselryg eller med kano for at undervise mødre i grundlæggende babypleje, for eksempel i værdien af at amme. Efter at være blevet undervist i hvordan man blander en oral rehydratiseringsopløsning af sukker, salt og vand sagde en moder til tre børn overrasket: „Jeg troede at det var meget mere indviklet.“

Indianeres rettigheder

I århundreder har ianomami-indianerne boet i et vidtstrakt område ved den brasiliansk-venezuelanske grænse. Området, som er dækket af Amazonjunglen, er seks gange større end Belgien. Det er desuden rigt på guld og tin — hvilket har lokket erhvervsfolk til. Det brasilianske tidsskrift Veja skriver at Venezuelas præsident, Carlos Andrés Pérez, for nylig har underskrevet to dekreter der giver området på den venezuelanske side af grænsen status som biosfære-reservat og nationalpark, hvorved ianomamiernes rettigheder til landet beskyttes. Han har også ’forvist de hvide fra deres land som i årtier har forsøgt at få fat på henholdsvis deres sjæle — missionærerne — og deres mineralforekomster — guldgraverne’. Nogle økologer hylder dette som „en fantastisk beslutning“.