Hvad siger Bibelen?

Bør man lade små børn døbe?

„DA JEG havde fået mine børn, skyndte jeg mig at lade dem døbe,“ fortæller en moder. „Somme tider spekulerer jeg på om det er det rigtige jeg har gjort.“ Hvorfor? Fordi to af hendes tre børn har forkastet hendes tro.

Hvis du har børn har du måske haft lignende betænkeligheder ved at døbe dem til din tro. Hvis det er tilfældet, har du sikkert bemærket at kirkernes ledere — katolikker såvel som protestanter — ikke har gjort noget videre for at berolige dig. De giver tværtimod næring til folks skepsis ved at kaste sig ud i verbale slagsmål over barnedåben. De reformvenlige kalder barnedåben et levn af middelalderlig overtro, mens mere konservative kirkefolk siger at det er „i modstrid med den kristne holdning“ at forkaste barnedåben.

Diskussionens forløb viser at kirkelederne blot har „hengivet sig til en følelsesmæssig rus som erstatning for holdbare argumenter“. (Infant Baptism and the Covenant of Grace af Paul K. Jewett) Kun i Guds ord kan man finde velbegrundede svar på sine spørgsmål om barnedåben.

Kommer de udøbte i helvede?

De fleste af dem der går ind for barnedåben forsøger at begrunde deres holdning med Jesu ord i Johannes 3:5: „Hvis et menneske ikke fødes som følge af vand og ånd, kan det ikke komme ind i Guds rige.“ De fremfører at eftersom vanddåben er en betingelse for at man kan komme i himmelen, bør man lade små børn døbe for at skåne dem for lidelserne i helvedes flammer, eller for et ophold i limbus.a

Bibelen siger imidlertid at ’de døde slet ingen ting ved’. (Prædikeren 9:5; jævnfør Salme 146:4.) Når de døde ikke er ved bevidsthed kan de naturligvis heller ikke føle smerte. Derfor behøver forældre ikke at frygte for grufulde konsekvenser hvis de ikke lader deres børn døbe.

Så er der bekymringen for at de udøbte ikke kan komme i himmelen. Dette betyder imidlertid ikke at de ikke kan blive frelst. Jesus sagde: „Jeg har andre får, som ikke hører til denne [himmelske] fold.“ (Johannes 10:16) Her, og i en billedtale nedskrevet i Mattæus 25:31-46, viste Jesus at også nogle der ikke har håb om himmelsk liv, vil blive frelst. Hvor vil de da komme hen? Jesus sagde til den forbryder der hang på pælen ved siden af ham: „Du skal være med mig i Paradiset.“ — Lukas 23:43.

Var denne forbryder blevet ’født som følge af vand’ gennem dåben? Nej, og derfor kunne han ikke komme i himmelen. Hvor lå det ’Paradis’ da som Jesus omtalte? Husk at Gud satte de to første mennesker i et jordisk paradis og gav dem mulighed for at leve der for evigt. (1 Mosebog 1:28; 2:8) Adam og Eva valgte imidlertid at gøre oprør og blev derfor udvist af deres smukke hjem. Var det jordiske paradis dermed gået tabt for altid? Nej, for Bibelen viser at Gud til sin tid vil genoprette Paradiset på jorden. (Mattæus 5:5; 6:9, 10; Efeserne 1:9-11; Åbenbaringen 21:1-5) Og det er til liv i dette paradis på jorden at de fleste af dem der er døde — deriblandt de små børn — vil få en opstandelse. — Johannes 5:28, 29.

Skal man være døbt for at få del i denne jordiske opstandelse? Nej, ikke nødvendigvis. Mange er døde i åndelig uvidenhed. (Jævnfør Jonas 4:11.) De har aldrig haft mulighed for at lære om Gud, og har derfor ikke kunnet indvi sig til ham. Er de for evigt fortabte? Nej, for apostelen Paulus sagde: „Der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige.“ (Apostelgerninger 24:15) Der vil uden tvivl være små børn blandt alle disse opstandne. Påstanden om at dåben er en nødvendighed for at børn kan blive frelst, er derfor fuldstændig ubegrundet.

Omskærelse og dåb

De der går ind for barnedåben påpeger at børn i Israel blev omskåret kort efter fødselen. (1 Mosebog 17:12) De hævder at dåben er trådt i omskærelsens sted som et middel til frelse af børn.

Men tjente omskærelsen som et frelsesmiddel? Nej, den var et synligt tegn på den pagt som Gud havde indgået med Abraham. (1 Mosebog 17:11) Dertil kommer at det kun var drengebørn der blev omskåret. Hvis dåben svarer til omskærelsen, burde man da ikke undlade at døbe små piger? Sammenligningen halter tydeligvis. Vi må desuden huske at Bibelen udtrykkeligt befalede jødiske forældre at omskære deres sønner. Hvorfor har kristne forældre ikke fået en lignende befaling i forbindelse med dåben, hvis børnenes frelse står på spil?

Jesus sagde ganske vist: „Lad de små børn komme hen til mig . . . for Guds rige tilhører sådanne.“ (Markus 10:14) Men hermed mente Jesus næppe at himmelen skulle være befolket af børn. Den protestantiske teolog A. Campbell har om det himmelske rige sagt: „Det er ikke befolket af børn, men af mennesker der ligesom børn er lærvillige, ydmyge og sagtmodige.“

Troendes børn er „hellige“

Jesus sagde til sine disciple at de skulle ’gå ud og gøre disciple [eller elever] af folk af alle nationerne, idet de døbte dem’. (Mattæus 28:19) Det var altså dem der var gamle nok til at være disciple og modtage undervisning der skulle døbes. Sande kristne har også i dag det mål at oplære deres børn fra de er små, ikke at døbe dem mens de er små. (2 Timoteus 3:15) Når børn opdrages „i Jehovas tugt og formaning“ vil de efterhånden få tro. — Efeserne 6:4.

Indtil da behøver forældre ikke at være bange for at deres børns evige velfærd bringes i fare hvis de ikke døbes. I Første Korintherbrev 7:14 bekræfter apostelen Paulus at børn af en troende kristen er „hellige“. Det er de ikke fordi man har underkastet dem et eller andet formalistisk ritual, men fordi Gud barmhjertigt betragter dem som ’rene’ — så længe mindst én af deres forældre er en trofast kristen.

Det gode eksempel forældrene sætter ved at være trofaste, kan sammen med en bibelsk oplæring med tiden få børn til at beslutte at indvi sig til Gud og symbolisere dette ved vanddåben. Deres værdsættelse vil få dem til at følge dette op ved at yde Gud en ’fornuftmæssig hellig tjeneste’. (Romerne 12:1) Det formår et spædbarn ikke at gøre.

[Fodnote]