Hvordan de tjener som pionerer — praktiske erfaringer
„HVAD hindrer mig . . .?“ sådan lød indledningen til et spørgsmål om dåb som en ætioper stillede evangelieforkynderen Filip. — Apostelgerninger 8:36.
I dag kan vi stille et lignende vigtigt spørgsmål som berører mange kristne. Måske har du allerede selv overvejet dette spørgsmål. Det lyder: Hvad hindrer mig i at være pioner?
For dit vedkommende er spørgsmålet måske først og fremmest: ’Hvad hindrer mig i at begynde i pionertjenesten?’ Eller: ’Hvordan vil jeg kunne fortsætte som pioner?’ Uanset om det er det ene eller det andet, kan det være en hjælp at høre nogle erfaringer fra det virkelige liv. Lad os derfor lytte til nogle lykkelige pionerer der er blevet rigt velsignet.
En ændret livsform — tid og penge
For at blive pioner og fortsætte i denne tjeneste må du i kærlighed ønske at tjene Jehova med hele dit hjerte, hele din sjæl, hele dit sind og hele din styrke. (Mattæus 22:37-39) Du må have en dyb erkendelse af nødvendigheden af at forkynde Guds advarselsbudskab i dag og hjælpe mennesker ind på livets vej mens der endnu er tid. Og det er absolut nødvendigt at du har Guds hellige ånd og velsignelse. Men måske nærer du visse bekymringer, for eksempel for hvordan du skal få tid og penge nok. Mange har måttet ændre deres livsform og timeplan for at få tid til pionertjenesten. Det kan være nødvendigt at du tager andet arbejde, så du stadig kan klare dine udgifter som pioner. Er det muligt?
Det var det spørgsmål et ægtepar i Pomona, Californien, stod over for. Broderen forklarer at han ikke havde taget sandheden alvorligt, men „gik meget op i hård rockmusik og tog godt for sig af de våde varer“. Men et foredrag ved et kredsstævne i 1979 fik ham til alvorligt at spørge sig selv: ’Afspejler mit liv et virkeligt ønske om at den nuværende urene tingenes ordning må blive udskiftet?’ Efter at han og hans kone havde talt tingene igennem, erkendte de at de på adskillige områder ikke havde fulgt Bibelens vejledning, og de besluttede derfor at ændre deres livsform og arbejde på at blive pionerer. Han skriver: „I kan ikke forestille jer alle de forandringer vi måtte gøre. Vi solgte vores hus og flyttede ind i en beboelsesvogn. Vi holdt op med at gå i byen om aftenen og bruge en masse penge. Jeg solgte min forretning, som havde givet en bruttoindtægt på 2000 dollars om måneden, og fandt et job hvor jeg kun skulle arbejde to dage om ugen.“ Nu hvor de har været pionerer i næsten to år, siger han: „Jeg føler det som om en vældig byrde er blevet løftet af vore skuldre; som om vi er blevet befriet fra en fælde der havde lukket sig om os.“
En blind broder, Eleuterio Pinto, i Yucatán, Mexico, er 56 år gammel og har kone og børn. Hvilket arbejde har han? Han står op klokken fem om morgenen for at ordne kokosnødder. Han hugger den yderste skal på kokosnødden af med en machete (en stor, svær kniv), og med et spidst redskab laver han et hul i kokosnødden så kunderne kan drikke den forfriskende mælk indeni. Broder Pinto sælger sine varer fra klokken otte om morgenen til efter frokost, hvorpå han tager del i pionertjenesten, som han har kunnet glæde sig over i fem år.
I Sydafrika havde V. Standley planlagt at studere ved universitetet for at skabe sig en karriere inden for landbruget. Men efter at han var blevet et Jehovas vidne tjente han i flere år på Vagttårnets trykkeri, og senere blev han og hans kone specialpionerer. Da hun blev gravid måtte de gøre visse forandringer. De fik sig en billig lejlighed, og broder Standley fik deltidsarbejde hos et kontorrengøringsfirma. Senere flyttede de til et område hvor der var større behov for pionerer, og han var i stand til at åbne en afdeling af det samme firma, idet han stadig kun har deltidsarbejde. Han fortæller: „I dag har vi et meget hyggeligt hjem, vi får vore materielle behov dækket og vi har stadig den forret at være i heltidstjenesten. Jeg har gang på gang fået bekræftet sandheden i Davids ord om at være ung og blive gammel men aldrig ’se en retfærdig forladt’.“ — Salme 37:25.
Kan man begynde som pioner når man når pensionsalderen? Det har mange gjort. Men også her kan det være nødvendigt at gøre en særlig indsats og at foretage visse forandringer. Broder Balmaceda på Filippinerne blev således pensioneret fra sit arbejde for staten og så frem til at blive pioner. Men hvordan skulle han klare sig økonomisk? Han fandt ud af at det var en god idé at opdrætte svin, eftersom det gav ham en indtægt og en forholdsvis fleksibel arbejdstid. Han har nu set hvordan hans pionerånd har tilskyndet tre af hans familiemedlemmer til at tage denne privilegerede tjeneste op. Denne 70-årige pioner siger at han ’føler sig nærmere Jehova end nogen sinde før’.
Selv om man er funktionær i en virksomhed og får en god løn, kan det være nødvendigt at gøre visse forandringer. Sådan forholdt det sig med Shozo Mima, der var direktør for et driftigt japansk vognmandsfirma. Da broder Mima havde pionerånden, begyndte han som pioner mens han endnu var firmaets direktør. Han begyndte imidlertid at føle „at han som direktør for et firma og som pioner trællede både for Rigdom og for Jehova“. (Mattæus 6:24) Lidt efter lidt overdrog han sit arbejde til andre og fandt et job der ikke krævede så megen tid og opmærksomhed. Ved hjælp af det han tjente og det han havde sparet op, kunne han forsørge sin familie og være pioner. Ja, han følte at han burde bruge sit liv, ikke til at få et firma til at blomstre, men til at tjene Jehova endnu bedre.
Samarbejde i familien
Du synes måske at pionertjenesten er for stor en opgave til at du tør påtage dig den alene. Men så kan det være at din familie, også dine børn, kan række dig en hjælpende hånd. Mange erfaringer viser at det kan lykkes når en familie gør en fælles indsats for at hjælpe et eller flere af dens medlemmer til at være pioner; og det resulterer samtidig i meget lykkeligere familier.
Broder Kozo Sato i Japan er gift og har to børn i gymnasiet. Han drøftede sit inderlige ønske om at sætte et godt eksempel som ældste, med sin familie. Hvilken beslutning traf de? Han holdt op med at arbejde på en virksomhed der krævede en otte timers arbejdsdag. Derefter begyndte han for sig selv. Med hvad? Fire dage om ugen bruger han nogle få timer til at samle brugte aviser, blade og andet papir der kan sælges til genbrug. Og hver morgen bruger alle fire i familien en time eller deromkring til at gå med aviser. På denne måde — og ved samtidig at skære udgifterne ned — er det muligt for broder Sato at være almindelig pioner, og hans to børn har også sat sig dette mål.
Søster Toshiko Zenko, der også bor i Japan, har mistet sin mand, men må forsørge tre mindreårige børn. Hun har fået en del penge for et lille stykke jord, og de kan dække hendes husleje. For at få penge til mad og andre udgifter, arbejder hun to dage om ugen og er samtidig pioner. ’Hvordan virker samarbejdet i familien?’ spørger du måske. Hun forklarer at hendes to drenge „samarbejder glimrende om at købe ind, og klare husligt arbejde; de kan endog udskifte vægen i petroleumsovnen og pakningerne i vandhanerne“. Hendes datter hjælper med at lave mad og gøre rent. Pigen havde noget deltidsarbejde efter skoletid, men nu hvor hun er kommet ud af skolen er hun begyndt som pioner, idet hun skiftes med sin moder til at gå på arbejde. Alle fire i familien har planer om snart at være pionerer sammen.
Ja, hvis du har familie vil det sikkert være nødvendigt at alle samarbejder og støtter dig, for at du kan være pioner. Men hvilken glæde og tilfredshed giver det ikke! Og måske vil det også resultere i flere pionerforkyndere.
Der findes naturligvis ikke to mennesker hvis omstændigheder er ens. Men hvis dit motiv til at være pioner er kærlighed og hengivenhed, vil det måske være muligt for dig at nå dette mål, selv om der er vanskeligheder at overvinde. Tal med andre kristne om det, især med dem der er eller som har været pionerer. De har måske andre praktiske forslag til hvordan du kan være pioner.