Du kan tale til en forsamling!

NÅR Marie tænker tilbage på sit første forsøg på at tale til en forsamling, er det med et skævt smil på læben. „Lige efter at jeg var begyndt,“ fortæller hun, „så besvimede jeg!“

Dette er måske nok et af de mere sjældne tilfælde, men det viser udmærket hvordan mange har det med at skulle tale til en forsamling. Nogle betragter det som værre end døden! Det fremgår af en undersøgelse hvor man stillede spørgsmålet: „Hvad frygter du mest?“ Som forventet var det svarene „højder“, „økonomiske problemer“, „at flyve“, „alvorlig sygdom“ og „døden“ der lå højt på listen. Men øverst på listen — det allermest frygtede — var „at tale til en forsamling“!

Selv nogle af de kendte personer i Bibelen udtrykte i begyndelsen frygt for at tale offentligt. Jeremias sagde for eksempel: „Jeg ved jo ikke hvordan jeg skal tale, for jeg er kun en dreng.“ (Jeremias 1:6) Da Moses fik tildelt en opgave sagde han: „Jeg er ikke nogen veltalende mand; . . . jeg beder dig, send bud ved enhver anden du måtte sende.“ (2 Mosebog 4:10, 13) Både Jeremias og Moses blev imidlertid fremragende talere der var i stand til at tale for mægtige herskere og store folkemængder.

Sådan kan det også gå for dig. At tale offentligt er en latent evne som næsten alle kan udvikle. Du kan sikkert også overvinde din frygt for at tale til forsamlinger — ved at følge disse råd:

1. Undgå at „stemple“ dig selv

„Jeg er for genert.“ „Jeg er for ung.“ „Jeg er for gammel.“ „Jeg er for usikker.“ Disse udtalelser er som stempler man sætter på sig selv. Fælles for dem er at de hindrer én i at nå mål som egentlig ligger inden for ens rækkevidde.

Et sådant stempel vil ofte blive en selvopfyldende profeti i den forstand at den person der stempler sig selv som „genert“, til stadighed vil undgå de situationer der udfordrer hans generthed. Det vil så igen bestyrke ham i hans overbevisning — „jeg er genert!“ På denne måde skabes en ond cirkel hvor han hele tiden overbevises om at det stempel han har sat på sig selv er rigtigt. En psykolog har udtalt: „Hvis der er noget du mener at du ikke kan . . . så vil du opføre dig som om du ikke kan, og så kan du virkelig ikke.“

Dr. Lynne Kelly fra Hartford-universitetet (USA) har sagt at generthed er en tillært egenskab. Hvad der er tillært kan også aflægges igen. Det samme gælder usikkerhed, sceneskræk og andre ting der måtte hindre en i at holde offentlige taler.

2. Lad nervøsiteten arbejde for dig!

En skuespiller blev engang spurgt om hun, efter så mange års erfaring, stadig var nervøs når hun skulle optræde. „Ok ja,“ svarede hun. „Jeg får stadig sommerfugle i maven før hver eneste optræden. Men nu har jeg lært dem at flyve i formation.“

Målet er altså at kunne kontrollere sin nervøsitet, ikke at fjerne den helt. Hvorfor nu det? Fordi nervøsitet ikke kun er af det onde. Der er to former for nervøsitet. Den ene skyldes manglende forberedelse. Den anden er af en mere positiv art. Det er nemlig den form for nervøsitet der får én til at gøre sit bedste. Den viser bare at man er interesseret i det man har med at gøre. Men nervøsiteten skal naturligvis alligevel beherskes. Prøv følgende råd:

Tænk på dit foredrag som en samtale, ikke en forelæsning. „Det er bare almindelig tale, og vi taler jo hver dag,“ siger Charles Osgood, der er veteran inden for talerfaget. Publikum er den kollektive ’person’ som du taler med. Indimellem kan det være passende at være afslappet og smilende, ligesom hvis man talte med en enkelt person. Jo mere man gør brug af samtaleform, jo mere afslappet vil man blive. Man må dog huske på at visse anledninger og visse former for stof kan kræve en mere formel, alvorlig eller direkte fremholdelse.

Husk at tilhørerne er på din side. Selv når din nervøsitet kan ses, vil tilhørerne som regel være positivt indstillede. Betragt tilhørerne som dine venner. De vil dig det bedste. Se det som om de er gæster og du er deres vært. I stedet for at mene at de skal få dig til at føle dig godt tilpas, så sig til dig selv at det er dig, som vært, der skal få dem til at føle sig vel til mode. Ved at se det fra denne side kan du måske overvinde din nervøsitet.

Koncentrer dig om budskabet, ikke om dig selv. Tænk på dig selv som en budbringer, en der ganske simpelt skal aflevere et telegram. Det er ikke telegrafbudet der får den store opmærksomhed, nej, det er telegrammets indhold modtageren er interesseret i. Sådan er det også når man skal overbringe et budskab til en forsamling. Opmærksomheden vil primært samle sig om budskabet, ikke om den der overbringer det. Jo mere man går op i budskabet, des mindre vil man bekymre sig om sig selv.

Spis ikke for meget lige inden foredraget. En professionel taler mindes at han engang skulle holde et totimers foredrag. Lige forinden havde han indtaget et stort måltid. „Det blod som skulle have været i min hjerne, befandt sig i stedet i min mave, hvor det kæmpede med stegen og kartoflerne,“ fortæller han. Et stort måltid kan vise sig at være den værste fjende når man skal tale for en forsamling. Pas også på hvad du drikker. Koffein kan gøre dig ekstra nervøs, mens alkohol vil sløve dine sanser.

Det kan godt være at du altid vil mærke denne bølge af nervøsitet når du skal til at tale til en forsamling. Men efterhånden som du bliver mere rutineret vil du opdage at nervøsiteten forsvinder når først du kommer i gang med din tale.

3. Forbered dig!

„Et foredrag er en rejse med et bestemmelsessted, og der skal lægges en rute,“ har Dale Carnegie udtalt. „Den taler der ikke ved hvor han vil hen, kommer heller ingen vegne.“ For at nå dit mål må du være godt forberedt. Hvis taleren bare snakker er det ikke til gavn for tilhørerne. Men hvordan skal man forberede sig?

Undersøg og sortér. Gå aldrig let hen over forstudierne. „Der er kun én vej frem hvis man vil føle sig godt tilpas foran et publikum, og det er at vide hvad man taler om,“ siger en kommunikationsekspert, John Wolfe. Bliv ekspert i dit emne. Sørg for at samle meget mere materiale sammen end du overhovedet får brug for. Gennemgå det du har samlet og sortér det, skil ’avnerne’ fra ’kernerne’. Selv ’avnerne’ vil have tjent et formål — de gør dig mere sikker, for de underbygger de ting du vælger at fremholde.

Tænk. Tænk konstant over dit emne. Vend og drej det i dit hoved på alle mulige tidspunkter af dagen. „Tænk over det i syv dage; drøm om det i syv nætter,“ har Dale Carnegie sagt. Apostelen Paulus opfordrede Timoteus: „Giv bestandig agt på dig selv og din undervisning.“ Men før han sagde det havde han tilskyndet: „Grund over disse ting, fordyb dig i dem.“ Ja, en god taler er først og fremmest en der er god til at gennemtænke tingene. — 1 Timoteus 4:15, 16.

Fordyb dig i det indtil nødvendigheden og vigtigheden af at få afleveret dit budskab skubber din nervøsitet i baggrunden. Dét var grunden til at Jeremias sagde om sit budskab: „I mit hjerte blev det som en brændende ild lukket inde i mine knogler; og jeg blev træt af at holde igen, og jeg var ude af stand til at udholde det.“ (Jeremias 20:9) Og disse ord kommer fra samme mand som tidligere havde sagt: ’Jeg ved ikke hvordan jeg skal tale.’

Tænk på dine tilhørere. Tag dit mest præsentable tøj på. Vær opmærksom på at det du vil fremholde skal tilpasses dine tilhørere. Tag i betragtning hvem de er. Hvad er deres overbevisning? Hvad ved de i forvejen om emnet? Hvordan passer dit stof til deres daglige tilværelse? I samme grad som du tager hensyn til disse spørgsmål, vil dine tilhørere lytte. De vil betragte foredraget som ’skræddersyet’ til deres behov.

Gør dit bedste

I vore dages verden findes enhver tænkelig form for hurtige kommunikationsmidler. Alligevel bemærker bogen Get to the Point (Kom til sagen): „I de fleste situationer er den mest effektive form for kommunikation den der foregår fra menneske til menneske.“ De nævnte forslag kan hjælpe dig til at mestre denne form for kommunikation. Hold dig ikke tilbage af ubegrundet frygt. Du kan tale til en forsamling!

[Ramme på side 22]

Øvelser der kan dæmpe nervøsiteten

Hvis forholdene tillader at du kan udføre følgende øvelser, vil de hjælpe dig til at reducere nervøsiteten.

● Lav lidt fingergymnastik. Ryst dine fingre og arme. Træk skuldrene op til ørerne og slap af. Gentag øvelsen et par gange.

● Bøj hovedet forover, og lad det rulle fra side til side.

● Lad kæben køre fra side til side. Luk munden helt op.

● Nyn sagte mens du skiftevis rammer en høj og en lav tone.

● Træk vejret dybt og langsomt nogle gange.

[Ramme på side 23]

Forbedring af fremholdelsen

Tilpas dig publikums størrelse: Hvis du taler til en stor forsamling må du gøre dig mere ’synlig’ — større gestus og en mere energisk stemmeføring.

Tal med liv i stemmen. Tænk hvis du skulle lytte til et musikinstrument der kun frembragte én tone! Din stemme er et musikinstrument. Hvis din fremholdelse er éntonet — monoton — vil du trætte dine tilhørere.

Vær opmærksom på din holdning. En ludende holdning afspejler ligegyldighed. Hvis du derimod står for stift, røber det nervøsitet. Find den gyldne middelvej — afslappet og opmærksom, men hverken ligegyldig eller anspændt.

Brug gestus. Det virker ikke blot understregende, men gør musklerne afslappede, forbedrer vejrtrækningen, og giver stemmen og nerverne ro.

Beskeden påklædning. Husk at det er dig der skal overbringe budskabet, ikke dit tøj. Det betyder lige så meget (om ikke mere) hvad tilhørerne mener om din fremtoning, som hvad du selv mener.

Bevar øjenkontakten. Hvis du i et spil kaster en bold, ser du efter om den bliver grebet. Hver tanke i dit foredrag er som en ’bold’ du kaster ud til tilhørerne. Du kan se på deres reaktion om de har ’grebet’ den — et nik, et smil, et opmærksomt blik. Bevar en god øjenkontakt så du sikrer dig at dine idéer bliver ’grebet’.