Gode råd til dem der ammer
AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I NIGERIA
Hvis du, som mange andre mødre, har besluttet dig til at amme dit barn, har du samtidig valgt at gøre brug af en kærlig foranstaltning fra menneskehedens Skaber. Den mælk du producerer indeholder alle de næringsstoffer der er nødvendige for at fremme dit spædbarns vækst og udvikling. Den beskytter også mod de almindeligste infektionssygdomme. WHO (Verdenssundhedsorganisationen) siger derfor med rette: „[Modermælken] er den bedste ernæring et barn nogen sinde vil få. Den overgår samtlige erstatninger, deriblandt komælk, tørmælksblanding eller vælling.“
Som moder vil du også nyde gavn af at amme. Du spares for at skulle rengøre og sterilisere flasker og for at stå op midt om natten for at tilberede måltider. At give bryst gavner også rent fysisk, idet det hjælper dig til at tabe de overskydende kilo efter graviditeten og får livmoderen til at trække sig sammen til normal størrelse. Desuden tyder undersøgelser på at de kvinder der ammer deres børn, er mindre tilbøjelige til at udvikle brystkræft.
„Praktisk taget enhver moder kan amme sit barn,“ siger FN’s Børnefond. Så det kan du sikkert også. Men hvis det er første gang man prøver at amme, gør man måske den erfaring at det ikke er så nemt endda. Det skyldes at amning, skønt det er en naturlig proces, ikke foregår pr. instinkt, men er noget der skal læres. Det kan tage dage eller måske uger før moder og barn får indarbejdet en god og fornuftig døgnrytme.
Inden fødselen
Hvis tidligere forsøg på at amme ikke er faldet heldigt ud, kan man tale med mødre for hvem det er lykkedes. De kan hjælpe én til at undgå eller overvinde problemer, og styrke ens tillid til at man også selv kan gennemføre det.
Det er vigtigt både under og efter graviditeten at få tilstrækkeligt med hvile. Man må også sørge for at få en nærende kost. En brochure fra WHO, Breastfeeding, siger: „Mangelfuld ernæring før eller under graviditeten kan give fosteret dårlige vækstbetingelser. Det kan også betyde at moderen ikke er i stand til at oplagre nok af de fedtstoffer der senere er nødvendige for at danne mælk. Derfor har moderen behov for at få en alsidig kost under hele graviditeten og i ammeperioden.“
Det er også vigtigt at pleje brysterne. I de sidste måneder af svangerskabet bør man undlade at indsæbe brysterne når man bader. Kirtler i areola (det mørke parti omkring brystvorten) udskiller et antibakterielt fedtstof som beskytter brystvorterne mod infektion og holder dem fugtige. Sæbe kan udtørre brystvorterne og fjerne eller neutralisere dette fedtstof. Hvis huden på brysterne bliver tør eller irriteret kan man smøre den med en lindrende creme — dog ikke på selve brystvorten.
Tidligere anbefalede lægerne kvinder at ’hærde’ brystvorterne ved at frottere dem. Man mente det kunne forhindre at vorterne blev ømme når barnet blev ammet, men erfaringen har vist at det kun er til lidt gavn. Ømhed opstår som regel fordi man ikke lægger barnet korrekt til brystet.
Om en kvinde formår at amme sit barn afhænger ikke af brystets størrelse eller facon. Dog kan et spædbarn ikke få fat i en indadvendt eller flad brystvorte. Om ens brystvorter har en sådan form kan man finde ud af ved forsigtigt at klemme bag brystvorten med pege- og tommelfinger. Hvis brystvorterne ikke retter sig ud kan man tale med sin læge. Han anbefaler måske én at bruge et brystskjold, som er en enkel anordning der anvendes under graviditeten eller i pauserne mellem hver amning. Brystskjoldet kan ofte korrigere faconen på flade eller indadvendte brystvorter.
Efter fødselen
Man bør begynde at amme snarest muligt efter nedkomsten, helst inden der er gået en time. Nogle vil måske tænke at både moderen og barnet umiddelbart efter fødselen er for udmattede til at have personlig kontakt. Men moderen liver som regel op ved det, og den lille søger ivrigt brystets tryghed efter et par minutter hvor det har vænnet sig til det nye liv uden for moderens skød.
Den første mælk den nyfødte får fra moderen er en tyktflydende gullig substans ved navn kolostrum. Dette ’flydende guld’ er særdeles gavnligt for barnet. Råmælken indeholder sygdomsbekæmpende stoffer. Den er proteinrig og har et lavt indhold af kulhydrater og fedt, og er derfor en ideel kost for barnet i dets første levedage. Medmindre der opstår problemer der kræver lægebehandling, har barnet ikke behov for nogen anden form for ernæring. Men giver man samtidig barnet flaske, kan det miste interessen for modermælk, eftersom spædbørn finder det nemmere at sutte af en flaske.
Moderen begynder almindeligvis at producere mælk uden kolostrum efter to til fem dages forløb. På dette tidspunkt vil der være en forøget blodtilstrømning til brysterne, hvilket forstørrer dem og giver en del spænding. Det er dog helt normalt og amningen plejer at lette ubehaget. Men eftersom opsvulmede bryster nogle gange kan bevirke at vorterne bliver fladere, kan det være svært for barnet at sutte effektivt. Måske er man nødt til først at malke ud manuelt. Dette gøres med begge hænder idet man begynder udefra og masserer ind mod brystvorten.
Selv om man ikke kan registrere hvor meget mælk barnet får under amningen, er der ingen grund til bekymring. Moderens legeme er fuldt udrustet til at producere al den mælk et barn har behov for, selv hvis hun får tvillinger! Jo mere man ammer, des mere mælk kommer der. Det er én af grundene til at man ikke bør supplere brystmælk med modermælkserstatninger på flaske. Hvis man gør det vil barnet tage mindre mælk til sig fra moderen, og det vil igen betyde at hun producerer mindre mælk.
„Raske spædbørn er ikke nær så hjælpeløse efter fødselen som man før har ment. De er udmærket i stand til selv at afpasse måltidernes længde og hyppighed i samarbejde med moderen, hvis blot deres omgivelser ville tillade det,“ skriver Gabrielle Palmer i The Politics of Breastfeeding. Det ledende princip består i udbud og efterspørgsel. ’Efterspørgsel’ — barnet kræver mad og viser det som regel ved at græde. ’Udbud’ — moderen må dække barnets behov. I begyndelsen vil der være ’efterspørgsel’ hver anden eller tredje time. Man bør lade barnet få fra begge bryster hver gang man ammer. De fleste børn er 20 til 40 minutter om hvert måltid, men nogle børn kan lide at spise i ro og mag og med pauser. Sådanne børn kan være helt op til 60 minutter om at spise færdig. Man kan roligt gå ud fra at barnet får nok at spise hvis det får bryst mindst otte gange i døgnet, hvis man kan høre barnet synke mælken, og hvis barnet har otte eller flere våde bleer pr. dag efter femtedagen.
Det er meget vigtigt at lære at lægge barnet korrekt til brystet. Gør man ikke det, kan det bevirke at barnet enten ikke får mælk nok eller helt nægter at drikke.
Et andet meget almindeligt problem der opstår hvis barnet anbringes forkert, er revnede eller ømme brystvorter. I bogen Breastfeeding Source Book står der: „En væsentlig årsag til ømme brystvorter er at barnet ikke får ordentligt fat om hele brystvorten. Det afhænger i høj grad af hvordan barnets hoved ligger i forhold til brystet. Hold barnet tæt ind til brystet. Sørg for at hovedet er rettet direkte mod brystvorten (således at barnet hverken kigger op, ned eller til siden), så barnet ikke trækker vorten til den ene side.“
Man må sikre sig at barnets mund slutter tæt om hele brystets areola. Som retningslinje kan man sige at man holder barnet korrekt hvis hele barnets krop er vendt mod moderen, hvis barnet sutter godt til, er roligt og tilfreds, og hvis brystvorterne ikke bliver ømme.
Hvornår barnet vænnes fra
Allerede i løbet af de første få uger er der en nær kontakt mellem moderen og barnet, og de har haft tid til at finde en god og hyggelig døgnrytme. I de næste fire til seks levemåneder behøver barnet ikke anden mad eller væske end modermælk. Derefter kan man gradvis begynde at supplere med anden børnemad som grøntsagsmos, vælling eller frugt. Indtil barnet er ni eller ti måneder gammelt vil modermælk stadig være barnets hovedernæring; derfor er det altid godt at amme sit barn før det får fast føde.
Hvor længe skal man amme sit barn? Så længe som muligt, anbefaler WHO. Mange mødre fortsætter med at amme indtil barnet er godt et år gammelt eller mere, idet barnets velbefindende snarere end dets alder ligger dem på sinde. Bogen Mothering Your Nursing Toddler siger: „Det er ikke svært at se det behov børn har for at man fortsætter med at give bryst — man ser deres glæde når de ammes og deres utilfredshed når man forholder dem det. En indlysende men tvingende grund til at fortsætte med at amme er at glæde barnet.“
Vidnesbyrd om en kærlig Skaber
Når man måske er oppe for at amme sit barn midt om natten mens resten af familien sover, kan man have Skaberen af denne vise foranstaltning i tanke. Selv om man ikke fuldt ud forstår de komplicerede fysiske processer der foregår, må man erkende at den vidunderlige evne til at kunne amme er et tydeligt bevis på hans visdom og kærlighed.
Ja, modermælken er det bedste man kan give spædbørn. Den dækker alle de næringsbehov et spædbarn har i dets første levemåneder. Samtidig er den et „universalmiddel“ der beskytter mod sygdomme. Modermælken er ufarlig, hygiejnisk, klar til brug, og er tilmed gratis. Overalt er den lige for hånden, og produktionen af den stiger i takt med barnets vækst.
Hertil kommer at amning er en dejlig oplevelse for både moder og barn. Ud over at moderen giver sit barn mad, er den direkte berøring mellem barnets mund og moderens hud, samt den fysiske varme der udstråles under amningen, med til at knytte kærlige og inderlige bånd mellem dem.
Skaberen af denne vidunderlige foranstaltning bør i sandhed lovprises. Mange vil uden tvivl give salmisten David ret når han siger: „Jeg vil prise dig fordi jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt. Underfulde er dine værker.“ — Salme 139:14.
[Ramme på side 12]
Hvordan fædre kan hjælpe
• Lad din hustru vide at du støtter hendes beslutning om at amme. Hun har brug for din kærlige opbakning.
• Vær opmærksom på om din hustru får en alsidig kost under graviditeten og i ammeperioden.
• Sørg for at hun får tilstrækkelig hvile. En kvinde der er udmattet kan have vanskeligt ved at danne mælk nok. Kan du aflaste hende ved for eksempel at sørge for de andre børn i familien eller ved at hjælpe til med den daglige husførelse?
• Hvis din hustru er glad og i stand til at slappe af, vil hun producere mere mælk. Gør hvad du kan for at glæde hende. Lyt efter når hun har problemer og løs dem i fællesskab.
[Ramme på side 13]
Modermælk sammenlignet med flaskeernæring
„Modermælk er det bedste næringsmiddel. Det er hygiejnisk, beskytter mod sygdomme og mindsker risikoen for kræft i bryst og æggestokke. Tørmælk er derimod bekostelig, røres ofte op i forurenet vand og hældes på usteriliserede sutteflasker. I udviklingslandene gør det en forskel hvilket valg man træffer, eftersom det anslås at en million børnedødsfald om året kunne undgås hvis alle mødre i verden udelukkende gav deres børn modermælk i de første fire til seks måneder.“ — Publikationen The State of the World’s Children 1993, udgivet af UNICEF.