Menneskerettighedsdomstolen stadfæster en mors rettigheder

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I FRANKRIG

DEN Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, Frankrig, kendte den 16. december 2003 de franske domstole skyldige i religiøs diskrimination mod Séraphine Palau-Martínez, som er et af Jehovas Vidner.

Séraphine fik i 1996 bevilget skilsmisse fra sin mand, der havde forladt hende to år forinden. Hun fik forældremyndigheden over deres to børn. Men i 1997, da børnene havde boet hos Séraphine i næsten tre og et halvt år, nægtede børnenes far efter en endt samværsperiode at sende dem tilbage til deres mor. Séraphine fortæller: „Da jeg kom for at hente børnene i skolen, ringede skoleinspektøren til politiet. Man ville forhindre at jeg begyndte at tale med børnene om min tro, så jeg måtte kun se dem når der var politibetjente til stede. Jeg blev behandlet som en kriminel. Jeg fik at vide at hvis jeg ville have mine børn med hjem, måtte jeg underskrive en erklæring om ikke at tale til dem om Gud og Bibelen eller tage dem med til kristne møder.“

Séraphine søgte domstolens hjælp, men appelretten i Nîmes gav i 1998 forældremyndigheden til børnenes far. Retten retfærdiggjorde sin kendelse med en hård og yderliggående kritik af de grundregler som den mente Jehovas Vidner fastsætter for deres børn. Séraphine ser tilbage og siger: „Det sårede mig dybt at blive anklaget for at gøre mine børn fortræd når jeg i virkeligheden bestræbte mig for at give dem det som jeg mener vil komme dem mest til gavn — en kristen opdragelse.“

Da Frankrigs højeste domstol, Cour de Cassation, erklærede sig enig i appelrettens domsafsigelse, besluttede Séraphine sig for at forelægge sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Her blev det med 6 stemmer mod 1 afgjort at den franske „højesteret set med [Menneskerettigheds]domstolens øjne helt tydeligt har forskelsbehandlet forældrene på grundlag af deres religion. . . . En sådan forskelsbehandling er diskriminerende.“ Menneskerettighedsdomstolen nåede til den konklusion at den franske domstols afgørelse ikke var baseret på Séraphines evne til at tage sig af sine børn — noget der aldrig var blevet betvivlet — og at man heller ikke var nået frem til afgørelsen på grundlag af kendsgerninger, men ud fra „generelle betragtninger om Jehovas Vidner“. Som følge af denne religiøse diskrimination og krænkelsen af Séraphines rettigheder beordrede Menneskerettighedsdomstolen Frankrig til at betale erstatning samt sagsomkostninger.

Denne kendelse svarer til en afgørelse der i juni 1993 blev truffet af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en lignende sag. Her afgjorde domstolen at Østrig havde behandlet Ingrid Hoffmann, et af Jehovas Vidner, på en diskriminerende måde på grundlag af hendes religion.a „I overensstemmelse med Hoffmann-kendelsen bekræfter denne dom at en beslutning om forældremyndighed ikke først og fremmest kan dikteres af religion,“ siger det franske tidsskrift La Semaine juridique (Ugeskrift for jura). Séraphines advokat udtaler: „Denne kendelse er meget vigtig idet den følger den retspraksis som [Menneskerettigheds]domstolen konsekvent har fulgt ved at fastslå at forældre der er Jehovas Vidner, har ret til en upartisk behandling.“

Da Séraphine, som nu bor i Spanien, blev spurgt hvad hun synes om afgørelsen, svarede hun: „Jeg er meget glad og lettet. Det var utrolig svært for mig at mine børn blev taget fra mig, og at jeg ikke måtte se dem i fem år, men Jehova har holdt mig oppe. Jeg håber at denne afgørelse kan være med til at hjælpe andre der måtte komme i en lignende situation.“

[Fodnote]

[Illustration på side 12]

Séraphine