Unọ Ukpep ye Uduak
“Sian edinen owo, ndien enye eyekọrọ ke se ekpepde.”—MME N̄KE 9:9.
1. Nso ke Jehovah oyom oto mme asan̄autom esie ke n̄kpọ aban̄ade ifiọk?
JEHOVAH edi “Abasi ifiọk.” (1 Samuel 2:3) Enye esinọ mme asan̄autom esie ukpep. Moses ama ebemiso etịn̄ ete ke mbon iduọk ini oro ẹyedọhọ ẹban̄a Israel ẹte: “Akamba idụt emi edi mbon eti ibuot, onyụn̄ edi asian.” (Deuteronomy 4:6) Mme ata Christian ẹkpenyene ndinyene ifiọk kpa ntre. Oyom mmọ ẹdi nti nditọ ukpepn̄kpọ Ikọ Abasi. Ke owụtde uduak utọ ukpepn̄kpọ oro, apostle Paul ama ewet ete: “Nnyịn n̄ko idopke ndibọn̄ akam mban̄a mbufo, ndinyụn̄ nnam n̄kpeubọk ite, Abasi akpakam anam mbufo ẹyọhọ ye ifiọk uduak Esie ke kpukpru eti ibuot ye ikike ke n̄kpọ spirit; man mbufo ẹsan̄a ke ido nte odotde Ọbọn̄, enem Enye esịt ke kpukpru usụn̄, ẹnyụn̄ ẹn̄wụm mfri ke edinam kpukpru nti utom, ẹnyụn̄ ẹkọri ke ifiọk Abasi.”—Colossae 1:9, 10.
2. (a) Nso ke ẹyom man ẹnyene nnennen ifiọk Abasi? (b) Didie ke Otu Ukara eke Mme Ntiense Jehovah ese aban̄a n̄kpọ emi?
2 Ukpepn̄kpọ ye ekikere ndinyene nnennen ifiọk Abasi ye mme uduak esie oyom ke nsụhọde n̄kaha ekpri udomo ifiọkn̄wed. Edi ediwak owo ẹmi ẹkedide ẹdikpep akpanikọ Ikọ Abasi ẹdụn̄ ke mme idụt oro mmọ ẹnyenede esisịt ifet m̀mê oro mînyeneke-nyene ifet ndinyene eti ifiọkn̄wed. Mmọ ẹkedu ke idiọk idaha. Man ẹkan mfịna emi, Otu Ukara eke Mme Ntiense Jehovah ke ediwak isua idahaemi ama eteme ete, ke ebiet oyomde, yak ẹdiomi ufọkn̄wed oro ẹkpepde nte ẹkotde ẹnyụn̄ ẹwetde n̄kpọ ke mme esop. Ke se iwakde ikan isua 30 ẹmi ẹkebede, n̄wedmbụk n̄kpọntịbe mbon Brazil oro Diário de Mogi ama asuan ibuotikọ oro ọkọdọhọde “Mme Ntiense Jehovah Ẹn̄wana Ekọn̄ Ubiọn̄ọ Unana Ifiọkn̄wed.” Enye ọkọdọhọ ete: “Andikpep oro odotde ama ọtọn̄ọ . . . ndikpep mbon en̄wen ke ime nte ẹkotde ẹnyụn̄ ẹwetde n̄kpọ. . . . Nditọ ufọkn̄wed oro, ke ntak mme idaha ẹmi ẹnụkde mmọ nte mme asan̄autom Abasi, ana ẹnam ifiọk oro mmọ ẹnyenede ke usem ọkọri man ẹnọ mme utịn̄ikọ.” Ediwak tọsịn owo ke ofụri ererimbot ẹdi se ẹn̄wamde ke usụn̄ emi ndikabade ndi nti nditọ ukpepn̄kpọ Ikọ Abasi. Mmọ ẹnyene akpan ifiọkn̄wed emi ye n̄kokon̄ uduak ke ekikere.
Mme Usọ Oro Ẹyomde Man Ẹdi Mme Asan̄autom Ẹmi Ẹdotde
3, 4. (a) Ntak emi mme ata Christian ẹnyenede udọn̄ ke ukpep n̄wed? (b) Nso ikedi idaha ke Israel, ndien nso akpan ukpep n̄wed idi akpan n̄kpọ ke esịt esop nnyịn mfịn?
3 Mme ata Christian ẹnyene udọn̄ ke ifiọkn̄wed, idịghe ke ntak oro mmọ ẹkam ẹmade ndidi mme ọfiọkn̄wed owo, edi man ẹkabade ẹdi mme asan̄autom Jehovah ẹmi ẹdotde. Christ ama ọnọ kpukpru mme Christian utom ete “ẹkenam kpukpru mme idụt ẹdi mbet . . . ẹkpep mmọ ẹnam kpukpru n̄kpọ eke n̄ketemede.” (Matthew 28:19, 20) Man ẹkpep mmọ en̄wen, ana mmọ ke idemmọ ẹbemiso ẹkpep n̄kpọ, ndien emi oyom nti usụn̄ ukpepn̄kpọ. Ana mmọ ẹnyene ukeme ndidụn̄ọde N̄wed Abasi ye ntịn̄enyịn. (Utom 17:11) Man ẹnam utom mmọ, oyom mmọ n̄ko ẹkeme ndikot n̄wed nte udọn udọn.—Se Habakkuk 2:2; 1 Timothy 4:13.
4 Nte nnyịn ikokụtde ke ibuotikọ oro ekebemde iso, eti ntak odu ndinịm ke akpanikọ nte, ke ofụri ofụri, idem nditọwọn̄ ke Israel eset ẹma ẹdiọn̄ọ ndikot nnyụn̄ n̄wet n̄kpọ. (Judges 8:14; Isaiah 10:19) Oyom mme asan̄autom ẹdide Christian mfịn ẹnyene eti n̄wetnnịm n̄kpọ nte mmọ ẹnọde ikọ ntiense ke ufọk ke ufọk. Mmọ ẹsiwet mme leta, ẹwet mme akpan n̄kpọ ke mme mbonoesop, ẹnyụn̄ ẹwet n̄kpọ ẹdian ke n̄wed ukpepn̄kpọ mmọ. Kpukpru emi oyom eti ubọkn̄wed oro ẹkemede ndikot. Nditịm mme n̄wetnnịm n̄kpọ mbon ke esịt esop Christian oyom ke nsụhọde n̄kaha akpan ifiọk udian ibat.
Mme Ufọn Uka Ufọkn̄wed
5. (a) Nso idi ntọn̄ọ ikọ oro “ufọkn̄wed”? (b) Nso ifet ke n̄kparawa owo ẹkpeda ẹnam n̄kpọ?
5 Nte enemde, ikọ oro “ufọkn̄wed” ọwọrọ oto ikọ Greek oro skho·leʹ, emi ke akpasarade ọwọrọde “ini nduọkodudu” m̀mê edida ini nduọkodudu nnam ndusụk akpan utom, utọ nte edikpep n̄kpọ. Enye ke ukperedem ama akabade ada aban̄a ebiet emi ẹnamde utọ ukpep oro. Emi owụt ete, ke ini kiet ko, ekedi otu oro enyenede ifet—ke Greece ye ata ediwak idụt eken—ẹkenyene ini nduọkodudu ndikpep n̄kpọ. Otu mme anamutom ke ofụri ofụri ẹkedi ndisịme. Mfịn, ke ediwak idụt ẹnọ nditọwọn̄ ye n̄kparawa owo ini ndikpep n̄kpọ. Mme uyen ẹdide Mme Ntiense ẹkpenyene ndinen̄ede ndep ifet man ẹkabade ẹdi mme enyene-ifiọk asan̄autom Jehovah ẹmi ẹnyụn̄ ẹdotde.—Ephesus 5:15, 16.
6, 7. (a) Nso idi ndusụk ufọn oro odude ke eti uka n̄wed? (b) Ke mme usụn̄ ewe ke edikpep usem esenidụt ekeme ndinyene ufọn? (c) Nso idi idaha oro odude mfịn ke otu ediwak n̄kparawa owo ke mmọ ẹkụrede ufọkn̄wed?
6 Akpan ifiọk ẹnyenede ke ukpepn̄kpọ aban̄ade mbụkeset, isọn̄, ifiọk ntaifiọk, ye ntre ntre ẹyen̄wam n̄kparawa ẹdide Mme Ntiense ndidi mme asan̄autom oro ẹdade ukem ukem. Uka n̄wed mmọ idikpepke mmọ ediwak ukpepn̄kpọ ikpọn̄îkpọn̄ edi n̄ko usụn̄ nte ekpepde n̄kpọ. Mme ata Christian itreke ndibọ ukpep nnyụn̄ n̄kpep n̄kpọ ke ini ẹkpọn̄de ufọkn̄wed. Se mmọ ẹnyenede ẹto ukpepn̄kpọ mmọ, nte ededi, edikọn̄ọ akamba akamba ke mmọ ndidiọn̄ọ nte ẹkpepde n̄kpọ. Edibọ ukpep ke ufọkn̄wed ye ke esop ekeme ndin̄wam mmọ ndikọri ukeme ukere n̄kpọ mmọ. (Mme N̄ke 5:1, 2) Ke ini mmọ ẹkotde n̄wed mmọ ẹyekeme ndidiọn̄ọ se idide akpan n̄kpọ, se idotde ẹkere ẹban̄a ẹnyụn̄ ẹmụm ẹsịn ke ibuot.
7 Ndikpep usem esenidụt, ke uwụtn̄kpọ, idikọrike udomo ukere n̄kpọ n̄kparawa owo ikpọn̄îkpọn̄ edi n̄ko eyenam mmọ ẹtịm ẹnyene ufọn ẹnọ esop Jehovah. Ke ndusụk n̄kọk itieutom Watch Tower Society, ediwak nditọete iren ẹdide n̄kparawa owo ẹmekụt nte edikeme nditịn̄ m̀mê ndikot Ikọmbakara mfọn mfọn enyenede ufọn. Ke akande oro, kpukpru mme asan̄autom ẹdide Christian ẹkpenyene nditịm mmehe ye usem emana mmọ. Eti mbụk Obio Ubọn̄ odot se ẹtịn̄de ke in̄wan̄în̄wan̄, ido usem oro enende. Akpanikọ ẹwụt nte ke ererimbot mfịn, ediwak uyen ke ini ẹkụrede ufọkn̄wed ke ẹsụk ẹnyene mfịna ndiwet n̄wed nnyụn̄ nsem usem nte enende ye idem ke ndinam ata mmemmem ibat; ndien mmọ n̄kukụre ẹsinyene ata mbukpọn̄ mbukpọn̄ ifiọk aban̄ade mbụkeset ye ukpepn̄kpọ aban̄ade isọn̄.
Ifiọkn̄wed Oro Ekemde
8. Mme itien̄wed ewe ẹsịne ekikere aban̄ade uka n̄wed ye owo ndinyene ukeme ndin̄wam idemesie?
8 Emi, ke ntre, etie nte edi n̄kemn̄kem ini ndineme mban̄a edu Christian kaban̄a ifiọkn̄wed. Mme edumbet Bible ewe ẹdot ye ibuot nneme emi? Akpa, ke n̄wakn̄kan idụt nnennen nsụkibuot nnọ “Caesar” oyom mme ete ye eka ẹdide Christian ẹnọ nditọ mmọ ẹka ufọkn̄wed. (Mark 12:17; Titus 3:1) Amaedi mme uyen emi ẹdide Mme Ntiense, ke utom ufọkn̄wed mmọ, mmọ ẹkpenyene nditi N̄wed Mbon Colossae 3:23, emi ọdọhọde ete: “Sededi eke mbufo ẹnamde, ẹnam ke ofụri esịt, nte n̄kpọ eke ẹnamde ẹnọ Ọbọn̄, mînamke inọ owo.” Ọyọhọ ẹdumbet iba emi abuanade edi nte ke mme Christian ẹkpenyene ndin̄wam idemmọ, idem ọkpọkọm mmọ ẹdi mme asan̄autom asiakusụn̄ uyọhọ-ini. (2 Thessalonica 3:10-12) Edieke ọdọde ndọ, erenowo ekpenyene ndikeme ndise mban̄a n̄wan esie ye nditọ ekededi oro ẹdimanade nte ọfọnde, ye ekpri nyọhọ nsụhọ ndinọ mbon oro ẹdude ke unana nnyụn̄ n̄n̄wam utom ukwọrọikọ n̄kann̄kụk ye eke ofụri ererimbot.—Ephesus 4:28; 1 Timothy 5:8.
9, 10. (a) Nso itie nte edi ido ke ediwak idụt? (b) Nso ke asan̄autom asiakusụn̄ akpada nte edide okụk ukpeutom oro ekemde?
9 Nso udomo ifiọkn̄wed ke oyom uyen edide Christian enyene man owụt ukpono ọnọ mme edumbet Bible ẹmi onyụn̄ anam mme mbiomo Christian esie? Emi okpụhọde to ke idụt sịm idụt. Ke ofụri ofụri, nte ededi, etie nte ọsọ ido ke ediwak idụt edi nte ke udomo ifiọkn̄wed oro ẹyomde man ẹbọ eti okụkutom okpon akan nte ekedide ke isua ifan̄ ẹmi ẹkebede. Ntọt oro ẹbọde ẹto mme n̄kọk itieutom Watch Tower Society ke nsio nsio ikpehe ererimbot owụt ete ke ediwak ebiet edi ọkpọsọn̄ n̄kpọ ndinyene utom ye eti okụkutom ke ẹma ẹkekụre sụk n̄kpri n̄kan udomo ufọkn̄wed oro ibet onịmde mîdịghe ke ndusụk idụt idem ke ẹma ẹkekụre ufọkn̄wed sekọndri m̀mê akamba ufọkn̄wed.
10 Nso ke “eti okụkutom” ọwọrọ? Enye iwọrọke utom oro ẹkpede uwak okụk. Webster’s Dictionary akabade “eti” ke udọn̄ikọ emi nte “se ikemde, se inọde uyụhọ.” Nso ke ẹkeme ndida nte “se ikemde,” ke uwụtn̄kpọ, ye mbon oro ẹyomde ndidi mme asan̄autom asiakusụn̄ eti mbụk? Utọ mbon oro ke ofụri ofụri ẹyom utom ubak ini man ẹfep ndidori nditọete mmọ m̀mê ubon mmọ ‘ndodobi mbiomo’ ke idem. (1 Thessalonica 2:9) Ẹkeme ndidọhọ ke okụkutom mmọ ẹdi “se ikemde,” m̀mê “se inọde uyụhọ,” edieke okụk oro mmọ ẹdiade ayakde mmọ ẹdu eti uwem ke adan̄aemi ayakde ini ye ukeme oro ekemde odu ọnọ mmọ ndiyọhọ utom Christian mmọ.
11. Ntak emi ndusụk n̄kparawa owo ẹtrede utom usiakusụn̄, ndien nso mbụme idemede?
11 Nso isiwak ndidi idaha oro odude mfịn? Ẹtọt ẹte ke ndusụk idụt ediwak n̄kparawa owo ye eti uduakesịt ẹma ẹkpọn̄ ufọkn̄wed ke ẹma ẹkekụre n̄kpri n̄kan udomo ufọkn̄wed oro ẹyomde man ẹkabade ẹdi mme asiakusụn̄. Mmọ ikenyeneke ubọkutom ndomokiet m̀mê n̄weditoro ufọkn̄wed. Edieke mme ete ye eka mîn̄wamke mmọ ke n̄kan̄ okụk, mmọ ẹnyene ndiyom utom ubak ini nnam. Ndusụk owo ẹkenyene ndinam utom oro oyomde mmọ ẹnam utom ke ediwak hour man ẹnyene okụk oro ekemde ndida ndu uwem. Ke ẹkpade mba ke ikpọkidem, mmọ ẹma ẹtre utom usiakusụn̄. Nso ke mme utọ mbon oro ẹkeme ndinam man ẹn̄wam idemmọ ke n̄kan̄ okụk nnyụn̄ mfiak ndụk utom usiakusụn̄?
Ekikere Oro Adade Ukem Ukem Kaban̄a Ifiọkn̄wed
12. (a) Kaban̄a ukpep n̄wed, nso ebeubọk ekikere iba ke akpana Christian efep? (b) Ye mme asan̄autom Jehovah oro ẹma ẹkeyak idem ẹnọ ye nditọ mmọ, nso uduak ke uka n̄wed ekpenyene?
12 Ekikere oro adade ukem ukem kaban̄a ifiọkn̄wed ekeme ndin̄wam. Ye ediwak n̄kparawa owo ke ererimbot, ifiọkn̄wed edi idaha ukpono, n̄kpọ ndin̄wam mmọ ẹnyene n̄kokon̄ idaha ke n̄kaowo, kpa ukpọhọde usụn̄uwem uforo ye inyene obụkidem. Ye mbon efen, uka n̄wed edi edinam oro ẹnyenede ndikụre usọp usọp nte ekekeme. Ekikere ẹmi ndomokiet inenke inọ mme ata Christian. Nso, ndien, ke ekeme ndida nte “ekikere oro adade ukem ukem”? Mme Christian ẹkpenyene ndida ukpep n̄wed nte usụn̄ ndida nnyene utịp oro ẹyomde. Ke ukperedem ini ẹmi, uduak mmọ edi ndinam n̄kpọ Jehovah ke usụn̄ ọfọnde nte ekekeme. Edieke, ke idụt emi mmọ ẹdụn̄de, n̄kpri n̄kan udomo ifiọkn̄wed m̀mê idem ukpep akamba ufọkn̄wed ediyakde ẹnyene utom oro n̄kukụre edinọde okụk oro mîkemke se mmọ ẹdade ẹse ẹban̄a idemmọ nte mme asiakusụn̄, do ẹkeme ndikere mban̄a udiana ukpep m̀mê ifiọkn̄wed. Emi ekpedi ye akpan utịtmbuba utom uyọhọ-ini ke ekikere.
13. (a) Didie ke eyenete an̄wan kiet ke Philippines ekekeme ndikaiso ke utom usiakusụn̄ ke adan̄aemi ọnọde se ubon oyomde? (b) Nso ntọt ke ẹnọ ke ekemini?
13 Ndusụk owo ẹma ẹbọ ukpep oro ekebederede mme ifet edinyene utom oro an̄wamde mmọ ndidụk m̀mê nditọn̄ọ utom uyọhọ-ini. Eyenete an̄wan kiet ke Philippines ekedi andise mban̄a ubon ke okụk, edi enye ama oyom ndisiak usụn̄. N̄kọk itieutom ọtọt ete: “Enye ama ekeme ndinam emi ke ntak emi enye ama ọkọbọ udiana ukpep oro akanamde enye odot nte abatokụk oro enyenede n̄weditoro.” Ntọt otode n̄kọk itieutom oro ọdọhọ ete: “Nnyịn imenyene uwak owo oro ẹsụk ẹkade ufọkn̄wed ndien ke ukem ini oro ẹnamde ndutịm mmọ ndisiak usụn̄. Ke ofụri ofụri mmọ ẹsikabade ẹdi mme asuanetop oro ẹnamde ọfọn akan nte mmọ ẹsịnde ifịk ẹkan ke ndikpep n̄wed, ama akamedi mmọ ikabakede inyene udọn̄ ikaha ke mme mbubene ererimbot.” Akpatre n̄kpọ oro ẹtịn̄de ẹban̄a mi ekpenyene ndidi ntak nnọ nnyịn nditie n̄kere. Uduak udiana ubọ ukpep ifiọkn̄wed, ke ebiet emi edide se ẹyomde, inyeneke ndidi se ẹfrede m̀mê ndidi se ẹkpụhọrede ẹsịn ke utịtmbuba uyom inyene obụkidem.
14, 15. (a) Ntak emi owo mîkpanamke n̄kpọsọn̄ mbet kaban̄a ukpep n̄wed? (b) Nso ifiọkn̄wed ererimbot ke ndusụk nditọete iren ẹnyene, edi nso idi un̄wam kaban̄a emi?
14 Ke ibat ibat idụt, ufọkn̄wed sekọndri ọnọ ukpep ubọkutom oro ekemede nditịm uyen edide Christian idem nnọ ndusụk ubọkutom m̀mê ubọkọkọ etisịm ini emi enye okụrede ukpep. Idem edieke emi mîdụhe, ke ndusụk idụt n̄kparawa owo oro ẹnyenede ubọkutom ye akpan ifiọkn̄wed ikpọn̄îkpọn̄ ẹsinyene utom ubak ini oro anamde mmọ ẹkeme ndinyene okụk oro ekemde ndisiak usụn̄. Ntre owo inyeneke ndinam n̄kpọsọn̄ mbet ndinyịme m̀mê ndibiọn̄ọ udiana ifiọkn̄wed.
15 Ediwak owo oro ẹkamade mme akpan ifetutom idahaemi nte mme esenyịn oro ẹsan̄ade-san̄a, ke ibuot itieutom N̄ka, m̀mê ke kiet ke otu n̄kọk itieutom ẹkenyene sụk akpan ifiọkn̄wed. Mmọ ẹkedi mme anam-akpanikọ asiakusụn̄, idehede itre ndikpep n̄kpọ, ẹma ẹbọ ukpep, ndien ẹma ẹnyụn̄ ẹyak akamba ifetutom ẹsịn mmọ ke ubọk. Mmọ ituaha n̄kpọfiọk. Ke n̄kan̄ eken, ndusụk mbon iduọk ini mmọ ẹma ẹmek ndinyene ifiọkn̄wed eke unifesiti ẹnyụn̄ ẹyo ẹkpọn̄ usụn̄, ikpọ ifiọk owo ẹmi ẹbiatde mbuọtidem ye “ifiọk ererimbot emi” ẹma ẹkan mmọ ubọk.—1 Corinth 1:19-21; 3:19, 20; Colossae 2:8.
Ndibat se Iditakde
16. (a) Anie enyene ndibiere m̀mê edika akamba ufọkn̄wed edi se ẹyomde, ndien nso ke ẹkpenịm nte ebeiso n̄kpọ ke ekikere? (b) Nso ke ẹkpenyene ndikere mban̄a?
16 Anie esibiere m̀mê uyen edide Christian akpaka akamba ufọkn̄wed mîdịghe ọbọ ukpep? Edumbet Bible aban̄ade itieibuot enyene n̄kpọ ndinam ke nde emi. (1 Corinth 11:3; Ephesus 6:1) Ke ntak emi ete ye eka ẹyeyom ndinọ nditọ mmọ ndausụn̄ ke ndinam edimek ubọkutom m̀mê ubọkọkọ ndien ke akpatre udomo ifiọkn̄wed oro ediyomde. Ke ediwak idụt ẹnyene ndinam edimek ukpep n̄wed ye se edinamde ke ntọn̄ọ ntọn̄ọ isua ke ini ufọkn̄wed sekọndri. Oro edi ini emi ete ye eka ye mme uyen ẹdide Christian ẹyomde ndausụn̄ Jehovah ke ndinam ọniọn̄ ọniọn̄ edimek, ẹnyenede mme ufọn n̄kpọ Obio Ubọn̄ akpa ke ekikere. N̄kparawa owo ẹnyene nsio nsio ntụhọ ye ukeme. Ete ye eka oro ẹnyenede ọniọn̄ ẹyenyene emi ke ekikere. Kpukpru nti utom ẹdi utom ukpono, edide utom odudu m̀mê utom ọfis. Ke adan̄aemi ererimbot emenerede utom ọfis ke enyọn̄ onyụn̄ adade ọkpọsọn̄ utom ubọk ke usụhọde, Bible ke akpanikọ inamke oro. (Utom 18:3) Ntre ke ini ete ye eka ye mme uyen ẹdide Christian mfịn, ke ẹma ẹkebọn̄ akam ẹdomo mme ufọn ye idiọk ẹse, ẹnyịmede mîdịghe ẹsịnde uka akamba ufọkn̄wed, mmọ en̄wen ke esop ikpenyeneke ndisụk mmọ uyo.
17. Nso edimek ke ndusụk ete ye eka ẹdide Mme Ntiense ẹnam ẹnọ nditọ mmọ?
17 Edieke ete ye eka ẹdide Christian ye eti ekikere ẹbierede ndinam nditọ mmọ ẹsụk ẹka n̄wed ke ẹma ẹkekụre akamba ufọkn̄wed, oro edi unen oro mmọ ẹnyenede. Ini ukpepn̄kpọ emi ididịghe ukem etiene orụk ubọkutọm m̀mê ubọkọkọ oro ẹmekde. Ke ntak okụk n̄ko man nditọ mmọ ẹkeme ndidụk utom uyọhọ-ini usọp usọp nte ẹkekeme, ediwak ete ye eka ẹdide Christian ẹma ẹmek ndutịm ukpepn̄kpọ ibio ini ẹnọ mmọ ke ufọkn̄wed ukpep ubọkutom. Ke ndusụk idaha esiyom mme uyen ẹmi ẹkpep ndusụk ubọkutom edi kpukpru ini ye uwem ọyọhọde ye utom Jehovah nte utịtmbuba.
18. Edieke ẹbọde udiana ukpep, nso ke akpana ẹnyene ke ekikere?
18 Edieke ẹbọde udiana ukpep, uduakesịt ikpenen̄ekede idi ndinyene uwọrọiso ke ifiọkn̄wed m̀mê ndinyanade mbịne ọwọrọetop ubọkọkọ ererimbot. Ẹkpenyene ndimek ukpep oro ẹbọde ye ntịn̄enyịn. Magazine emi omodori nsọn̄uyo ke mme n̄kpọndịk oro ẹdude ke akwa ifiọkn̄wed, ndien oro edi ntre nte enende, koro ọkpọsọn̄ akwa ifiọkn̄wed ọbọbiọn̄ọ “eti ukpepn̄kpọ” Bible. (Titus 2:1; 1 Timothy 6:20, 21) N̄ko-n̄ko, toto ke iduọk isua 1960, ediwak ufọkn̄wed ikpọ ifiọk ẹmekabade ẹdi n̄kann̄kụk ẹmi ẹsịnde udọn̄ ẹnọ ubiatibet ye oburobụt ido. “Asan̄autom emi anamde akpanikọ, onyụn̄ enyenede ọniọn̄” emenen̄ede akpan edidụk utọ n̄kann̄kụk oro. (Matthew 24:12, 45) Nte ededi, ana ẹnyịme nte ke mme uyen ẹsisobo ukem n̄kpọndịk ẹmi mfịn ke ikpọ ufọkn̄wed ye ke mme ufọkn̄wed ukpep ubọkutom kpa ye ke itieutom.—1 John 5:19.a
19. (a) Nso ukpeme ke mbon oro ẹbierede ndibọ akwa ifiọkn̄wed ẹkpewụt? (b) Didie ke ndusụk owo ẹda ukpep oro mmọ ẹkebọde ẹnam n̄kpọ ke eti usụn̄?
19 Edieke ẹbierede ndika akamba ufọkn̄wed, ọkpọfọn akparawa Ntiense, ke ekemede, esito ufọk aka, man osụk ekeme ndikaiso mmụm nnennen edu ukpepn̄kpọ Christian, edidụk mbonoesop, ye utom ukwọrọikọ, n̄kama. Ke ntọn̄ọ ntọn̄ọ ẹkpenyene ndikere mban̄a mme edumbet Bible ke nnennen usụn̄. Ẹkpenyene nditi nte ke Daniel ye nsan̄a esie ita ẹdide mbon Hebrew ẹkedi mbuotekọn̄ ke ntan̄mfep ke ini ẹkeyomde mmọ ẹbọ ukpepn̄kpọ akwaifiọk ke Babylon, edi mmọ kpukpru ini ẹma ẹmụm nsọn̄ọnda mmọ ẹkama. (Daniel, ibuot 1) Ke adan̄aemi ẹnịmde mme udọn̄ n̄kpọ eke spirit akpa, n̄kparawa owo ẹdide Mme Ntiense ke ediwak idụt ẹma ẹbọ mme ukpep man otịm mmọ idem ọnọ utom ubak ini nte mme abatokụk, mme anam utomubọk, mme andikpep, mme akabade n̄wed, mme akabade ikọ, m̀mê mme mbubehe eken oro edin̄wamde nte ọfọnde ke akpan ubọkọkọ mmọ edide usiakusụn̄. (Matthew 6:33) Ekese ke otu mme uyen ẹmi ke ukperedem ẹma ẹkabade ẹdi mme esenyịn oro ẹsan̄ade-san̄a m̀mê mme anamutom unyịmesịt ke Bethel.
Mme Ọfiọkn̄wed, Oro Ẹdianade Kiet
20. Nso ubahade oro odude ke ererimbot mînyeneke itie ke otu ikọt Jehovah?
20 Ke otu ikọt Jehovah, edide ubọkọkọ oro owo anamde edi utom ọfis, utom ubọk, utomin̄wan̄, m̀mê ukpekpe utom, oyom kpukpru mmọ ẹdi nti nditọ ukpepn̄kpọ Bible ye mme andikpep oro ẹnyenede ukeme. Usọ oro kpukpru owo ẹnyenede eto edikot n̄wed, edibọ ukpep, ye edikpep owo n̄kpọ ẹbịn ukpụhọde oro ererimbot esịnde ke ufọt mme anamutom ubọk ye mme anamutom ọfis efep. Emi osụn̄ọ ke edidianakiet ye ukpono edem mbiba oro ẹkụtde akpan akpan ke otu mme anamutom unyịmesịt ke mme ufọkidụn̄ Bethel ye ke mme itie ubọpufọk Watch Tower Society, emi mme edu eke spirit ẹdide ata akpan n̄kpọ ye se ẹyomde ẹto kpukpru owo. Mi, anamutom ọfis anam utom idara idara ye mme enyene-usọ anamutom ubọk, kpukpru mmọ ẹwụtde ima ima ẹsịtekọm ẹnọ kiet eken.—John 13:34, 35; Philippi 2:1-4.
21. Nso ikpedi uduak mme uyen ẹdide Christian?
21 Mme ete ye eka, ẹnọ nditọ mbufo ndausụn̄ kaban̄a utịtmbuba edikabade ndi nti mme andibuana ke n̄ka obufa ererimbot! N̄kparawa owo ẹdide Christian, ẹda ifet oro mbufo ẹnyenede ndikpep n̄wed nte usụn̄ nditịm mbufo idem ndisọn̄ọ mmụm ifet oro mbufo ẹnyenede ke ndinam n̄kpọ Jehovah n̄kama! Nte mbon oro ẹbọde ukpep, kpukpru mbufo ẹkpekam ẹdi mbon oro ẹtịmde idem mfọn mfọn emi ẹbuanade ke n̄ka ukara Abasi idahaemi ye ke nsinsi ke “obufa isọn̄” oro Abasi ọn̄wọn̄ọde.—2 Peter 3:13; Isaiah 50:4; 54:13; 1 Corinth 2:13.
[Mme Ikọ idakisọn̄]
a Se n̄ko Enyọn̄-Ukpeme (Ikọmbakara) eke September 1, 1975, page 542-544.
Domo Ukeme Uti N̄kpọ Fo Se
◻ Ntak emi mme ata Christian ẹnyenede udọn̄ ke ifiọkn̄wed?
◻ Mme ebeubọk ekikere ewe ẹban̄ade ifiọkn̄wed ke mme ata Christian ẹkpefep?
◻ Nso n̄kpọndịk aban̄ade edika akamba ufọkn̄wed ke ẹkpenyene ndisịn ke ekikere, ndien mme ukpeme ewe ke ẹkpewụt?
◻ Nso ubahade oro odude ke ererimbot mînyeneke itie ke otu ikọt Jehovah?
[Ndise ke page 16]
Ebede ke ndikpep n̄kpọ ye ntịn̄enyịn, mme Christian ẹdide uyen ẹkeme ndikabade ndi ata nti mme andibuana ke n̄ka obufa ererimbot
[Ndise ke page 19]
Ndika akamba ufọkn̄wed, edieke ẹmekde, ekpenyene ndidi se udọn̄ edinam n̄kpọ Jehovah ọfọn akan onụkde